Sidney Lee og Maria Lyngsø Hougaard: My reality

Sidney Lee og Maria Lyngsø Hougaard: MY REALITY

336 sider, 199 kr.

Forlaget Underskoven

Oliver Bjerrehuus har kaldt ham vor tids Jesus.

Og selv om ingen vel normalt tildeler mandemodellen nogen stor autoritet udi at kunne annoncere den næste Messias, så siger det alligevel alt om medievirkelighedens usunde og absurde optagethed af et så lunkent, ligegyldigt og indholdsløst fænomen som den 31-årige reality-stjerne Sidney Lee.

Og så siger det en del om den unge Kristus selv, at han nævner den generøse udnævnelse flere gange i sin bog. For Sidney Lees verden er én lang scrap-bog, og benzinen, der driver motoren, er opmærksomhed og intet andet.

Om de hader eller elsker ham, gør ingen forskel. De må bare ikke ignorere ham.

Udbredt myte

Opmærksomhed har han fået, og på en mærkelig måde bliver efterspillet oven på al den berømmelse at sammenligne med de konspirationsteorier, der altid opstår, når store præsidenter eller filmstjerner pludseligt dør.

Fordi berømmelsen slet ikke står mål med de banale begivenheder, der fører til deres død, eller de banale mordere, der forårsager den, må der være noget virkeligt stort, der står bag JFK's eller Marilyn Monroes død.

På samme måder er det en udbredt myte, at Sidney Lee umuligt bare kan være den banale person, han fremstiller sig selv som. Han er sikkert enormt intelligent, spiller et avanceret rollespil eller er så dygtig til at manipulere medierne, at vi bare endnu ikke har set noget lignende. Hans berømmelse må da stå mål med et tilsvarende talent.

Ikke noget skuespil

Sådan er det bare ikke, og denne biografi afslører om noget, men ganske ufrivilligt, at der virkelig ikke er nogen anden reality bag fænomenet. Hvad man ser, er hvad man får.

Det pinagtige ved bogen er imidlertid Sidneys desperate forsøg på at bilde læseren ind, at han i virkeligheden spiller et skuespil, at han bare siger nogle dumme ting for sjov og i øvrigt har en IQ på 152 (skønt han aldrig har ladet nogen teste den i offentligheden).

Ubegavet og umoden

Men dette punkteres allerede i bogens forord (og flere gange undervejs) af ghostwriter Maria Lyngsø Hougaard, som fra begyndelsen falder sin guldhøne i ryggen og rent ud siger, at hun mener, at han ikke spiller det mindste skuespil.

Sidney Lee er i virkeligheden blot ubegavet, umoden og uvidende. Hans dumheder skyldes, at han er dum. Intet mere, intet mindre, og den tilværelse, der fortælles om på 240 siders reel biografi og 126 siders ligegyldigt bonus, er en lidelse at gennemlæse, præcis fordi manden har bedrevet absolut intet interessant, væsentligt eller vedkommende.

Druk, duller, tatoveringer, coke, spilleautomater, wrestling og tømmermænd. Sådan kan det opsummeres.

En sørgelig skæbne om en sørgelig person dannet af svigt, alkoholmisbrug (hans eget), mangel på ansvarsfølelse og en dyb ensomhed. Ikke mere spektakulært end så mange andre elendige skæbner i dette land og derfor også lige så uinteressant.