Sarah Palin - måske en kommende millionforfatter. Foto: Olivier Douliery/AP
Sarah Palin - her ved siden af republikanernes præsidentkandidat John McCain og hustru Cindy McCain. Foto: AP/Matt York
Hun tabte valget med et brag.
Alligevel står den 44-årige guvernør til at få en større økonomisk gevinst ud af nederlaget.
For hvis Sarah Palin vil lægge navn til en biografi, så kan hun med lethed hente omkring syv millioner dollars, cirka 40 millioner kroner, ind på kontoen i Alaska. Det vurderer kilder i branchen overfor den britiske avis The Times.
"Hun kommer til at tjene et bjerg af penge," siger Howard Rubenstein, en af New York bedst kendte PR-mænd.
"Alle forlag og en masse agenter vil gå på jagt efter hende," siger Jeff Klein fra Folio Literary management.
Under præsidentvalget gjorde Sarah Palin sig i flere omgange upopulær blandt eksperter og mediefolk - blandt andet på grund af historier om dyrt tøjindkøb på republikanernes regning samt beskyldninger om, at hun troede, at Afrika var ét land.
Men Palin har alligevel fået et godt greb i den konservative base, hvor flere aktivt prøver at få hende til at stille op som præsidentkandidat i 2012.
Det har hun officielt endnu ikke afvist, men siger blot, at hun vil "holde alle døre åbne".
The Times bemærker, at mens Sarah Palin står til at tjene en formue på sin biografi, så har ingen forlag endnu lavet en aftale med den nuværende præsident.
"Ingen venter på George W. Bushs biografi," siger en kilde i New Yorks forlagsverden til avisen.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



