Ole Sønnichsen: Dirch Passer

Ole Sønnichsen:

DIRCH PASSER

320 sider, ill., 300 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Historien om Dirch Passer er sådan set fortalt flere gange. Af Malin Lindgren i bogen ”Kære Dirch” fra 1981 udsendt kort tid efter Passers uventede død og igen i 2001 af John Lindskog i bogen ”Dirch”.

Ole Sønnichsens nye bog gør grundlæggende det samme som de to tidligere. En række af de mennesker, der stod Dirch Passer nær, fortæller om ham kombineret med anmeldelser, anekdoter og avisartikler.

Hos Malin Lindgren fik den friske, umiddelbare reaktion på Passers død frit løb i en fint gennemarbejdet bog, der baserede sig på en lang række interviews; hos John Lindskog får vi det store overblik, fordi bogen gennemgår hans karriere år for år fra 1944 til 1980 suppleret med dejligt lange interviews.

Ole Sønnichsen gør lidt af begge dele og bidrager samtidig med nye oplysninger, som vi ikke har læst i de to andre, lige som det omvendte naturligvis også er tilfældet.

Sønnichsen vægter fornuftigt nok nogle af de roller og begivenheder, som de to andre ikke har gjort så meget ud af, og så forsøger han at skrive lidt samtids- og samfundshistorie ind i biografien for at placere Passers roller og liv i forhold til omverdenen.

Hvor Lindskog tager begivenhederne strengt kronologisk, hvilket giver et dejligt overblik over manden og karrieren, går Sønnichsens kapitler mere på tværs. Det giver perspektiv, men forstyrrer også, f.eks. når vi skal helt hen til efter kapitlet om Dirch Passers død for at få historien om hans eneste større seriøse rolle, nemlig som Lennie i ”Mus og mænd” 28 år tidligere.

Uskolet komiker

På side 76 slår Sønnichsen fast, at »ord kan altså ikke alene klare opgaven med at definere Dirch Passers talent«.

Det kan man være enig eller uenig i, men en kende komisk virker det, når forfatteren umiddelbart derefter alligevel går i gang med opgaven. Forståeligt nok, for det er jo det, der er det interessante ved Passer - hvad var det, han kunne, og hvordan gjorde han det? Fik en hel nation til at le år ud og år ind.

Det handler om hårdt arbejde, om at lade sig inspirere af hverdagen, om musikalitet og klovnesind. For nu blot at nævne nogle af forklaringerne.

Og så får vi ellers den velkendte, men stadig læseværdige beretning om den unge, særprægede skuespiller, der ikke passede ind på elevskolen, men hurtigt slog igennem som uskolet komisk stortalent. På ABC Scenen, på film og i revyer. Endnu ikke fyldt 30 år bar han f.eks. revyen ”Slap af” igennem flere end 300 opførelser.

Slappe af var formentlig det sidste, Passer kunne. Sønnichsen og de to andre bøger gengiver tidens mange diskussioner og anmelderfordømmende kommentarer om udnyttelsen af Dirch Passer, så det til tider nærmede sig kunstnerisk selvmord.

Senere får vi historien om parløbet med Kjeld Petersen, de 12 års pause fra ABC Scenen efter Petersens død, den private blufærdighed og triumftoget i Cirkusrevyerne i begyndelsen af 1970'erne, der også bød på kunstnerisk tomgang i de uhyggeligt mange filmkomedier.

Byder Sønnichsens bog på væsentligt nyt?

Næh, men bogen er velskrevet, sproget ordentligt, billederne fornøjelige, og det afsluttende kapitel giver en fin perspektivering på Passers liv, karriere og betydning. Og så tåler historien om Danmarks største komiker snildt at blive fortalt en gang mere på en ny måde. Den har vi så fået her.