Poul Blak: Bamse

Biografi

Poul Blak:

Bamse

280 sider, 249 kr. (vejl.)

Hovedland

UDKOMMER I DAG

Flemming Bamse Jørgensen var en betydningsfuld skikkelse i dansk populærmusik.

I løbet af en ca. 40 år lang karriere formåede han med Bamses Venner og som solist hele tiden at komme tilbage med sange, der betød meget for en masse. Den evne gjorde ham til et efterspurgt koncertnavn, værdsat af fans af rock'n'roll, pop og dansktop og respekteret blandt kolleger som Kim Larsen og Thomas Helmig.

Desuden virkede han på scenen og i interviews i tv, radio og aviser som et godt menneske, der i et travlt professionelt liv formåede at værne om sin familie og sine venskaber.

Stor skuffelse

Derfor var det såvel logisk som velfortjent, at han efter sin død nytårsnat blev mindet og hyldet.

Derfor giver det også god mening, at der bliver udgivet bøger om Bamse. Den aktuelle, skrevet af den erfarne journalist Poul Blak, er desværre en skuffelse.

I stedet for en veldisponeret, grundig og ambitiøs bog, der trænger dybt ned i Bamses private og professionelle liv, får man primært en række for gavmildt redigerede udskrifter af nogle snakke. Derudover er der bl.a. trykt nogle eftertanker af forfatteren samt et par reportager og nekrologer fra forskellige aviser.

Umiddelbart har forfatteren haft gode arbejdsbetingelser til at komme tæt på.

Poul Blak og Bamse har kendt hinanden i en årrække, og Bamse gjorde det ifølge forordet allerede i vinteren 2009-2010 klart, at han ønskede, at netop Poul Blak skulle skrive en bog om ham. I sommeren 2010 begyndte Bamse og Blak så på det, der skulle blive til en lang række møder og snakke.

Ikke tæt på

»Måske er det slet ikke så bekvemt at interviewe et menneske, hvis du i forvejen synes, at du kender alle svarene,« funderer forfatteren i forordet.

Man må i hvert fald konstatere, at Poul Blak ikke har evnet at løfte sin unikke adgang til Bamses privatsfære til en uundværlig udgivelse. Der er hverken tale om en kildetung biografi, et dybdeborende interviewportræt med kapitler, der afslutter et emne, eller blot en indsigtsfuld og dynamisk samtalebog.

Ydermere er det et irritationsmoment, at man undervejs støder på sjuskefejl. Eksempelvis får historikeren Claus Hagen Petersen fornavnet Klaus, mens komponistrettighedsorganisationen Koda bliver stavet Coda.

»Bamse fortæller sit liv til Poul Blak«, påstås det på bogens forside. Realiteten er, at der på ca. et par hundrede af bogens sider er trykt nogle spørgsmål og svar om Bamses opvækst som adoptivbarn, skole- og fritiden, arbejdslivet, musikkarrieren, ægtefællen og vægten.

Indledningsvis bemærker forfatteren, at han flere gange vil vende tilbage til de samme emner - for hver gang at komme lidt tættere på Bamse. På side 96 annoncerer forfatteren så, at han vil »forsøge at komme et spadestik dybere«. Det er meget lang tid at skulle vente på det spadestik, der i øvrigt ikke stikker så dybt, som man kunne have håbet.

Flere kilder

På side 192 forsøger forfatteren at spørge ind til Bamses vægt. Da musikeren vejede mest, stod vægten på 168 kg.

»Har vægten været et problem for dig?« lyder spørgsmålet. »Når du spørger på den måde, er jeg nødt til at sige nej,« svarer Bamse. Og sådan bliver det ved med lidt for meget af ikke ret meget.

Her og mange andre steder ville det have gavnet læseoplevelsen, hvis andre kilder var blevet inddraget. Sådan skulle det ikke være, måske fordi venskabet med Bamse, hans familie og venner var vigtigere end bogen.

Derfor kan man ikke lade være med at sidde tilbage med følelsen af, at forfatteren er lidt af en kylling.