Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Marilyn Monroe: Fragmenter | bog.guide.dk

Marilyn Monroe: Fragmenter

En ny bog består af Marilyn Monroes notater, sjusket nedkradsede indfald, tilløb til digte og strøtanker. De kredser næsten altid om hendes fornemmelse af uformåenhed.

Marilyn Monroe: Fragmenter

Digte, personlige notater, breve

272 sider, 300 kr.

C&K Forlag

Er udkommet

Alle kender hende, Marilyn Monroe, som alle kender Leonardo da Vincis ”Mona Lisa”, og hun er lige så uudgrundelig, en ung kvinde med bragende succes, men i vildrede med sig selv, i tvivl om sin identitet og sin kunnen: »Jeg er en danser, som ikke kan danse,« skrev hun.

Blandt de utallige billeder af hende, findes der to, som altid har betaget mig: Det ene er fra en kalender i 1952, da hun var 26 år gammel. Skudt skævt oppefra – slanger hun sig splitternøgen sig på bordeauxrødt underlag, en epifani af fuldendt kvindelig, lutret erotik, ynde og skønhed, der måler sig med ”Venus fra Milo”. Året efter blev det fulgt op af et tilsvarende i det første nummer af ”Playboy”.

Blød som silke

Det andet er Cecil Beatons fra 1956. Også det er skudt skævt oppefra. Hun ligger med nøgne skuldre, svøbt i et lagen og med hænderne hen over en rose over det højre, tildækkede bryst. Han så hende som en person, der rummede adskillige paradokser og karakteriserede hende som »efterkrigstidens sexsymbol, vor tids pinup, hendes stemme er blød som silke eller velour.«

Men der er mere i Beatons billede, end han giver udtryk for, nemlig – foruden hendes skønhed – noget ubeskyttet, noget værgeløst, en fjernhed, en sårbarhed, en ensomhed, som om hun har givet op, men ikke vil.

Jeg har aldrig kunnet se det billede uden at få tårer i øjnene. I nogen grad svarer det til billedet, hvor hun med særegen åbenhed i ansigtsudtrykket i Los Angeles – også i 1956 - betragter en figur af Degas. Ikke så sært, at det var Marilyn Monroe, som Karen Blixen af alle og til alles overraskelse ønskede at møde under sit besøg i USA i 1959. Hun havde genkendt både naturbarnet, smerten, ensomheden i sexidolet.

Blottet for sladder

Bogen her består af Marilyn Monroes notater, sjusket nedkradsede indfald, tilløb til digte – gode digte – strøtanker, der næsten altid kredser om hendes fornemmelse af uformåenhed: »Jeg er en danser, der ikke kan danse.«

Hendes notater er blottet for sladder og modvilje. Der er ingen fjender. Hun går én lige til hjertet i sin blanding af livsmod og tvivl om egne evner. Bogen rummer både den amerikanske tekst og en præcis dansk oversættelse.

Marilyn Monroe har en fin musikalitet og af og til en umærkeligt duvende rytme i sit sprog, der afsættes i digte, som mageligt distancerer de forkølede minimalistiske samlinger, der til daglig oversvømmer markedet.

Den store længsel

Et gennemgående tema er længslen efter virkelighed, efter at »have en følelse af mig selv«. »– at kende virkeligheden eller/ tingene som de er/ end ikke at vide/ og at have så få/ illusioner som muligt – / træne din vilje nu,« skriver hun i 1955.

I 1956 blev hun gift med forfatteren Arthur Miller og satsede hårdt på ægteskabet, men han tilføjede hende et blødende sår, som aldrig lægtes: Han lod sin dagbog med kritiske bemærkninger om hendes person og talent ligge fremme, hvad der berøvede hende troen på både kærligheden og sig selv.

Han hævnede sig på hende med et skrummel af et skuespil: ”Efter faldet”. Det blev opført på Det kongelige og er ikke bare langt og kedsommeligt, men også iskoldt og ulideligt i sin selvretfærdighed.

Vennerne

Til gengæld fandt hun både tryghed, forståelse for sit talent og sin menneskelighed og en myndig ven i Lee Strasburg og hans kone.

Han var leder af den berømte skuespillerskole i New York ”Actors Studio”, hvor man udviklede den såkaldte method acting, som har præget utallige amerikanske superstjerner, blandt dem Paul Newman og Marlon Brando, der var og forblev måske Marilyns nærmeste ven helt ind i døden i 1962, da han sagde:

»Hvordan kan en pige, der har succes, berømmelse, ungdom og skønhed – hvordan kan hun tage sit eget liv? Ingen kunne forstå det, for alle i hele verden ønskede det, hun havde, og folk troede ikke på, at livet ikke var vigtigt for Marilyn Monroe, eller at hendes liv var et andet sted.«

Hendes liv var et andet sted, men det kunne selv den kloge Marlon Brando ikke vide dengang. Bogen her udpeget det sted, hvor smerten voksede til fortvivlelse.

Anmeldelse: H. C. ANDERSENS BREV- VEKSLING MED FAMILIEN MELCHIOR, bind 1- 3

30-08-2007: Breve: Også som brevskriver var H.C. Andersen en mester og tilmed blandt de allerflittigste. Læs artikel

Anmeldelse af Joakim Garff - Regines gåde

17-05-2013: Et antal breve fra Regine Schlegel, Kierkegaards eksforlovede, landede hos Joakim Garff. Godt stof, men det kræver tolkning, så det får vi. Læs artikel

Anmeldelse af Marianne Juhl, Frans Lasson og Marianne Wirenfeldt - Karen Blixen i Afrika. En brevsamling 1914-31

16-04-2013: Breve: Den fuldstændige udgave af Karen Blixens breve fortæller om en dramatisk erfaringsrig tilværelse i Afrika i det forrige århundredes første halvdel og om en stolt, intelligent, fri kvindes tanker og vanskeligheder. Læs artikel

Anmeldelse: Stilhed før krisen

06-12-2011: I det seneste bind af Carl Nielsen-brevudgaven er komponisten på toppen af sin karriere, men også usikker på, hvor han vil hen. •For hans ældre kollega C.F.E. Horneman var en egentlig komponistkarriere derimod kun noget, som han kunne drømme om. Læs artikel

Anmeldelse: Fay Weldon og Maise Njor: Livet for let øvede

27-05-2010: To kloge damer krydser klinger i en nutidens brevroman. Fay Weldon og Maise Njor har udvekslet deres syn på livet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...