Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Klaus Riskær Pedersen - Afmagt | bog.guide.dk

1 stk. fanget yuppie

Klaus Riskær har skrevet et memoirer fra Sønder Omme. Det er forbløffende læsning.

Selvbiografi
Klaus Riskær Pedersen:
Afmagt
134 sider, 199 kr.
Tiderne Skifter
Er udkommet
 

B97163877Z.1_20130521190451_000+GRI45S3E.1-0.jpg»Alle ved, hvem ”Riskær” er, men de færreste kender ham godt,« hedder det i den medsendte pressemeddelelse om denne snip af en bog, som med vanlig forretningssans er sat til 199 kr.

Pressemeddelelsen opregner desuden forfatterens meritter – eller nogle af dem, skulle man vist sige, for de forskellige domme for forbryderisk virksomhed gøres der ikke meget ud af.

Bogen selv handler om det seneste, årelange ophold i Sønder Omme Statsfængsel. Den består primært af én lang anklage mod et uforstående system og mod denne verdens ”heldige”, som er dem, der tilfældigvis ikke er havnet i fængsel.

Selv er Riskær en af de ”uheldige”, som blev fanget. »Alle kan falde i den sorte gryde, og dem, der undgår det, skal blot være så meget mere taknemmelige for, at de slipper med forskrækkelsen,« som han undervejs belærer en sagesløs fængselspræst.

De andres skyld

»Forretningsmanden må vende blikket indad og stille sig selv til regnskab,« hedder det pompøst i den nævnte pressemeddelelse. Der tales en del om afmagt, skyld, samvittighed og ansvar i bogen, men som oftest ikke rettet indad mod forfatteren selv, men mod omgivelserne.

Der foregår også en registrering af tab og afmagtsfølelse. Tab af frihed, tab af kæreste, tab af status, tab af tidsfornemmelse. Men det er vel nærmest meningen med det, der på godt dansk hedder afsoning. Afmagtsfølelse ligeså.

Systemet går med forfatterens ord ud på »at gøre én så ensom, udpint, træt, opgivende, isoleret, frustreret, fordummet og alene, at man ikke kan formodes at ville gøre nye forsøg på at svindle, bedrage, forføre, føre folk bag lyset, rapse, tilrane, vildfare (?) eller platte sig til fordele på samfundets bekostning«.

Ja. Men det er desværre tvivlsomt, om det virker i dette tilfælde. Personlig anger må man kigge i vejviseren efter. »Jeg er gået på jagt efter samvittigheden,« hedder det et sted detektivisk. »Stedet vrimler med narkohandlere, voldsmænd, drabsmænd, og hvad ved jeg, men jeg har ikke set antydning af dårlig samvittighed. Hvor skulle den også komme fra, i omgivelser, der modarbejder samvittigheden selv?«

Indefra, måske?

Op til den store HR-mand

Det nærmeste, man kommer en påtagen sig skylden, er i bogens abstrakte afslutning, hvor forfatteren i sin forestilling på vej hjem fra fængslet kører sig ihjel mod en af Storebæltsbroens piller, hvorved det gode endelig skilles fra det onde. Sjælen – nu helt kafkask benævnt K – bevæger sig derfra op til månen, hvor en forsynets HR-mand belærer den om betingelserne for videre opstigning og lutrelse.

»Først nu indså jeg: Den, der bekymrer sig om fremtiden, har alt at frygte,« hedder det til sidst.

Det forekommer ikke at love godt for netop fremtiden, når man betænker forfatterens hidtidige meritter. Que sera, sera.

Anmeldelse af Philippe Pozzo di Borgo - De urørlige

12-06-2013: Philippe Pozzo di Borgos historie er fabelagtig, men nogen stor forfatter er den handicappede rigmand ikke. Læs artikel

Anmeldelse: Christa Wolf: Englenes by

17-12-2011: Det er som altid overvældende og fantastisk at følge den store tyske forfatter Christa Wolf ind i de store eksistentielle spørgsmål. Hendes selvbiografi bygger på et ophold i Los Angeles. Læs artikel

Anmeldelse: Lisbeth Zornig Andersen: Zornig - vrede er mit mellemnavn

14-11-2011: Er det muligt at bryde den sociale arv? I de fleste tilfælde er svaret nej, men det er lykkedes for Lisbeth Zornig Andersen. Læs artikel

Anmeldelse af Lene Henningsen - Vi lever et digt. Filmiske fragmenter

01-11-2014: Digteren Lene Henningsen har begået en parodisk, sjov selvbiografi. Læs artikel

Anmeldelse af Herbjørg Wassmo - Disse øjeblikke

11-04-2014: Herbjørg Wassmos ærlige selvbiografi skildrer hendes stædige kamp for at blive forfatter. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...