Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Marianne Juhl, Frans Lasson og.. | bog.guide.dk

En kapital af visdom og dyrekøbte erfaringer

Breve: Den fuldstændige udgave af Karen Blixens breve fortæller om en dramatisk erfaringsrig tilværelse i Afrika i det forrige århundredes første halvdel og om en stolt, intelligent, fri kvindes tanker og vanskeligheder.

Marianne Juhl, Frans Lasson og Marianne Wirenfeldt:
Karen Blixen i Afrika. En brevsamling 1914-31
Illustreret; i fire bind
2.019 sider; 995 kr.
Gyldendal
Udkommer i dag
 

B9761364Z.1_20130416180329_000+G7Q31I4R.2-0.jpgI en af Karen Blixens efterladte fortællinger, ”Gensyn”, møder den engel-ske digter Byron direktøren for et marionetteater. »Om hundrede år,« siger direktøren, »vil Deres bøger være glemt. Men én bog vil aldrig blive glemt: ”Lord Byrons Levned”.«

Det synes at skulle gå Karen Blixen på samme måde: Interessen for forfatterskabet er stor, men for hendes levned langt større, hvad der er baggrunden for, at Gyldendal i dag kan udgive et værk på over 2.000 sider med de samlede breve plus noter fra hendes 17 år i Afrika (1914-31).

Hendes tid her blev langt mere end blot et periodisk ophold. Som hendes øvrige liv er den historie nu af mytologisk karakter, og hun vidste det selv og redigerede den, for som hun i nævnte fortælling lader direktøren sige til Byron: »De behøver kun at samle de seneste års genvordigheder til en helhed, ét stort nederlag, så har De en historie.«

Det tredobbelte tab

Efter talrige genvordigheder, shauries kaldte hun dem, bekymringer, sorger, fortrædeligheder kom hun hjem til Danmark som ét stort nederlag: Ved et flystyrt havde hun mistet sit livs kærlighed, Denys Finch Hatton, sin farm på grund af katastrofal økonomi og ved sygdom muligheden for at få børn. Men hun samlede de triste enkeltheder til en historie, der nu fortælles igen og igen, og skabte som storyteller sin egen myte og dansk litteraturs vægtigste, mest enestående forfatterskab i det forrige århundrede.

Derved gik det i opfyldelse, som blev hende spået i Afrika: »– at jeg selv skulle have en uhyre Magt mellem mennesker og kunne gøre med dem, hvad jeg ville, thi jeg var ”frygtelig som en løve, der vil springe”« ( den 25. marts 1918).

I 1978 udgav den utrættelige Blixen-forsker Frans Lasson fortjenstfuldt to bind på i alt 590 sider. Det er et udvalg af de kendte breve, og passager er udeladt af personhensyn.

Den nu foreliggende udgave er fuldstændig, alt er med plus noter. Dog har man ikke kunnet få adgang til arkivet efter farmens økonomiske bag- og banemand, forretningsmanden Aage Westenholz, kaldet ”onkel Aage”.

Værket er gigantisk, og man bliver overmæt og udmattet som en maratonløber af at læse det i ét stræk. Spørgsmålet er så, om de hidtil utrykte breve føjer noget til de tidligere udgivne. Det gør de selvfølgelig, men om de føjer noget væsentligt til, kan diskuteres.

Brevenes karakter

De fleste er til Blixens mor, Ingeborg Dinesen, en del til hendes elskede broder og indforståede støtte, Thomas Dinesen, nogle få til Moster Bess, Mary Bess Westenholz.

Generelt er brevene til moderen situationsrapporter om hverdagen på farmen, men også om dramaer som vådeskud, ulykker og mord, breve, der efterhånden mest får karakter af dagbogsnotater. Til Thomas skriver hun dels om sine praktiske, økonomiske besværligheder, kontroverser med bestyreren Dickens, dels refleksioner over livsanskuelse.

Blandt de temaer, der gennemspilles i flere tonearter, kan nævnes hendes lede ved det engelske establishment i Nairobi omkring Første Verdenskrig, et vulgært, dekadent, promiskuøst borgerskab og på den anden side hendes ubetingede agtelse og hengivenhed for de indfødte: »– mig er Englænderne nu særlig fremmede, så det er et Held for mig, at jeg føler Somalis og Natives som Brødre« (den 3. december 1914).

Også hendes ægteskab og skilsmisse fylder meget. Hun blev gift med Bror Blixen i 1914 og endeligt skilt i 1925. Standhaftigt holder hun fast ved ham og bebrejder indigneret familien derhjemme dens modvilje imod ham og dens nævenyttige formaninger om at droppe ham. Han forlader da også farmen og hende længe før det endelige brud.

Et charming menneske

Men der er jo så dukket en anden mand op i hendes liv, som hun aldrig forlader, skønt han omkommer omtrent samtidig med, at hun må opgive farmen.

Den 6. april 1918 skriver hun til sin mor, at hun har været til en eksklusiv middag med bl.a. »et ualmindeligt charming Menneske, Denys Finch Hatton, som jeg altid har hørt så meget Tale om, men ikke truffet før.« Her træffer og træffes hun af sin skæbne og sit livs mening. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, så hyppigt ”storken” dukker op i hendes tanker:

Historien fra ”Den afrikanske farm” om manden, der løber rundt en hel nat igennem for at afværge katastrofer på grund af et uvejr og om morgenen ser sin bane aftegnet – som en stork.

Og som en blivende kendsgerning betror hun den 3. august 1924 Thomas: »Jeg er, tror jeg, for Tid og Evighed bundet til Denys, til at elske den Jord han træder paa, til at være over alt Begreb lykkelig, når han er her, og lide mer end Døden mange gange, naar han rejser.«

Det kvalte oprør

Karen Blixens meningsudvekslinger med sin broder drejer sig i flere store betydningsfulde breve om hendes erfaring af som barn at være blevet knuget i et favntag af kærlige og gode mennesker, som derved har kvalt hendes medfødte trang til oprør, frihed, selvstændighed og frisk luft, en trang, der først blev varigt forløst i Afrika, hvor hun konstaterer, at hun sikkert havde haft det bedre ved at vokse op hos sin far, soldaten, jægeren og fribytteren, Wilhelm Dinesen, der forlod hende i sit selvmord i 1895, da hun var kun 10 år gammel, et chok, hun aldrig forvandt.

Med Thomas drøfter hun også seksualmoralske og politiske spørgsmål og udviser en forbavsende nøgtern fordomsfrihed, mens hun samtidig holder fast ved forestillinger om ”kvindelighed”, der næppe huer moderne feminister.

Brevene bør læses dråbevist og med eftertanke, for de er en kapital af visdom og en beretning om et symbolsk liv, idet Karen Blixen i årene i Afrika gjorde erfaringer og vandt indsigter, der siden er kommet til at stå som på én gang almene og exceptionelle til gode for hendes talrige beundrere:

Både hendes oplevelse og vanskelige accept af sit trefoldige tab, hendes kærlighed til fremmede kulturer og folk, hendes avancerede refleksioner over religion, kærlighed, ægteskab og seksualitet. Og endelig hendes ubesværede, eksistentielt funderede beherskelse af Europas litteratur fra sagaerne over John Milton til Jakob Knudsen – for nu at nævne yderlighederne.

Anmeldelse: Stilhed før krisen

06-12-2011: I det seneste bind af Carl Nielsen-brevudgaven er komponisten på toppen af sin karriere, men også usikker på, hvor han vil hen. •For hans ældre kollega C.F.E. Horneman var en egentlig komponistkarriere derimod kun noget, som han kunne drømme om. Læs artikel

Anmeldelse af Niels Kofoed - Karen Blixens fortællekunst

19-04-2014: Litteraturforskeren Niels Kofoed har præsteret en bog med tolkende referater af mange af Karen Blixens fortællinger. Som de fleste Blixenforskeres konklusioner vil også hans møde modsigelse. Læs artikel

Anmeldelse af Florian Illies - 1913. Århundredets sommer

03-09-2013: Franz Kafka er ulykkeligt forelsket, Mona Lisa bliver stjålet, og Hitler spadserer – måske – i parken med Stalin. Tysk journalist beretter forunderligt om året, før Første Verdenskrig brød ud. Læs artikel

Anmeldelse af Jørgen Stormgaard - Karen Blixens Afrika – friheden, farmen og forfatterskabet

15-05-2013: Stor bog om Baronessens tid i Afrika; hverken særlig god eller særlig skidt, faktisk ikke noget særligt. Læs artikel

Anmeldelse: Marilyn Monroe: Fragmenter

19-10-2010: En ny bog består af Marilyn Monroes notater, sjusket nedkradsede indfald, tilløb til digte og strøtanker. De kredser næsten altid om hendes fornemmelse af uformåenhed. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...