Herbert Pundik: BREVE TIL SUSSI

Herbert Pundik:

BREVE TIL SUSSI

Indblik og udblik

216 sider, ill., 250 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Efter to store bind erindringer plus en samling af artikler gennem årene runder Politikens forhenværende chefredaktør nu festlighederne omkring sin 80 års dag af med en stak breve, der ved første blik ser lidt private ud - men ikke er det.

Da Pundik i 1970 tiltrådte på Rådhuspladsen i København, fik han den ordning, at han efter 25 dage i det berømte hjørneværelse kunne flyve til Tel Aviv, hvor hans familie blev boende, og have 10 dage der. Fra København holdt han kontakten i hyppige breve pr. ”snail mail” til sin kone Sussi.

Det blev til ca. 2.000 breve, som fruen besvarede pr. telefon, og dem havde Pundik virkelig brug for, da han skrev erindringer om 23 år som chefredaktør. Nu har han udvalgt et par hundrede af brevene og skåret alt det private fra.

Tilbage er der en hel del korrespondance, som også må have opmuntret fru Sussi - det er nok hensigten med de mange jødiske vitser og en hel del smalltalk fra Politikens redaktion. Nu kan andre også få et levende indtryk af, hvordan det er at være chef for en stor avis.

Vanskelige talenter

Det var i de livlige 70'ere, og Pundik blev chef på et blad med en række talentfulde, men også ganske vanskelige medarbejdere, der kunne finde på at sige til chefen: »Du er boss, giv mig en ordre, så gør jeg det.« Det drejede sig om ændring af layout af en side i avisen.

Men Pundik svarede: »Gu' vil jeg ej - jeg vil overbevise dig med mine argumenter.«

Dem havde han også brug for i sit samarbejde med den politiske chefredaktør, Agner Ahm, som han ellers lå på linje med, begge er socialdemokrater. Men ikke i sikkerhedspolitiske sager, for her hævdede Pundik, at Danmark i raketdebatten skulle stå fast over for lokketoner fra Sovjetunionen.

Klaus Rifberg og statsminister Anker Jørgensen, som han diskuterede disse spørgsmål med, var »i følelsernes vold« og Lasse Budtz »et fjols«. Ahm lå på linje med de tre nævnte, og det medførte kraftig diskussion om indholdet af ledende artikler.

Skuespillets kunst

Pundik havde heller ikke altid så meget til overs for de intellektuelle: Da en medarbejder udtrykte undren over, at ingen af de kendte venstreintellektuelle havde protesteret mod palæstinensiske dødstrusler mod danske jøder, lød Pundiks svar: »Det undrer ikke mig. De er bange for at blive taget til indtægt af Schlüter-regeringen. Deres taktiske overvejelser tæller tungere end deres moralske mod.«

Samtaler med medarbejdere i hjørneværelset optager en hel af del af chefredaktørens tid - når han da ikke er ude i byen til middage, kunstudstillinger, koncerter og teaterforestillinger.

Vi møder tegneren Hans Bendix, der ofte kigger ind og skal have hjælp til at udrede problemer, plus talrige medarbejdere. Eller skuespilleren Jørgen Reenberg, der kommer for at aflevere et læserindlæg om Det Kgl. Teater og læse det højt: »Det gjorde han med så megen kunst, at det virkede, som om teksten var skrevet af Molière.«

Pundik har leveret en morsom ekstra erindringsbog - selv om man godt kunne undvære hans udlevering af visse afdøde og nulevende medarbejdere.