Søren Gosvig Olesen:
Hitler - en introduktion
224 sider, 249 kr.
Gyldendal
Er udkommet
Hitler-litteraturen omfatter efterhånden over 150.000 bøger og artikler. Alene de danske forlag har på det seneste genudgivet flere monumentale biografier om Der Führer. Alan Bullocks klassiske biografi fra 1952 blev relanceret i en discountudgave op til jul, og i efteråret 2008 blev Ian Kershaws fremragende ”Hybris” (1998) og ”Nemesis” (2000) bygget sammen til én brosten på 2,5 kg. Hertil kommer alt det løse: biografier om andre nazistiske topfigurer samt bøger om alle tænkelige og utænkelige aspekter af Det Tredje Rige. Er der virkelig behov for mere?
Ja, vurderer lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Søren Gosvig Olesen. Hans projekt er så at sige at forsøge at forstå nazismen og Hitler ”indefra”. Hvordan gør man så det? Ved at læse og fortolke ”Mein Kampf” - »mere 'indefra' bliver det ikke«.
Nærmere bestemt udpeger Gosvig Olesen andet binds kapitel 6 af Hitlers eget værk (”Den første tids kamp - Talens betydning”) til det prisme, hvorigennem ”Føreren” og hans ”bevægelse” kan anskues. Der er imidlertid et indbygget paradoks i denne strategi - et paradoks, som forfatteren naturligvis er opmærksom på:
»Man kan ikke bruge de samme ord som nazismen og diskutere med nazismen uden at overtage dens bestemmelse af ordene.«
Ved nærmere eftersyn er det dog ikke ordene i sig selv, men snarere »nazismens særlige tonefald«, der synes at udgøre fundamentet for den nazistiske ”verdensanskuelse”. Hermed er vi fremme ved taleren Adolf Hitler - også ”Mein Kampf” er nemlig i grunden snarere talesprog end skriftsprog:
»Den føles endeløs, det bliver ved og ved, som en forknyt, en indebrændt mands enetale på et værtshus, én som man har opdaget for sent, efter at man har sat sig ved et bord.«
Hitler var ikke nogen stor taler, hvis han skal bedømmes i forhold til den klassiske retoriks målestokke. Men det virkede.
Det fremgår af det centrale kapitel fra ”Mein Kampf”, som også er aftrykt bag i bogen - i forfatterens egen oversættelse - at Hitler hurtigt blev sig bevidst om sin særlige evne til at rive folk med sig. Et nøglecitat, som forfatteren dvæler ved, er disse ord af Hitler: »Jeg kunne tale.«
Er der så behov for endnu en bog om nazismen? Gosvig Olesens lille introduktion til Hitler og ”Mein Kampf” er bestemt værd at læse. Den indeholder mange indsigtsfulde betragtninger - f.eks. at antisemitismen er det helt centrale i nazismen. Efter denne anmelders smag er der dog lidt for mange regibemærkninger, som om en forelæsning nu foreligger i bogform:
»I denne forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på - hvad jeg også senere vil gøre, hvor det bliver relevant?« osv.



