Adrian Goldsworthy: Cæsar - en biografi

BIOGRAFI

ADRIAN GOLDSWORTHY:

CÆSAR - en biografi

Oversat af Anders Nygaard

632 sider, 399 kr.

Gyldendal.

UDKOMMER I DAG

Om eleverne i nutidens historiefattige folkeskole eller gymnasiet ved noget om Gajus Julius Cæsar, romersk statsmand myrdet i år 44 f. Kr., er et godt spørgsmål. Men de, der for en generation siden lærte verdenshistorie, herunder i latintimerne tyrede ”Gallerkrigen”, husker ham i hvert fald mere eller mindre tydeligt.

I Oxford-historikeren Adrian Goldworthys store levnedsskildring af Cæsar får man det hele med, også mere end 200 siders gennemgang af Gallerkrigene. De står centralt i fremstillingen af Cæsars karriere, der naturligt indledes med barn- og ungdom, som der dog ikke findes mange kilder til. Men det klarer Goldworthy med et fikst, før brugt trick, idet han fortæller om Cæsars opvækst som type på en søn af det romerske aristokrati - som Cæsar for resten ret utypisk tog afstand fra ved at lade sig vælge til sine mange ledende poster af Senatspartiets fjende, Folkepartiet.

Interessant forfatterskab
Men Cæsar var meget andet end militærmand på mange sejrrige togter i tre verdensdele - han gjorde sig inden sin indtræden i politik også gældende som advokat og fungerede indimellem som præst.

Og så er hans forfatterskab ud over ”Gallerkrigen”, der var samtidshistorie skrevet til sin forfatters forsvar, også interessant til belysning af hans person. Under sine felttog i Gallien skrev han ”Om analogier” i to bind, en analyse af latinsk grammatik, der argumenterede for præcision og enkelhed i sproget.

Til belysning af manden må også nævnes det med kvinderne, som vor helt ikke holdt sig tilbage fra, hverken dem, han blev gift med, eller alle de andre. Heriblandt Egyptens unge, smukke dronning Kleopatra, som den nøgterne britiske historiker giver et næsten henrevet portræt af.

Bogen er ikke alene en biografi om Cæsar, for den giver også et indblik i det politiske klima i den seneste republiks Romerrige og et suverænt overblik over periodens historie generelt.

Forfatteren er militærhistoriker, og det er nok forklaringen på, at der er temmelig megen krigstummel i bogen. Det skal medgives, at personen Cæsar ofte herunder træder tydeligt frem.

Men en lidt kortere udgave med Cæsar selv i fokus skulle være velkommen.

Forfatteren bemærker undervejs, at der eksisterer en mængde portrætter af Cæsar på buster og mønter. Desværre er hans bog alligevel helt illustrationsløs, når bortses fra kortskitser og diagrammer over slag.