Anmeldelse: Liza Mundy: Michelle Obama - En biografi

Liza Mundy:

MICHELLE OBAMA - EN BIOGRAFI (Michelle A Biography)

Oversat fra amerikansk af Steen Fiil

264 sider, 249 kr.

Klim

UDKOMMER I DAG

For et par dage siden traf den amerikanske højesteret en snæver 5-4 afgørelse vedrørende fortolkningen af den såkaldte Voting Rights Act fra 1965, der skal beskytte minoriteter mod kreative indfald fra delstaternes side for at forhindre især sorte i at udnytte deres stemmeret.

Beslutningen affødte en del debat, som om ikke andet var med til at understrege, at racespørgsmålet i USA i høj grad lever. Også efter valget af Obama.

Måske er det virkelig beyond solution, som dekanen på Princeton sagde til den enlige sorte studerende, der havde forsøgt at komme ind på det logeagtige universitet engang i 1930'erne. Han blev bedt om at pakke sig og fik det råd ikke at spilde sin tid på at lave om på verdensordenen.

Skævhed i ordlyden
I den danske oversættelse af biografien af den nye førstedame Michelle Obama er dekanens ord blevet til, at racespørgsmålet ikke er sådan at løse.

Det er en alvorlig skævhed i ordlyden, der er alvoren og uomgængeligheden til forskel, og det illustrerer, hvor amerikansk en historie, vi har med at gøre. Og hvor svært det har været i en fart at oversætte den til lydefrit dansk uden at få en del klodsede sætningskonstruktioner med.

Men det er en god historie.

Imod alle odds
Den utrætteligt ambitiøse Michelle Obama, født Robinson, er datter af hårdt arbejdende forældre i det raceopdelte Chicago, som selv Martin Luther King måtte opgive at indtage. Michelle Robinsons far led af fremadskridende sklerose, men insisterede på at gå på arbejde hver dag og døde dagen efter en nyreoperation på vej til arbejde!

Michelle arvede hans amerikanske arbejdsetik sammen med en stædig retfærdighedssans, og hun fik brug for begge dele. Hun blev født ind i en ny tid, hvor også sorte havde en chance, hvis de ville besejre oddsene, selv om oddsene selvfølgelig stadig var imod.

Men mulighederne fandtes, og racismen i USA er derfor mere et bagtæppe for historien, en slags underlægningsmusik, end det egentlig er Michelles vilkår.

Baracks ivrige kur
Hun går på de bedste skoler, kommer på Princeton, og efter bestået eksamen møder hun Barack, som gør ivrigt kur.

Da det er lykkedes at charmere hende (som han senere skulle charmere en hel verden) søger de sammen væk fra det prestigefyldte advokatfirma, hvor man ellers have spået dem en stor fremtid.

De to er enige om, at det er noget andet, man skylder samfundet, noget mere end bare at tjene penge. De involverede sig i socialt arbejde, og Michelle bakkede op om den om muligt endnu mere ambitiøse Baracks politiske karriere.

Brug af stoffer
Med en hentydning til Baracks ungdommelige brug af stoffer siger hun et sted i bogen, at det kunne være gået ham helt anderledes, hvis han var vokset op i på Chicagos trøstesløse South Side, hvor blot et enkelt lille fejltrin i livet er nok til at fejle.

For i den forstand er hun mere sort end han. Hun kommer af North Carolinas slaver, han er et blandet barn fra Hawaii, og hendes tilstedeværelse i Det Hvide Hus er i virkeligheden en endnu større sensation end Barack som præsident.

Ægteskab med problemer
Deres ægteskab har ikke altid været så uproblematisk, som det tager sig ud nu. Liza Mundy beretter om kølige perioder præget af en letfattelig frustration midt i små børn og et ekstremt arbejdspres med en mand, der vil det hele.

Historien om Michelle Obama og hendes ægteskab er i den forstand også en meget moderne historie, og det hele bliver grundigt belyst, om end der er meget langt mellem de kritiske indslag, og man sidder ikke tilbage med fornemmelsen af for alvor at have lært Michelle Obama at kende.

Det er en af bogens pointer, at mange af hendes venner har det på samme måde.

Vigtigt at dokumentere
Mundy har begået flere end hundrede interviews og i øvrigt også talt med Michelle Obama selv, og enten har hun haft travlt, eller også er det hende bare om at gøre at dokumentere sit kildemateriale, for sine steder har bogen for meget karakter af fragmentarisk ophobet research og løse citater.

Ikke desto mindre er det en vigtig historie, for valget er og bliver historisk, det repræsenterer i sig selv en forandring i USA.

Liza Mundy forestiller sig en samtale i sovegemakkerne i Det Hvide Hus og spørger retorisk: »Hvornår har man sidst hørt et præsidentpar diskutere de fattige i byerne?«

Endsige kunnet forestille sig det?