Lars Teit Hansen: Rolig, med smilet i øjet

Biografi

Lars Teit Hansen: Rolig, med smilet i øjet

Johannes Hansen

En politisk biografi

530 sider, ill., 399 kr.

Eget forlag

I kommission hos Underskoven

Johannes Hansen var en trofast arbejder i den danske afdeling af Stalins vingård. Han kom aldrig til at udgøre den inderste inderkreds i Danmarks Kommunistiske Partis ledelse, men han var en af de mange, der trak det daglige læs i de næstinderste rækker.

Han blev sendt til Moskva på partiskole sidst i 1920'erne - et sikkert tegn på, at partiet ventede sig noget af den unge mand, der var født i 1908.

Højdepunktet i hans karriere indtraf i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Kommunisternes deltagelse i modstandskampen mod den tyske besættelse gav DKP et kanonvalg i 1945, da godt hver 10. dansker stemte på partiet.

Det blev dog en engangsforestilling, og snart blev partiet reduceret til mere naturlig størrelse for til sidst helt at glide ud af Folketinget.

Ved det efterfølgende kommunalvalg i 1946 fik DKP 11 mand indvalgt i Borgerrepræsentationen i København, og Johannes Hansen blev borgmester med ansvar for bygningsvæsen, veje og byplan.

Johannes Hansen måtte derfor opgive arbejdet som sekretær i DKP's sekretariat, men han var fortsat med i partiets centralkomité, deltog i Stalins og partiets fredskampagner og senere i arbejdet med at skabe positiv omtale af den østtyske partistat, hvor socialismen skulle opbygges under kommunisternes og Stasis ledelse og vagtsomme øjne.

Johannes Hansen døde i 1976 og oplevede således ikke, at alt det, han havde viet sit liv til, styrtede i grus.

Skrevet af sønnen

Bogen er skrevet af Johannes Hansens søn, om hvem det oplyses, at han er cand. polit. og har været embedsmand i både Stats- og Udenrigsministeriet indtil 2004.

Det er tydeligt, at det ikke er en professionel historiker, der har været på færde ved tilblivelsen af denne levnedsskildring, men der er tale om en meget læseværdig og sympatisk bog, der indeholder en mængde oplysninger. Sønnen forsøger ikke at besmykke sin fars politiske indsats, men han stiller på den anden side heller ikke alt for kritiske spørgsmål.

Mange spurgte dengang og har også siden hen spurgt, hvordan dog de danske kommunister kunne lave propaganda for Stalins forrykte system, og hvordan de kunne forene en påstået kærlighed til fædrelandet med lydighed over for det totalitære sovjetiske regime?

Det store spørgsmål

Forfatteren behandler det spørgsmål og bringer faderens redegørelse, ifølge hvilken der ikke var nogen modsætning og derfor intet problem. Sagen var jo, at danske og andre kommunister levede i en illusion om Stalins rige som fredens og humanismens virkeliggørelse. De drømte om at indføre samme prægtige system i Danmark, og dermed var modsætningen for dem som troende stalinister ideologisk opløst.

Der er noget grundlæggende sympatisk ved mennesker som Johannes Hansen. De var arbejdsomme, dygtige og ordholdende på de pladser, hvor de var sat til at arbejde. Det eneste problem var, at de overordnet lod sig lede af de paroler, som blev udsendt af et forbryderisk regime i en nærliggende stormagt, som de fleste af deres landsmænd frygtede og ikke anså som et ideal til efterlignelse.