Robert Draper: George W. Bush - Dødsikker

Biografi Robert Draper:

George W. Bush - Dødsikker

Oversat af Lisbeth Valentin Madsen

552 sider. 399 kr.

Rosenkilde

Er udkommet

George W. Bush forlod det amerikanske præsidentembede med et elendigt skudsmål. Han havde ført USA ud i en risikabel krig i Irak, som ikke var slut - på trods af det famøse banner på hangarskibet Abraham Lincoln om ”mission accomplished”.

Bush fremstod som en ineffektiv præsident, hvis administration havde forkludret evakueringen af New Orleans, da orkanen ”Katrina” hærgede. Bush havde vist for lidt medfølelse, da han foran rullende kameraer blot overfløj den ødelagte storby i Air Force One. Endelig havde han ignoreret de krisetegn, som økonomien allerede udviste flere år inden udbruddet af finanskrisen.

Ordet ”dødsikkert” opsummerer fint forfatteren Robert Drapers pointe. Bush var dødsikker på, at han nok skulle sejre i Irak. På at hans gode vilje i forhold til de hjemløse i New Orleans opvejede den forkludrede indsats. Og på, at økonomien grundlæggende var i fremragende form.

Nådeløse portrætter

Som sådan tegner Draper i bund og grund et sympatisk portræt af USA's tidligere præsident som en flink, begavet og samvittighedsfuld mand. Der var trods alt en grund til, at mange stemte på ham.

I realiteten er Draper nådesløs. Han viser, hvordan Bush levede inden i sin egen gyldne boble, omgivet af rådgivere, der ikke nødvendigvis havde interesse i at sige ham imod - eller havde modet til det, for den sags skyld. Portrættet af bipersonerne i Bushs administration er det mest læseværdige ved bogen. Adskillige fremstår som fjolser, ikke mindst toprådgiveren, Karen Hughes.

Ingen gav Bush tilstrækkeligt modspil, for det var loyalitet, han søgte. Hans nærmeste var ikke udvalgt, fordi de ikke havde andre dagsordener end deres leder. Bush var drevet af viljen til at påtage sig lederskab for enhver pris. Det gjaldt ikke nødvendigvis om at have ret, men om at have viljestyrke, og om at sætte alt ind for sin sag. Så ville alt andet følge. Denne tro på, at en præsidents viljesakt kan forme verden er både meget amerikansk og decideret revolutionær.

Draper minder læserne om, at Bush sådan set blev valgt på indenrigspolitiske temaer og en forsigtig udenrigspolitik. »Jeg er bekymret,« sagde Bush dengang, »for at give vores militær for store forpligtelser rundt om i verden. Jeg ønsker at bruge det klogt (?) Mener jeg, at vi skal have en slags nationsopbyggende korps fra Amerika? Absolut ikke. Vores militær er skabt til at kæmpe og vinde krige. Og når det påtager sig for meget, så falder moralen.«

Så kom 11. september, og Bush fandt en større dagsorden end velfærdsreform og lignende. Og da Bush forsøgte at vende tilbage til de indenrigspolitiske temaer, var det for sent.

”Dødsikker” har sin styrke i anekdoterne, men er for optaget af dagligdagens små trakasserier og ordvekslinger. Om ikke andet slår bogen fast, at det er farligt for en politiker at begynde tro på sin egen propaganda. Det gjorde Bush, og det gør mange andre politikere verden rundt hver eneste dag. Nogle er bare så heldige at blive sagt imod.