Anmeldelse: Ole Ravn: Fører uden folk

Frits Clausen og

Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder-Parti

499 sider, ill., 348 kr.

Syddansk Universitetsforlag

Er udkommet


Frits Clausen var fører for det danske nazistparti, som aldrig blev et tilløbsstykke hverken før eller under den tyske besættelse af landet.

Projektet var lige så umuligt som kommunistpartiet, men kommunisterne var så heldige at være på den sejrende side i 1945, mens nazisterne var på taberholdet og måtte tage deres straf, selv om det ikke i sig selv var strafbart at have været nazist.

For få år siden udkom John T. Lauridsens gedigne værk om dansk nazisme og lidt senere hans udgivelse af Frits Clausens breve og artikler samt skrifter fra Vestre Fængsel, hvor han sad fra Befrielsen til sin død i 1947, i ”Føreren har ordet!”. Nu foreligger den første biografi af føreren skrevet af litteraturhistorikeren Ole Ravn.

I kamp på tysk side

Frits Clausen var sønderjyde og måtte som andre dansksindede unge mænd kæmpe på tysk side i Første Verdenskrig, hvor han endte i russisk krigsfangelejr.

Efter Genforeningen studerede han medicin og blev en afholdt læge i Bovrup. Han var en udadvendt og selskabeligt anlagt person, men hans ulykke blev det politiske engagement i nazismen, som var og blev en tysk foreteelse, selv om Clausen søgte at servere den i dansk aftapning.

Han og hans parti støttede da også nazi-Tyskland ved at hverve flere tusinde unge mænd til indsats på østfronten.

I 1943 forlod han førerhvervet og drog i krig som læge på østfronten; i stedet havnede han i en slags husarrest og blev senere sendt på en nerveklinik i Tyskland. På det tidspunkt var han dybt alkoholiseret.

Døde før dom

Ved den tyske kapitulation var han hjemme i Bovrup, hvor han under udfoldelse af en del unødvendig dramatik blev arresteret af modstandsfolk og ført i arrest. Han blev aldrig dømt og straffet, fordi han døde som kun 54-årig, og før anklageskriftet mod ham var blevet udarbejdet.

Det lå i luften, at han skulle have været dømt til døden. Ole Ravn mener, at det tog så lang tid at udarbejde anklageskriftet, fordi man havde vanskeligheder med at finde materiale, der kunne understøtte et krav om dødsdom.

Frits Clausen blev både før, under og efter Besættelsen søgt gjort til grin og fremstillet som en småtbegavet undermåler. Underbegavet var han på ingen måde, derimod havde han sit ansigt og sin fedme imod sig i en periode, hvor langt de fleste var slanke.

Fader-autoritet

Ole Ravn forsøger at tegne et nuanceret billede af de danske nazisters fører og finde svar på spørgsmålet om, hvordan det kunne gå til, at en stærkt dansksindet sønderjyde blev nazist. Han søger her bl.a. tilflugt i det forhold, at Frits fik en opvækst uden fader-autoritet og hele livet savnede en sådan.

Hitler blev på afstand en form for erstatning. Men problemet er jo, at ikke alle nazister var faderløse, og at mange faderløse udvikler sig harmonisk.

Livede op i fængslet

Interessant nok livede Frits Clausen op i fængslet under forberedelsen til retssagen, som han så frem til, fordi han mente, at han ikke havde opført sig så meget anderledes end de andre politikere, der havde kollaboreret med besættelsesmagten.

Det ville have været interessant at se, hvordan retssagen mod ham ville være forløbet. Men det forhindrede hans tidlige død altså.

Det var måske heldigt for de samarbejdende politikere.