Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Biografi (valgte)

Biografi Kristian Hvidt: SYLVIA PIO En adelig socialist

Få kender til Louis Pios datter, Sylvia, og hendes usædvanlige livshistorie. •Den uvidenhed råder ny bog bod på.

Biografi Kristian Hvidt:

SYLVIA PIO En adelig socialist

215 sider, ill., 249 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Hvorfor skrive en bog om grundlæggeren af det danske socialdemokrati Louis Pios datter? Forklaringen giver historikeren Kristian Hvidt (født i 1929) i ouverturen. Han stiftede bekendtskab med Sylvia for en snes år siden i forbindelse med en skildring af litteraten og politikeren Edvard Brandes.

At skrive en biografi kan af indlysende grunde kun lade sig gøre, hvis skribenten kender sin hovedperson rigtigt godt både indeni og udenpå. Til det formål er private breve et glimrende redskab, og i Edvard Brandes' store efterladte arkiv fandtes en række breve fra Sylvia Pio.

Brevene skilte sig ud både ved deres smukke, karakterfulde håndskrift og anseelige længde, og Hvidt fik - ligesom Edvard Brandes - interesse for hendes person. Brevene til Brandes suppleret med Sylvias eget arkiv bestående af mange hundrede breve og optegnelser udgør grundstammen i biografien om socialistførerens datter.

Faderens æresoprejsning

Sylvia Pio levede mellem 1876 og 1932 - en periode, hvor kvinderne så småt begyndte at stikke hovedet frem i det politiske liv. Hun har af flere forskellige årsager haft et meget exceptionelt og farverigt liv.

For det første er hun datter af Louis Pio (1841-1894), som bliver presset til at udvandre til Amerika i 1877. Faderens skæbne påvirker hende stærkt, og livet igennem solidariserer hun sig med sin far og hans socialistiske ideer. Hun ender da også med at skaffe ham æresoprejsning.

For det andet fører tilfældigheder til, at den 27-årige Sylvia Pio i Miami møder og forelsker sig i den seks år yngre lensgreve Eggert Christopher Knuth. Kærligheden er gengældt, og Eggert frier til hende, hvilket fører hende tilbage til Danmark.

For den unge, selvstændige dansk-amerikanske Sylvia Pio er overgangen fra den hektiske hjemby Chicago til rollen som adelsfrue på Lolland en stor mundfuld. Hun får to børn i ægteskabet, som imidlertid bliver stadig mere ulykkeligt og ender med skilsmisse. Ægtemanden viser sig at have pædofile tilbøjeligheder.

For det tredje bliver hun gift med den fem år yngre charmør og stjerneskuespiller Johannes Poulsen. Forholdet flytter hende fra det stillestående adelsliv på Knuthenborg midt ind i centrum af det københavnske kulturliv. Ægteskabet holder dog kun i fem år.

Tæt på Stauning

For det fjerde får hun et meget tæt forhold til den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, så tæt at hun kunne være blevet hans hustru, hvis hun selv havde villet det.

For det femte bliver hun i stigende grad politisk aktiv, tager på dannelsesrejse i Moskva 1922-23 og forsøger hjemme at få stablet en kvindeorganisering på benene inden for Socialdemokratiet.

Uanset i hvilke politiske og kulturelle kredse Sylvia Pio færdes, lykkes det hende at komme til tops og tæt på magtens mænd.

Frimodig og pågående

Hvidt forklarer succesen med hendes store skønhed, charme og fornemme fremtræden kombineret med intelligens, sprogkundskaber og en evne til at omgås folk af alle klasser utvungent. Hendes amerikanske opvækst har gjort hende frimodig og pågående, når hun ønsker at gøre nye bekendtskaber, og efterfølgende fastholder hun dem ved smiger og hjælpsomhed.

Jeg tror, at en biografi ikke kan skrives meget bedre end denne, og de mange fotografier krydrer teksten yderligere. Uheldigvis blev jeg ret træt af Sylvia Pio undervejs, men det er ikke Kristian Hvidts skyld.

Anmeldelse: Kristian Hvidt: Forsker, furie, frontkæmper

15-10-2011: Få kender i dag sprogforskeren Lis Jacobsen og hendes livshistorie. Det hul fylder en ny bog op. Læs artikel

Anmeldelse: En mand med mange udtryk

03-03-2012: Putin-land: Vladimir Putin er storfavorit til at vinde søndagens præsidentvalg i Rusland. Tre nye bøger ser tilbage på Putins karriere og Rusland efter Sovjetunionens opløsning. Læs artikel

Anmeldelse: Thomas Thurah: Statsminister Anker Jørgensen

02-11-2011: Der er en god historie også om 1970'erne i Thomas Thurahs mere end 600 sider om Anker Jørgensen. Læs artikel

Anmeldelse: Ulla Terkelsen i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Vi kan sove i flyvemaskinen

25-10-2011: Biografien om Ulla Terkelsen er historien om verdens gang gennem 67 år. Ulla Terkelsen var der, hun er der, og hun er stadig på vej videre. Læs artikel

Anmeldelse: Carl Lexow: P.A. Heiberg - borger av menneskeligheten

22-11-2010: En stor norsk biografi om samfundskritikeren P.A. Heiberg falder på et tørt sted her på 350-året for enevældens indførelse i Danmark. Heiberg agiterede for mange af de frihedsrettigheder, som vi i dag tager for givet. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...