Anmeldelse: Ulla Terkelsen i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Vi kan sove i flyvemaskinen

Biografi

Ulla Terkelsen i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Vi kan sove i flyvemaskinen

258 sider. 250 kr.

Politikens Forlag

I Aalborg hedder en nyåbnet café ”Ulla Terkelsen London”. Min veninde, der er journalist, har engang foræret en anden veninde, som også er journalist, et par hjemmelavede øreringe. På hver ring er der et billede af Ulla Terkelsen - et forbillede. Det er ingen overdrivelse, når bogens bagside proklamerer, at »Ulla Terkelsen er en legende i dansk journalistik«.

På 258 sider skal 67 års erfaring med hele verden beskrives. Vi kommer omkring et kommunistisk Polen, 60'ernes Jylland, 70'ernes London, krigen i Afghanistan og et utal af andres steder, hvor Ulla Terkelsen har haft sine fødder solidt placeret i begivenhedernes centrum. Hun berører de store ismer, der har påvirket verden i hendes tid, og det gør hun dybdeborende og med kant.

Ulla Terkelsen fremstår i bogen, som hun gør det i sine reportager. Der er ikke plads til vægelsind og ungdommelig ambivalens. Terkelsen har set verden, og hun ved godt, hvordan den er.

Kort og kontant

Hun formidler kort, konkret og kontant, hvordan hun oplever verden, og så tager hun videre til næste brændpunkt.

»I hundredvis af år har der desuden været en oprørskultur i Polen, ikke sådan noget overfladisk pjat som i Danmark, hvor en eller anden student besatte et kollegieværelse engang i 1960'erne nej, det var liv og død...« fortæller Terkelsen. Så er det sagt, og vi skal videre. Hun er stadig på vej gennem livet og verden.

Bogens indhold er drøninteressant. Formen driller derimod nogle steder. Vi får detaljer med, der indimellem slører de overordnede linjer, man som læser hellere ville høre mere om. Til tider virker det ligefrem som om, at den ene association tager den anden. Hun slipper dog okay fra den flyvske form, fordi den på ejendommelig vis understøtter billedet af Ulla Terkelsens person.

En lille bremse

Hvad hun og medforfatteren Andreas Fugl Thøgersen derimod ikke slipper så godt fra, er den påtagede stilisering, der dikterer en evindelig hoppen mellem første og tredje persons fortælling. Det bremser bogen, hvor den burde flyde stille og roligt videre.

Til gengæld er bogen herligt fri for romantisering af fortiden eller fædrelandet.

Ulla Terkelsen er en kosmopolit, der helst bare fortæller, hvad hun ser. Hun bliver aldrig selvsmagende eller lommefilosofisk. Ulla Terkelsen har ikke brugt livet på at pille navle, men på at dechifrere verden for de danske seere og lyttere. Skilsmisser er dårlige. At møde nye mennesker er dejligt. Og så skal vi videre, for der er vigtigere ting i verden at gå op i.

Bogen om Ulla Terkelsens liv er derfor en bog om de begivenheder, som hun har engageret sig i, og om de mennesker, hun har mødt, og det virker stærkt og ægte på læseren. Det er bog, der er værd at læse.