Thomas Larsen og Finn Mortensen: Mærsk Mc-Kinney Møller

Thomas Larsen og Finn Mortensen:

MÆRSK MC-KINNEY MØLLER

Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand

304 sider, 299 kr.

Gyldendal Business

Den lægger højst et par alen til, og trods meget saltvand i billedmaterialet er læsningen en fersk oplevelse.

Diskretion er en æressag, ikke mindst for Mærsk Mc-Kinney Møller, og det fortjener respekt. I en tid, da folk er parat til at krænge snart sagt hvad som helst ud for at komme 15 minutter på TV3, er det da befriende, at der er nogen, for hvem det private stadig er - ja, privat.

Men der er jo noget mere, noget pirrende, fordi Mærsk Mc-Kinney Møller er ikke bare kolossalt rig, han er også et stykke levende danmarkshistorie, et mægtigt stykke endda, han er mæcen med meninger, og så er han og hans firma en sær anakronisme, fordi det synes at lukke sig om sig selv, følge arkaiske ledelsesprincipper og hylde længst glemte idealer som fædrelandskærlighed og den slags, som moderne mennesker ellers har gjort sig fri af.

Ude i et andet ærinde

Det udgør en fascination for mange, at Danmarks største virksomhed er ledet på den måde, det er klart. Et stykke danmarkshistorie, der fortjener at blive skrevet en dag- og skrevet ordentligt - men det er et helt andet ærinde, journalisterne Thomas Larsen og Finn Mortensen er ude i.

De vil begå »et personligt portræt«, uden at det egentlig står helt klart, hvad det så er for en størrelse. Og hvem det er, der er personlig.

Konkret tager bogen form af 12 interviews - undskyld, »samtaler« - med mennesker, der på den ene eller anden måde står Mærsk nær, plus en samtale med skibsrederen selv. De interviewede kommer fra forskellige egne af verden og tilværelsen, om end de på nær datteren Ane har det tilfælles, at de er mænd og for det meste også fremtrædende mænd.

Den perfekte verden

Og så er de med få undtagelser forbløffende enslydende, når de taler om hovedpersonen. De mange honoratiores bukker og skraber ned over siderne og skaber et sært uvirkeligt Ingeborg Vollquarts-univers, hvor sommeraftener altid er »skønne«, Charlottenlund-haver er »vidunderlige«, de hvide villaer »velindrettede« og værter »perfekte«, »med glimt i øjet« og »charmerende over for damerne«.

I Sydfrankrig sker det, at »Mærsk fouragerer i Vences specialbutikker, som han kender indgående, og hvis indehavere han spøger med på flydende fransk. En forfriskning på en fortovscafé hører med, inden vi bliver trillet hjem til en enkel, men raffineret frokost.« Et sted optræder endda en »djærv kusk«, og så er idyllen da komplet.

Kan alt, ved alt
Over idyllen hersker Mærsk Mc-Kinney Møller som manden, der ganske enkelt kan alt og ved alt. Litteraturen har masser af eksempler på fiktive helte, som er væsentligt mere fejlbarlige end hr. Møller (som han foretrækker at blive kaldt, og som alle derfor kalder ham).

Hans hjerne er en »super-computer med større kapacitet end alle andre,« (Uffe Ellemann-Jensen), han er »flink mod både høj og lav,« (Per Jørgensen), »han har klasse, han er ædel,« (Kasper Cassani), han er »en stærk personlighed, og han er hurtig,« (Troels Dilling) og så videre og så videre.

Vi får billedet af en hårdt arbejdende perfektionist med meget faste principper, meget høje krav til sig selv og andre og en stærk fornemmelse af at bære en arv videre, men alt det vidste vi jo godt, og vi skulle jo »bag om myten« gennem »åbenhjertige samtaler« for at tegne et personligt portræt med »varme, humor og bid« - som der står på bogens bagside.

vel kun et menneske?

Varme, ja, for man kan mærke, at mange af stemmerne ikke bare respekterer, frygter og beundrer, men også gedigent holder af Mærsk Mc-Kinney Møller, så langt, så godt.

Men humor og bid? Det mest humoristiske, vi får at vide i bogen, er, at rederen Jess Søderberg en gang har optrådt i storblomstret sommerskjorte på kontoret og senere i et så selvlysende slips, at det fik chefen til tørt at kommentere: »Ja, det er vel et slips.«

Bid er der ikke noget af, det er så glat, så glat det hele, for bogen er renset for alt det, der kunne skitsere en personlighed; al tvivlen, alle skævhederne, svaghederne, alle de ting, man må have med i portrættet af et menneske. Og Mærsk Mc-Kinney Møller er vel kun et menneske, trods alt?

Fred på søen

Tættest på hovedpersonen kommer vi beskrivelsen af sejladserne, og man fornemmer, at han finder en fred derude på søen, måske også fred for al den omgivende benovelse, men længere ind kommer vi så heller ikke, og det er, forlad mig, en anelse banalt, billedet af den ensomme sømand med blikket mod fjerne horisonter.

Trods hyppige saltvandssprøjt forbliver læsningen en ualmindelig fersk oplevelse. Og hvis de træk af hans personlighed, der gentagne gange markeres i bogen står til troende, kan man undre sig over, at Mærsk overhovedet er gået med til det her.

Hvis det er sandt, at han hader udenomssnak, hvorfor bliver portrættet af ham så fidelt og fedtende?

Godkendt af hovedperson?

Der ligger en lille særlig gåde i journalisternes udgangspunkt for arbejdet. Man sidder tilbage med et afgørende spørgsmål om bogens præmis. Er den godkendt af virksomheden A.P. Møller-Mærsk? Har det samlede manuskript skullet godkendes af Mærsk Mc-Kinney Møller personligt?

»Den dag i dag kender vi ikke den præcise årsag til, at han alligevel lod sig overtale, så vi kan kun gisne «, oplyser forfatterne om projektets tilblivelse. Tja.

Men man kunne måske have spurgt ham, når man nu skal forestille at være journalist og faktisk har fået adgang til et interview med manden. Undskyld igen, »samtale«, det er naturligvis finere, men hvis der skal komme noget egentligt ud af det (f.eks. en samtale), er man vel nødt til at spørge lidt engang imellem, og der er intet overhovedet i denne bog, der tyder på, at der på noget tidspunkt er stillet et kritisk spørgsmål til nogen.

Hverken om personen Mærsk Mc-Kinney Møller eller om en form for virksomhedsledelse, som tiden måske er løbet fra.

Den tunge mikrofon

Under Jess Søderbergs 14 år lange ledelse ekspanderede virksomheden A.P. Møller fra en omsætning på 50 mia. kr. til 300 mia. kr., og så er det måske svært, selv for en mand med en »super computer« som hjerne, at bevare overblikket i alle detaljer.

Spørgsmålet berøres kun overfladisk og yderst forsigtigt.

Så når de to forfattere oven i købet har fået en assistent til at skrive båndene ud, kan man undre sig over, at de føler trang til at takke familien, som var med »hele vejen«.

Helt ærligt, hvor lang og besværlig kan den vej egentlig have været, efter at man havde fået et nik fra Esplanaden? Var den mikrofon så tung at holde?

Til Mærsk Mc-Kinney Møllers dyder hører, forstår vi, en usædvanlig sans for sproglig præcision, hvorfor han ofte redigerede kaptajners havarirapporter og rensede dem for mange »overflødige ord«. Man skulle måske have givet ham denne bog til gennemlæsning.