Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6 stjerner.
Artiklens emner:

Kurdo Baksi: Min ven Stieg Larsson

Den svensk-kurdiske journalist Kurdo Baksi har skrevet en meget personlig bog, der er præget af hans venskab med den svenske succes-forfatter.

Kurdo Baksi: MIN VEN STIEG LARSSON (Min vän Stieg Larsson, 2010)

Oversat af Kamilla Jørgensen

162 sider, 199 kr.

Modtryk

UDKOMMER I DAG

Stieg Larsson behøver vel ingen introduktion. Så tæt er figuren Mikael Blomkvist på sin skaber, at læsere af Millennium-trilogien synes, at de omtrent har forfatteren på tomandshånd.

Den svensk-kurdiske journalist Kurdo Baksi var ven med virkelighedens Mikael Blomkvist. Baksi etablerede i 1987 det antiracistiske tidsskrift Svartvitt, der i mangt og meget fulgte samme linje som Stieg Larssons tidsskrift Expo, som blev etableret i 1995. De to tidsskrifter blev lagt sammen i 1999.

Der er vel næppe nogen journalistkollega, der har været så tæt på Stieg Larsson som Kurdo Baksi. Det venskab er der nu blevet en erindringsbog ud af.

Som venteligt tegnes der et overvejende positivt billede af Larsson, der døde som kun 50-årig i 2004, og som altså ikke nåede at opleve sine bøgers globale succes.

Sammen i kamp


Larsson og Baksi var forenede i kampen mod racisme og ultra-højreorienterede kræfter. Larsson, som Baksi tidligere har kaldt en blanding af Malcolm X, Martin Luther King, Dalai Lama og Pippi Langstrømpe, var »norrlænding med en gedigen arbejderklassebaggrund«.

Som journalist var han drevet af en altdominerende optagethed af, hvad han så som den svenske velfærdsnations selvmodsigelse: på den ene side en stat med alle forudsætninger for at kunne praktisere et demokratisk samfundsliv uanset folks hudfarve, sprog, køn, religion, etniske tilhørsforhold eller seksuel orientering; på den anden side fremvæksten af en nationalistisk, fremmedfjendsk og kønsrollebevarende folkestemning.

Baksis fremstilling af Stieg Larsson som en hemmelighedsfuld, politisk total- engageret arbejdsnarkoman, der aldrig sparede sig selv og stillede ekstremt store krav til sine kolleger og medarbejdere, men også som en journalist hvis iver undertiden stillede sig i vejen for sund dømmekraft, passer meget godt med trilogiens Mikael Blomkvist.

Baksis erindringsbog bliver nok ikke det sidste litterære monument, der sættes over Stieg Larsson. Baksi har måttet lade op i fem år for at kunne skrive sin meget personlige bog, der er præget af de to mænds meget tætte arbejds- og venskabsforbindelse, og som også nøgternt fremlægger forholdene omkring forfatterens død.

For de læsere af trilogien, der gerne vil bag om fiktionen, er Baksis bog uomgængelig.

Flere artikler som denne? Se hele listen her
Har du kommentarer til guide?

Som et genfærd

16-03-2010: Efter mere end 20 års fravær er det tyske fænomen Günter Wallraff tilbage med indignerede anklageskrifter fra samfundets bund.

Læs artikel

Musab Hassan Yusef og Ron Brackin: Søn af Hamas

23-06-2010: Historien om Hamas-lederens søn, der blev kristen og agent for Israel, er i dobbelt forstand utrolig.

Læs artikel

Jonathan Alter: The Promise: President Obama, Year One

31-05-2010: USA-bog: Barack Obama er en krævende arbejdsgiver, hvis resultater efter blot et år ved magten ifølge ny bog ikke har opnået den fortjente anerkendelse. Jonathan Alter giver ikke præsidenten topkarakter på alle fronter.

Læs artikel

Stieg Larsson er en bragende succes i USA

30-05-2010: Den afdøde svenske kriminalforfatter ryger til toppen af bestsellerlisten i USA med "Luftkastellet der blev sprængt" - den sidste roman i en trilogi. Læs artikel

Martin Schmidt: Mig og Regner Grasten

09-05-2010: Regner Grasten er besat af film døgnet rundt. Martin Schmidt har skrevet en underholdende portrætbog om ham.

Læs artikel
Nyt om biografi
Loading...
Nyt om Kurdo Baksi
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
TekstlinksAnnonce