Anmeldelse: J. Randy Taraborelly: Marilyn Monroe - Den komplette biografi

Biografi

J. Randy Taraborelly: Marilyn Monroe - Den komplette biografi

Oversat af Anders Nygaard

564 sider, 350 kr.

Gyldendal

Marilyn »befandt sig på en stor rød fløjlsdug, hvor hun vred sig, poserede, pudsede sig (?) og lavede trutmund, mens hun bøjede sig bagover for at gøre sine to største fortrin endnu mere synlige«.

Som forfatteren Randy Taraborelly her karakteriserer de berømte nøgenbilleder, som fotografen Tom Kelly i 1953 tog af den 27-årige Marilyn Monroe, røber han sig som både nedladende og ondsindet. Hun lavede ikke trutmund, og masser af kvinder har lige så flotte bryster som hende - dog uden at vække den samme opsigt.

Billederne udstråler en aldeles upornografisk, ren sensualisme, en transcenderende kvindelig skønhed fuldendt som Venus fra Milo.

Han ser ingenting

Men det ser Randy Taraborelley ikke! Han ser ingenting og forstår endnu mindre, for han kan ikke lide Marilyn Monroe, som han betragter som en dum blondine, hvis fortrin er brysterne - ikke andet.

Han sanser hverken de umærkeligt skiftende nuancer og mangfoldige changeringer i hendes udstråling eller det sårbare, uskyldsrene og forføriske i hendes væsen, hendes kunst inklusive. »Der var ingen, der mente Marilyn var kompleks, hun var bare brændende varm,« forklarer han indskrænket.

Mens hendes anden mand, Joe di Maggio, var noget så kompleks, at sproget slår over i sludder: Han »var en sammensat personlighed, fuld af modsætninger«. Det er sammensatte personer som regel!

Lad hende være

At Marilyn Monroe gør livet svært for Randy Taraborelley, skal hun minsandten også høre for:

»Noget af det vanskeligste ved at gennemgå Marilyn Monroes biografi er at bestemme, hvad der er sandt, og hvad der er bestemt af hendes overspændte fantasi.«

Så kunne han jo lade hende være - fantasiløs, som han er.

Kæresterne og Kennedy

Bogen er ulideligt lang og fuld af ligegyldigheder om, hvem der ringede til hvem hvornår, og hvem Monroe var kæreste med, hvordan og hvor og hvor længe.

Hun havde åbenbart noget i gang med præsident Kennedy, men »det vides ikke, om de« gjorde det frække »den ene af nætterne eller eventuelt dem begge«.

En ærgerlig uvidenhed! Men »man kan antage, at de« gjorde det, for Kennedy var jo kendt som det, der i Politiken hedder en liderbasse.

Marilyn Monroe blev gift med forfatteren Arthur Miller, der sjoflede hende både i levende live og - efter hendes død - i et jammerligt skuespil, ”Efter syndefaldet”, opført på Det Kongelige Teater i 1964.

Ingen uddannelse

Som Randy Taraborelley frakendte han hende åndsevner og personlighed.

Måske med rette, men så bør man huske på, at hun ingen uddannelse havde og alligevel var en forslugen, klog læser, og at hun hele tiden var forfulgt af et kobbel halsende hanhunde - ivrige efter at hoppe på hende.

Ikke så sært, at hun følte sig hjemløs i verden og beskyttede sig i pillemisbrug.

Alt andet end komplet

”Den komplette biografi” lyder bogens undertitel, men den er langtfra komplet, for den end ikke nævner, at da Karen Blixen i 1959 besøgte USA, var det til alles forundring ene af alle Marilyn Monroe, som hun ønskede at møde. Naturligvis, fordi det ene geni ser det andet.

Som biografi er Randy Taraborellys bog plat, tarvelig, elendigt skrevet og uden den mindste sans, endsige sympati, for sin hovedperson.

Hvad i alverden får så Gyldendal til at udgive sådan noget bras?

Som hun også var

Vil man have besked om Marilyn Monroe, kan man fordybe sig i hendes kunst, hendes film og de mange fotografier, der blev taget af hende, og i den smukke, sært hjælpeløse og stedvis bevægende ”Marilyn Monroe. Fragmenter, digte, personlige notater, breve” (2010).

Den siges at være en succes.

Godt det samme, for her møder man hende - måske ikke, som hun var, men som hun også var.