Anmeldelse: Mikael Wiehe: Aldrig bli som ni - sånger och synvinklar

Rockhistorie

Mikael Wiehe:

Aldrig bli som ni - sånger och synvinklar

Warner

Boks med 16 cd'er og bog, 288 sider, rigt ill.

Warner

Er udkommet

»Man må indse, at hvis ikke man selv skriver sin historie, er der en risiko for, at enten gør éns fjender det, eller også gør ingen det.«

Dette er argumentationen for den fyldige opsummering af de 40-50 år, som Mikael Wiehe frem til nu har ført sin musikalske og politiske kamp. En over tre kilo tung sag, hvoraf bogen, som stritter i alle tænkelige retninger, tegner sig for mere end to tredjedele.

Som man kigger, læser og lytter sig igennem det mangfoldige materiale, bliver det nu ikke for meget. Selv om 16 cd'er synes overvældende, overflødiggør de ikke den musik, som Wiehe hidtil har udgivet på bl.a. 17 studiealbum i eget navn.

Blandt de 16 ”nye” kunne en enkelt med musik, som han har skrevet til musicaler og kabareter, og hvor han selv kun medvirker sporadisk, måske godt undværes. Men den bidrager til at demonstrere mangfoldigheden i hans virke.

Ingen problemer med Abba

Bogen består af essays, sangtekster, tegninger, fotografier, lange og korte kommentarer, statements og anekdoter, der alt sammen forholder sig til Mikael Wiehes liv og karriere. Men her er også smukt gengivne malerier af blandt andre Goya, Edward Hopper og Hammershøi, som giver udefinerbare ekstra dimensioner.

Den brogede og blandede helhed styrker billedet af en venlig, ærlig, engageret, ofte indigneret kunstner, der både er ydmyg og selvbevidst.

I bogen kommer han ind på den modsætning, som mange i sin tid så mellem hans Hoola Bandoola Band og den kommercielle verdenssucces Abba - som han intet ondt har at sige om:

»Jeg tror, at ikke særligt mange skriver musik som spekulation. Jeg tror ganske enkelt, at de fleste skriver den musik, som de synes om, så godt, som de kan. På det personlige plan har der aldrig været problemer mellem Abba og Hoola.«

Han nævner en situation, da Los Suecos, et band bestående af fremtrædende musikere fra Hoola Bandoola Band, Nationalteatern og Nynningen, for første gang optrådte i Cuba:

»Vi fik en modtagelse, som ville have været The Beatles værdig, og jeg tror, at grunden var, at vi kom fra det samme land som Abba, der var megastore også i Cuba.«

Selvironien, som mange vil kende fra Mikael Wiehes koncerter, går igen her, bl.a. i beskrivelsen af hans genoptagne samarbejde i 1980'erne med den tidligere Hoola Bandoola-partner Björn Afzelius:

»Tommelfingerreglen var, at hvis Björn trak 400 personer til en koncert og jeg selv 200, så kom der 1.200, når vi optrådte sammen.«

Skal man tro bogen, var det nærmest et tilfælde, et udslag af tidsånden, at hans (og hans daværende orkesters) musik blev så politisk:

»Hoola Bandoola Band ville spille sange i stil med The Band og Crosby, Stills & Nash. Vi havde det held (eller uheld, om man vil) at blive dannet i 1970, altså i en tid, da unge mennesker begyndte at interessere sig for samfundsforhold, og da ville det føles underligt, at et svensk band, der spillede i Sverige for et svensk publikum, skulle synge swahili - eller engelsk eller tysk eller noget andet fremmedsprog. Så vi blev et politisk band, der sang på svensk.«

Manglende dokumentation

Kedeligt har det ikke været for Mikael Wiehe, og det er det heller ikke for læseren at bladre gennem beskrivelserne af rejser til Cuba, Sydafrika og Grækenland, af gentagne møder med personligheder som Olof Palme, Nelson Mandela og Dalai Lama og af arbejdet med at forsvenske Bob Dylan, Leonard Cohen, John Lennon og Mikis Theodorakis.

En enkelt anke: Hvor det skrevne ord i bogen giver en spraglet og grundig dokumentation af karrieren, savnes der noget i dokumentationen af den medfølgende musik.

Vi får at vide, hvor, hvornår og med hvem sangene i boksen er indspillet, men ikke hvilke af dem der her optræder i tidligere uudgivne versioner, eller hvilke album de oprindeligt blev udgivet på. De virkelige kendere vil vide det, andre vil kunne regne et og andet ud. Men hvorfor ikke anføre det, så dokumentationen var i orden også her?