Anmeldelse: Peter Riis: Mama Merete

Biografi

Fortalt af Merete Trolle.

Skrevet af Peter Riis:

MAMA MERETE

Mine 20 år i Afrika

Hft. med flapper, ill.

180 sider, 199 kr.

Forlaget Siesta

”Mama Merete” dækker over den ulandsfrivillige Merete Trolle, der i 1986 som kvindegruppekoordinator for Mellemfolkeligt Samvirke rejser til byen Arusha i Tanzania. På en toårig kontrakt står hun i første omgang bag et vaccinationsprogram fra en mobil klinik.

Hun bliver imidlertid så forelsket i landet og dets befolkning, at hun ender med at tilbringe de næste 20 år i Afrika som iværksætter, sundhedshjælper og sygeplejerske.

Hun kan i dag se tilbage på en lang række vellykkede projekter, der bl.a. omfatter oprettelsen af sundhedsklinikker, skoler, et hospital og et børnehjem - en indsats, der har skaffet hende stor respekt hos både høj og lav.

Hvad får en 40-årig kvinde til at opgive en tryg og komfortabel tilværelse i Stavtrup, en forstad til Aarhus, og omplante familien, herunder de to børn på 14 og 11, til primitive forhold fjernt fra hjemlandet (Den medbragte ægtemand ryger dog ret hurtigt hjem igen pga. utroskab)?

Opvæksten

Hendes forklaring er først og fremmest: Opvæksten.

Hun er født i en arbejderfamilie og opfostret af den sødeste og mest forstående mor med overskud til at dække over ægtemandens druk for Merete og hendes søskende. Misbruget hænger sammen med faderens ophold i koncentrationslejr.

Familien er fattig - de bor seks mennesker i en toværelsers - men det er ikke de materielle ting, der tæller. Det gør derimod at være noget for andre, at gøre en lille forskel i hverdagen.

Den børnelærdom bærer Merete med sig, og den handler hun på, da hendes børn begynder at klage over, at hun altid har så travlt med at tjene penge for at kunne begå sig i den materielle konkurrence i forstadskvarteret, at der ikke bliver tid til dem. Så børnene er den anden årsag til, at teltpælene bliver rykket op: »Hvis mine børn skulle lære noget i verden, så måtte vi se at komme ud over alle materielle goder.«

Lever bogen så op til sit mål: At give et indblik i, hvad det er for udfordringer, en bistandsarbejder bliver konfronteret med i en meget anderledes kultur, og samtidig at være en inspiration for unge, som gerne vil ud i den tredje verden?

Ja, det synes jeg.

Fortællingerne om de meget anderledes levevilkår og det patriarkalske kønsrollemønster rummer ikke noget egentligt nyt, men beretningerne bliver læseværdige, fordi de formidles og farves af en facetteret og dybt engageret hovedperson. Ildsjæle er værd at stifte bekendtskab med.