Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Breve hjem - Danske soldater i.. | bog.guide.dk

Danskernes Første Verdenskrig

Tankevækkende breve fra seks danskere, der deltog i det første industrialiserede slagteri i Europa.

Historie
Diverse
BREVE HJEM. Danske soldater i Første Verdenskrig.

Med forord af Claus Bundgård Christensen.

302 sider. 300 kr.

Gyldendal


B97519601Z.1_20140123172331_000+GR3A379V.1-0.jpg

I den officielle danske selvforståelse indgår det som et vigtigt element, at danskere helst ikke skal deltage i krig, men i stedet yde humanitært arbejde. Krig er noget, andre nationer må tage sig af, danskere sender medicin og tæpper til fronten.

Men i den virkelige verden ser det anderledes ud. Danskere og dansksindede slesvigere har både som værnepligtige og som frivillige deltaget i masser af krige og på talrige fronter i det 20. århundrede. Mellem 1000 og 1500 danske statsborgere skønnes at have deltaget i Første Verdenskrig som frivillige. Herved kom de til at kæmpe mod de flere tusinde slesvigske landsmænd, der var tvangsudskrevne til tysk krigstjeneste.

I denne bog møder man seks af disse meget forskellige danske frivillige, som i breve til familie og bekendte har berettet om deres oplevelser som soldat.

Legionærer og udvandrere

Tre af hovedpersonerne var i eller meldte sig til den franske fremmedlegion. De tre andre var udvandret til henholdsvis Australien og Canada og meldte sig til disse landes styrker.

Viktor Frandsen, der i august 1914 sammen med en dansk kammerat meldte sig til Fremmedlegionen, kunne næsten ikke vente, til han fik mulighed for at sende sin første kugle mod tyskerne. Han troede, at dødsfaren var »umådelig ringe«, og skrev til sine forældre, at han holdt mere og mere af at være soldat. Han blev dog snart klogere, og efter at være blevet såret tog han i 1915 hjem til Danmark.

Hugo Sørensen kæmpede først mod tyrkerne i de blodige kampe ved Gallipoli og derpå mod tyskerne på Vestfronten i Frankrig. Han blev dekoreret for sin indsats, men det vides ikke, om han overlevede krigen. Jules Eliasen var sammen med en gruppe danskere ved Vestfronten, hvor han faldt i det store slag ved Somme i 1916.

I Australien meldte Niels Grøntved sig til det australske militær. Han var også med ved Gallipoli, men overlevede og kæmpede derpå på Vestfronten, hvor han blev gjort ukampdygtig af granatchok og måske overlevede. To danske udvandrere i Canada, Harald Krog og Sven Larsen, kæmpede i canadiske enheder på Vestfronten, hvor over 50.000 canadiske soldater faldt. Krog blev såret, men overlevede krigen. Larsens skæbne er ukendt.

Uvirkelig læsning

Bogen er en genudgivelse af ”Danske Soldaterbreve”, som i 1917 og 1918 blev udgivet af litteraturkritikeren og forfatteren Harald Nielsen, som også oversatte de breve, der var skrevet på fransk og engelsk. Man får gennem brevene et levende indtryk af skyttegravskrigens rædsler, men også af mere fredelige sider af soldaternes liv.

Første Verdenskrig var det første omfattende industrialiserede slagteri i Europa. I dag forekommer det næsten uvirkeligt, hvordan man kunne få millioner af unge mænd til at ofre sig selv på denne måde.

For dem, der deltog, var det virkelighed. Kun få synes at have spurgt om meningen med det hele.

Anmeldelse af Louis-Ferdinand Céline - Rejse til nattens ende

25-10-2014: Efter Første Verdenskrig gik alle værdier af led, og troen på det gode kom til at virke som en forældet drøm. Céline beskriver i sin berømmede roman, hvordan et ødelagt menneske gebærder sig i en ødelagt verden. Læs artikel

Anmeldelse af Henri Barbusse - Ilden. Et korporalskabs dagbog. Bind 1-2

31-08-2014: ”Ilden”, det franske hovedværk om Første Verdenskrig, kan snart fejre sit 100-års jubilæum, men dets tematisering af krigen er langtfra forældet. Læs artikel

Anmeldelse af Erich Maria Remarque - Intet nyt fra Vestfronten

29-07-2014: Genanmeldelse: Erich Maria Remarques berømte roman står stærkt den dag i dag. Den er en krast realistisk skildring af Første Verdenskrigs rædsler, men også dens sjælelige lidelser, melankoli og oplevelsen af fortabelse og hjemløshed fastholdes desillusioneret – suppleret med morbid humor. Læs artikel

Anmeldelse: Når krigen ender med terapi

22-07-2014: Genanmeldelse: I ”Regeneration”-trilogien reduceres Første Verdenskrig til sin sygelige side, krigstraumerne og neuroserne. Over tre bøger følger man såvel fiktive som historiske personer i tiden fra juli 1917 til november 1918. Læs artikel

Anmeldelse: Kresten Andresen: Krestens breve og dagbøger

20-04-2012: En dansk sønderjyde i tysk tjeneste skrev bevægende breve fra Første Verdenskrig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...