Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Fay Weldon og Maise Njor: Livet for.. | bog.guide.dk

Anmeldelse: Fay Weldon og Maise Njor: Livet for let øvede

To kloge damer krydser klinger i en nutidens brevroman. Fay Weldon og Maise Njor har udvekslet deres syn på livet.

Fay Weldon og Maise Njor:

LIVET FOR LET ØVEDE

200 sider, 250 kr.

Lindhardt og Ringhof

UDKOMMER I DAG

Der er altid en forstemmende fare knyttet til sceneriet i at få to kvinder til at tage plads bag hver sin computer og udveksle deres liv med hinanden.

Risikoen er stor for, at de to - uanset deres evner og personlighed i øvrigt - kommer til at virke som selviscenesættende karikaturer, der snobber enten opad (»Jeg laver altid økologisk mad«) eller nedad (»Jeg var fuld hele første halvdel af min graviditet«) alt efter dagsordenen.

Denne fælde falder hverken danske Maise Njor eller hendes medforfatter - og bogens scoop - Fay Weldon i, og det gør ”Livet for let øvede” til en klog, men let, lille læseværdig affære.

En bog bliver født


For denne anmelder er både Fay Weldon og Maise Njor af andet end navn ulæste blade. Fay Weldon stod på min mors reol, og af den ene eller anden grund har jeg aldrig læst andet end Maise Njors vittige klummer i Eurowoman for år tilbage.

Glæden ved at opleve, at de både hver for sig er interessante, og at der i udvekslingen mellem dem opstår en reel og mærkbar kemi, er derfor stor.

Bogen har sin egen tilblivelse indbygget. Njor kontakter Weldon, som hun har mødt til en forlagsreception, med en spørgsmål om Weldons roman ”En hun-djævels bekendelser”, og den bisætning sætter maskineriet i gang:»I øvrigt foreslog forlaget, at vi skrev en bog sammen...« Og dermed er en bog født. Med korte mellemrum og over ni måneder skriver de to nu til hinanden om nærmest alt mellem himmel og jord.

Bedstemor-omsorg


Allerede fra første færd bliver deres korrespondance af meget personlig karakter, for Njor afslører, at hun er ved at blive skilt fra sin mand efter tre børn og mange års ægteskab.

Med sin ufiltrerede sorg over dette enorme og uoverskuelige tab sætter Njor standarden for en bog, hvor ægthed og gensidig interesse står i hovedsædet.

Selvom der er mere end en generation imellem dem (Njor er fra 1968 og Weldon født i 1931), så finder de to forfatterinder hinanden i både sprog og tematik, og det er kun sødt, hvis et så patetisk ord må optræde i en anmeldelse, når Weldons uomtvistelige interesse i Njor tager karakter af bedstemor-omsorg.

Emnerne styrer bogen


Klædeligt er det også, at de aldrig insisterer på enighed eller villet konfrontation, men lader emnerne styre handlingen, om man så må sige. Man får rent faktisk noget at vide, når to kvinder på tværs af alder og geografi og socialt ståsted diskuterer feminisme, mænd og arbejdsmarkedet.

Man kan indvende, at Weldon med sit overlegne vid kommer til at overtage romanen en smule, særligt hen imod slutningen, hvor Njors indslag bliver stadig kortere (og mindre vittige) og Weldons mere elaborerede.

Men det er ligegyldigt, når man som læser forbliver forkælet, og når det samlede resultat konsekvent holder standarden.

Anmeldelse af Astrid Lindgren og Sara Schwardt - Jeg lægger dine breve under madrassen. En brevveksling 1971-2002

22-05-2014: Astrid Lingren førte en omfattende korrespondance med sine utallige fans. Sara var en af de få, som skrev og modtog breve fra forfatteren, lige indtil hun døde i 2002. Læs artikel

Anmeldelse: F.P. Jac: Fra mine unge bevægelser

10-09-2011: For mange F.P. Jac-tekster tåler ikke genoptryk. Læs artikel

Anmeldelse: Marilyn Monroe: Fragmenter

19-10-2010: En ny bog består af Marilyn Monroes notater, sjusket nedkradsede indfald, tilløb til digte og strøtanker. De kredser næsten altid om hendes fornemmelse af uformåenhed. Læs artikel

Anmeldelse: Maise Njor og Camilla Stockmann: Charlie. Hotel. Oscar. Kilo

11-04-2009: To journalister udveksler letbenede mails om deres liv og det hele bliver en del alvorligere end planlagt Læs artikel

Anmeldelse: H. C. ANDERSENS BREV- VEKSLING MED FAMILIEN MELCHIOR, bind 1- 3

30-08-2007: Breve: Også som brevskriver var H.C. Andersen en mester og tilmed blandt de allerflittigste. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...