P. Lampsos & L.K. Swanberg: Mit liv med Saddam

Parisoula Lampsos & Lena Katarina Swanberg:

MIT LIV MED SADDAM

Oversat fra svensk af Søren Vinterberg

300 sider, 300 kr.

Jyllands-Postens Forlag

Er udkommet

Jeg har haft svært ved at finde mine egne ben i forhold til bogen ”Mit liv med Saddam”.

Det ene øjeblik har denne bog om Husseins elskerinde placeret sig i den nederste ende af triviallitteraturen: »Lysten til at være nær ved Saddam var ubetvingelig (?) Saddam lagde en arm om mig, åbnede nye døre i det enorme hus og førte mig med selvsikre skridt til et soveværelse (?)«.

Det næste øjeblik lykkes det for Parisoula Lampsos på frysende vis at formidle det helvede af angst, som hun har befundet sig i år ud og år ind, fordi hun tilhørte diktatoren.

Hun skulle komme, når han befalede det, og finde sig i hans luner, uden at vide hvornår hendes attraktion for ham ville blive afløst af ligegyldighed. Hvilket ville have kostet hende livet, for ingen anden skulle eje hende.

Bor i Sverige

Det er den svenske journalist Lena Katarina Swanberg, der har interviewet Parisoula i Sverige, hvor hun i dag bor.

Det spørgsmål, der ligger yderst på tungen, er selvfølgelig: Hvordan kunne du finde på at indlede et forhold til Hussein, og hvorfor blev du år ud og år ind hos en tyran, hvis hænder drev af blod? Svaret er enkelt og bliver skridt for skridt forståeligt i løbet af bogens 300 sider: »Jeg ville gerne leve, ikke?«

Parisoula er født med en guldske i munden. Som den eneste datter i en stenrig græsk familie vokser hun op i Bagdad. ”Bagdads prinsesse”, som hun bliver kaldt, er meget smuk og i besiddelse af en stærk erotisk udstråling.

Som 16-årig bliver hun præsenteret for den næsten dobbelt så gamle Saddam, og han slipper aldrig siden grebet i hende. Godt nok bliver hun gift og får to børn, men Saddam sørger for, at ægtemanden og hans velstående familie får konfiskeret deres ejendomme, at ægteskabet bliver opløst og manden forvist.

Vi følger Parisoulas liv frem til hendes flugt fra Irak i 2001. Forinden har hun haft held til først at få sin ældste datter, Liza, ud af landet, siden sin søn. Liza er blevet voldtaget af Uday, Saddams ældste søn, som har gjort det til sin hobby at bortføre unge piger fra overklassen og voldtage dem for så efterfølgende ofte at slå dem ihjel. Den totalt forråede Uday forsøger også at lokke Lizas bror i fordærv, så selv om Parisoula ved, at det kan koste både sønnen og hende livet, får hun ham smuglet over grænsen.

Selv bliver hun på et tidspunkt totalt gennembanket med elektriske knipler i sit eget hjem, fordi hun har afsløret Udays voldtægt af datteren over for Saddam. Ingen sætter sig ustraffet op imod Uday. Derfor tager han hævn, men vover trods alt ikke at slå faderens elskerinde ihjel. Den slags gyserhistorier er der masser af undervejs, og de danner bagtæppe for Parisoulas forsøg på at retfærdiggøre sig: »Ingen, der ikke selv har levet i Saddams nærhed, kan fatte, hvordan det forkerte kan gøres til det rigtige, hvordan ondskab bliver hverdag, og hvordan tilpasningen til vanvid foregår gradvis.«

Jeg ved efter endt læsning faktisk ikke, om jeg nu også helt har forstået Parisoula og hendes valg. Men én ting er sikkert: Ingen, der ikke har prøvet at leve i dødsangst år ud og år ind, vil kunne tillade sig uden videre at fordømme hende - hun ville så gerne (over)leve.