Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Me Lund: Men Voksen Blev Jeg Aldrig | bog.guide.dk

Me Lund: Men Voksen Blev Jeg Aldrig

Biografi: Me Lunds biografi om skuespilleren Jørgen Reenberg er et unikt indblik i en stor skuespillers fysiske og intellektuelle arbejde med at skabe lysende scenekunst.

Biografi
Me Lund: Men Voksen Blev Jeg Aldrig
546 sider, 379 kr.
Gyldendal

Vi kender vel i grunden kun skuespillere på den maske og de personer, de giver liv på scenen og lærredet. Men hvordan er de, når de smider masken – lige så onde eller gode, som de roller vi lige har set dem i? Talrige er historierne om skuespillere med hovedvægt i det usympatiske rollefag, der blevet overfuset på gaden af oprørte publikummere, der havde forvekslet masken med mennesket.

Måske er det derfor, at skuespiller-biografier er så interessante. Fordi vi i heldigste fald kommer bag om masken på nogle mennesker, som vi synes, at vi kender så godt. Hvis altså ikke biografien bare er af den mikrofonholdende art – og hvis skuespilleren i øvrigt tør investere noget af sig selv i fortællingen.

Det er her, bogen om den nu 84-årige Jørgen Reenberg skiller sig markant ud. Fordi den fortæller om skuespilleren Reenberg mere end om mennesket af samme navn. Uden at det af den grund betyder, at vi kun får maskespil og facade. Nej, vi kommer helt ind til håndværket bag skuespillerens kunst.

Gavmildt og reflekteret

Alene af den grund løfter teaterskribenten Me Lunds store værk om vel nok Danmarks største mandlige skuespiller i sin generation sig milevidt op over det meste andet i den genre. Fordi der på samme tid fortælles så gavmildt og gennemreflekteret om skuespillerens og teatrets kunst. Hvilket med Jørgen Reenbergs egne ord slet ikke er det samme:

»Teatrets kunst er ét, skuespillerens noget andet. Den kollektive indsats kontra den enkeltes skabende potens. Og netop derfor er skuespilkunstens kriterium for talent også det mest flaksende og udefinerlige blandt kunstarterne.«

Det er dette uhåndgribelige, som bogen evner at indfange så eminent.

Man kan måske under læsningen ærgre sig over, at man ikke får mere af mennesket Reenberg, altså den del, der ikke er skuespiller. Kærligheden, de private sorger og glæder – alt det, vi så gerne også vil vide om dem, vi har set så mange gange, at vi føler, at vi nærmest har et personligt forhold til dem.

At besjæle masken

Til gengæld får vi en guldgrube af oplysninger om rollefortolkning, rugbrødsarbejde, maskering, intuition og intellektuel tilgang til hver enkelt opgave. Derfor er ”Men voksen blev jeg aldrig” en bog for den teaterelskende mere end for den sensationslystne.

Bevares, måske kan man udlede dette og hint om Jørgen Reenbergs komplekse forhold til sin skuespillerfar, eller opfange noget om den ensomhed, der tydeligvis har været Reenbergs følgesvend gennem hele karrieren – et vilkår, han måske selv har valgt, eller en pris, der åbenbart var nødvendig at betale for at nå helt op på tinderne. Men sladder er der ikke meget af.

Til gengæld bliver vi klogere på kunstarten og på Jørgen Reenbergs kunst. Som vel er at besjæle masken.

Kollegers oplevelser

For Reenberg holder meget af maskering. Som også hans forgænger på teatrets tinder, Poul Reumert, gjorde det. Skabe en figur i det ydre og give den indre liv.

Tænk blot på H.C. Andersen-rollen i ”Fra regnormenes liv”, købmanden i ”Købmanden i Venedig”, Malvolio i ”Helligtrekongersaften eller gamle Levin i ”Indenfor murene”. Markante masker, umiddelbart nærmest overdrevne i virkemidlerne, men gjort levende, ægte og gribende af skuespilleren indenunder. I kraft af talentet, håndværket og det gennemlyste arbejde med rollen.

Undervejs får vi i tilgift 19 af Reenbergs skiftende kolleger til at fortælle om deres møde og oplevelser med ham. Mange er tillægsordene, der bruges til at beskrive ham, men måske er ordet »skræmmende« det mest dækkende. Fordi man som tilskuer – og vist også som skuespiller – aldrig ved, hvornår han pludselig eksploderer. Fordi der konstant ulmer noget farligt inden i ham. Farligt og interessant. Fordi han på scenen potenserer det menneskelige, forstørrer og forstærker, men altid holdt i et jerngreb, så selv det mindste åndedrag eller spinkleste pause får den optimale effekt.

At opleve Jørgen Reenberg på scenen kunne – og han har nu trukket sig tilbage, må man forstå – på samme tid være en dybt bevægende menneskelig oplevelse og et enestående skoleeksempel, perfekt til undervisningsbrug, i hvordan en skuespiller arbejder med sit stof.

Det er Me Lunds og Jørgen Reenbergs store fortjeneste, at denne fascinerende dobbelthed flytter med over i bogen. En unik biografi om en unik skuespiller. Intet mindre.

Biografier

Læs også

Læsværdige danske skuespillerbiografier fra de seneste fem år:

Bent Mejding:

”Mit liv som papegøje” (2012)

Jesper Gaardskjær: ”Kjeld & Dirch – om Kjeld Petersen og Dirch Passer” (2011)

Jakob Wendt Jensen:

”Ove Sprogøe” (2010)

Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten:

”Kammerat med solen –

om Stig Lommer” (2009)

Susse Wold:

”Fremkaldt” (2008)

Reenberg holder meget af maskering. Som også hans forgænger på teatrets tinder, Poul Reumert, gjorde det. Skabe en figur i det ydre og give den indre liv.

Anmeldelse af Cathrine Errboe - Malene

14-10-2014: Anmeldelse: Ny biografi om skuespilleren Malene Schwartz er en noget ujævn, men ganske underholdende affære. Læs artikel

Anmeldelse af Karsten Jørgensen - George Harrison - den spirituelle beatle

05-08-2014: Karsten Jørgensen har skrevet den første dansksprogede biografi om George Harrison. Historien er fantastisk, men bogen er for lang. Læs artikel

Anmeldelse af Jean Echenoz - Løb

23-06-2014: Der var engang, da Emil Zátopeks navn var på alles læber, men i dag kender de færreste den legendariske langdistanceløber. Det råder Jean Echekoz bod på i et fortræffeligt lille eftermæle. Læs artikel

Anmeldelse af Jakob Levinsen - Den liflige musik - Richard Strauss som komponist og undersåt

17-06-2014: Jakob Levinsens veloplagte biografi om Richard Strauss er informativ og underholdende, men når aldrig helt ind under huden på jubilaren. Læs artikel

Anmeldelse af Anne Gillain - Francois Truffaut. The Lost Secret

26-02-2014: Monografi: Inspirerende og fremragende tematisk anlagt analyse af samtlige Francois Truffauts film. Bogen skæmmes af mekaniske psykoanalytiske teorier, men dem bærer man over med dens kvalitet taget i betragtning. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...