Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Richard Stengel: Mandelas lære

Sydafrikas grand old man er ingen helgen, men har tvunget sig selv til at bekæmpe egne fordomme og intolerance.

Biografi

Richard Stengel: Mandelas lære - Tanker om livet, modet og kærligheden

Oversat af Jakob Levinsen

203 sider, 299 kr.

Rosinante

»Hvis Mandela bliver løsladt, bryder helvede løs!«

Sådan lød det fra Eugen Terreblanche, stifter af den militante og racistiske bevægelse AWB. Det er et kvart århundrede siden at den berygtede afrikaaner-leder kom med sin advarsel. For få dage siden blev han brutalt myrdet af et par unge sorte mænd. Motivet til drabet: Angiveligt, at Terreblanche, som ejede en farm, ikke ville betale de to daglejere en ordentlig hyre for deres slid og slæb i marken.

Men den voldsomme hændelse finder sted på et tidspunkt, hvor yngre kræfter i regeringspartiet ANC er begyndt at puste til ilden og kræve, at de tidligere hvide undertrykkere får deres bekomst. På blodig vis.

Hvis det sker, vil det ikke være i landsfaderen Nelson Mandelas ånd. Langt fra endda.

Side om side


Det kan man blive klogere på gennem den amerikanske journalist Richard Stengels nye bog, ”Mandelas lære”. Stengel har tilbragt adskillige måneder i selskab med den nu 91-årige Mandela og serverer på den baggrund et destillat af den store statsmands tankegang.

Siden sin løsladelse i 1989 har Mandela gjort det til sin livsgerning at forsone fordums fjendskab og mistro på tværs af racer og kulturer. I modsætning til Terreblanche nåede Mandela, der ellers længe var fortaler for væbnet kamp imod apartheid-regimet, frem til den enkle og dog komplicerede konklusion, at Sydafrikas forskellige etniske grupper måtte leve med hinanden side om side, ikke adskilt af lovgivning, restriktioner og glammende hunde.

27 år bag tremmer og pigtråd og konstante ydmygelser gjorde ikke Mandela bitter. Det gav ham en dybere indsigt. At vi andre kan mene, at mennesker uanset hudfarve bør nyde de samme elementære rettigheder er banalt. At Nelson Mandela også tænker sådan er noget nær et mirakel.

God med vilje


Det er dog ikke guddommelig indgriben, der har hjulpet ham til sit klarsyn, men derimod hård selvdisciplin og viljestyrke. Det gør ham ikke til en helgen af kød og blod, hvilket Richard Stengel, uagtet sin respekt for Mandela, har et klart blik for.

Mandelas charmerende væsen, hans folkelige appel og store nærvær i offentlige optrædener er ikke altid genkendelig for dem, der står ham nærmest. Der er sprækker i facaden, og vi forstår ,at den aristokratisk opdragede leder er ”god med vilje”. Tilgivelsen og tolerancen, ja, alle de forsonlige træk, der har slået verden med beundring og hjulpet til at afmontere den overhængende trussel om en borgerkrig i kølvandet på apartheid-statens sammenbrud, er i høj grad tilkæmpede og frembåret af en slags nødvendighedens logik.

Idealist og pragmatiker


Mandela er, som forfatteren rammende skriver, på én gang idealist og pragmatiker, og han har formået i en høj alder - han var fyldt 70 år, da han endelig blev en fri mand - at flette disse modsætninger sammen til en velfungerende helhed.

Selv om Stengels bog har et strejf af åndelig selvhjælpsmanual, er der ingen tvivl om at Mandelas udvikling er eksemplarisk. Han er kort og godt et omvandrende lærestykke. Måske ikke hvad kærlighed angår - et helt kapitel handler om dette emne og viser, at Mandela på det felt hører hjemme i det 19. århundrede - men inden for andre af tilværelsens væsentlige områder.

Hvis summen af Nelson Mandelas livserfaring og holdning til sine omgivelser kunne omsættes som ideologi, ville ”mandelismen” utvivlsomt hverve mange tilhængere. Ikke at den rummer en redning for menneskeheden, men den maner til sval omgang med det og dem, man ikke umiddelbart bryder sig om eller deler anskuelser med.

Det er ikke en ABC i opportunisme. Man kan sagtens stå fast på sit, hvilket Mandela også har formået. Men man kan som princip vælge at være lyttende frem for konfronterende, bevægelig frem for stivsindet, åbenhjertig frem for snerrende. I alle livets forhold.

Værd at lære af


Kan være det fremstår en kende for frelst, sågar kedeligt og måske ikke udpræget relevant i en normaldansk hverdag med flekslån, institutionsbørn og seks flasker bourgogne på tilbud. Alternativet er bare værre.

Med kun lidt over to måneder til, at VM i fodbold fløjtes i gang i Johannesburg, er der med Stengels bog en aktuel anledning til at kigge Sydafrikas åndelige høvding efter i kortene. Hos Mandela er det ikke sort-hvidt. Han ved bedre. Eugen Terreblanche lærte det aldrig. Måtte hans mordere blive klogere.

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Biografi

Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
TekstlinksAnnonce