J. Laursen og L. Jørgensen (red.): Dronning Margrethe og arkæologien

JESPER LAURSEN og LARS JØRGENSEN (red.):

DRONNING MARGRETHE OG ARKÆOLOGIEN

230 sider, rigt illustreret, stort format, 249 kr. (vejl.)

Gads Forlag med Moesgård Museum og Nationalmuseet

UDKOMMER I DAG

Dronning Margrethe ville som nybagt student meget gerne have studeret arkæologi, men indså hurtigt, at en kommende regentkarriere dårligt kunne forenes med et 8-10 års studium. Alligevel forblev hun en trofast dyrker af faget.

Det fremgår af dette festskrift, hvori 23 fagfæller lykønsker deres studiefælle. Bogen udkommer samtidig med Moesgård-udstillingen ”Dronning Margrethe og arkæologien”, der åbner i dag.

Festskrifter består oftest af artikler skrevet til den, der skal hyldes, eller også handler det om emner, som festens genstand interesserer sig for. Begge slags findes i bogen.

Dronningen med hele vejen

Specielt for dette festskrift er, at dronningen selv er med hele vejen gennem citater fra betragtninger over arkæologiske fund. Desuden har bogen et scoop: Den unge arkæologistuderendes morsomme beretning i Bayeux-tæppe-stil om professor Ole Klindt-Jensen og en lille flok studerendes udgravningstogt til Bornholm.

Mange læsere vil hurtigst finde sig godt til rette i bogens første del om prinsessens møde med faget, fra hun som 11-årig for første gang i Illerup Ådal så en rigtig udgravning, til hun studerede et år ved universitetet i Cambridge.

Interesse for arkæologi må dog i sidste ende hænge sammen med en sans for historie, og den fik prinsessen tidligt gennem barnepiger, der viste sig som fremragende fortællere.

Morsom beretning

19 år gammel skrev prinsessen en artikel i tidsskriftet Skalk, og hun begyndte at følge forelæsninger på Københavns Universitet. Opholdet i Cambridge 1960-61 har givet stof til bogens morsomste beretning, hvori den britiske arkæologiprofessor Colin Renfew fortæller løs om studenterlivet dengang, navnlig den selskabelige side af livet, og om de spændende, senere berømte studerende i byen.

Derefter fulgte et år som kollegianer i Århus med kyndig faglig indføring i faget ved Ole Klindt-Jensen. Det beretter en af prinsessens medstuderende, Elsebet Bruun, kyndigt om.

Fra Bornholm til Nubien

Senere fulgte prinsessens deltagelse i mange ekspeditioner, fra Bornholm til Nubien, hvorunder hun lærte, »hvordan man virkelig skriver rapport, hvordan man måler ind« og meget andet.

I anden del af bogen, tiden som dronning, forlades den aktive arkæologtilværelse, men det fremgår, at dronningens interesse for faget er usvækket, selv om de kunstneriske interesser i nogen grad har fortrængt arkæologien.

Her beretter udmærkede arkæologer udførligt om fund i Jelling, Illerup Ådal, det indre Århus og meget andet.

Bogen har rigtig mange illustrationer og giver således også på denne måde en fortrinlig indsigt i denne side af dronningens liv.