Anmeldelse: Karin Mørch: Gabriels gæstebud

Karin Mørch:

Gabriels gæstebud

Portræt af en filmmager

480 sider, ill. 369 kr.

Gyldendal

Udkommer i dag


BIOGRAFI I morgen fylder Gabriel Axel 90. Det er flot gået! Ikke mindst i betragtning af hans hæsblæsende, alsidige karriere som både teater- og filminstruktør - her til lands og i hans andet fædreland, Frankrig, eller snarere hans første.

Ganske vist er han født i Århus, men han voksede op i Frankrig, til han var 16, og taler fransk som en indfødt.

I Danmark kom han i lære som møbelsnedker. Han fortæller her så visuelt og dramatisk, som var det en scene i en film, om et voldeligt sammenstød med mester, der lidt efter gav ham en undskyldning. Men han drømte om at blive skuespiller og blev det.

Han læste hos adskillige af de kendte og aftalte et møde med Poul Reumert, der gav hans far følgende besked:

»Man kan være betænkelig ved at betro sin søn til en homoseksuel psykopat.«

Det var Holger Gabrielsen, stor skuespiller og leder af Det Kgl. Teaters elevskole, Reumert tænkte på!

Med Bodil Ipsen fik han et nært venskab. Dog tog hun forbehold:

»Du skal ikke stole på mig. Jeg er en gammel luder. En dag vil jeg svigte dig, som jeg har svigtet alle andre.«

Selv følte hun sig svigtet af livet: Hun var barnløs:

»Hele min karriere for et lille barn ?« sukkede hun som gammel, grædende mod Gabriels kind.

I kontakt med teatrets verden
Bogen er fuld af spændende, underholdende og grinagtige anekdoter, og selv om det ikke er en interview-bog, er Gabriel som en livlig fortæller - åndsfrisk og energisk.

Han kommer i kontakt med stort set alt og alle i den københavnske teaterverden og bliver hyret af den store franske skuespiller og instruktør Louis Jouvet, der i 1948 præsterede en epokegørende opsætning af Molières ”Don Juan”.

Jouvet blev Gabriels livsvarige inspiration. Bl.a. til opsætningen på Det Ny Teater af Corneilles ”Sejrherren” (1953-54), som aldrig før havde været spillet i Danmark.

Hans far måtte vente fire år på sin elskede, Gabriels mor. Historien gentager sig: Selv måtte han vente fire år på sin elskede, Lucie, som han mødte i januar 1945:

»Hun så bare på mig. Det var kærlighed ved første blik,« forsikrer han.

Kærligheden holdt sig levende indtil hendes død i september 1996. De blev gift i december 1948 og fik altså mere end 50 år sammen - regnet fra det første møde.

Familien blev hårdt ramt under krigen, da Gabriels broder Benjamin kom i tysk fangenskab og nær var bukket under i koncentrationslejrene, men han overlevede, hvad han har fortalt om i sin smukke bog ”Mærket for livet” (1991).

Den første danske Oscar
Gabriel Axels karriere kulminerede den 11. april 1988, da hans Karen Blixen-filmatisering, ”Babettes Gæstebud”, som den første danske film nogen sinde fik en Oscar som årets bedste udenlandske film. Bille Augusts ”Pelle Erobreren” modtog den samme udmærkelse året efter.

Som filminstruktør har Gabriel Axel præsteret både det fornemme og det jævne og nyder måske større anerkendelse i Frankrig, hvor han har skabt en række berømmede tv-film for Télévision Francaise.

Bogen er rigt og fantasifuldt illustreret og skrevet af hans yngste datter - ud af fire børn. Hun tegner et både engageret, hengivent, kærligt og vidende portræt af sin far, af en kreativ teatermand og af en filmkunstner, der lavede sin sidste film, ”Leïla”, i 2001 og stadig drømmer om film over en eller to af Karen Blixens øvrige fortællinger. Måtte drømmene blive til virkelighed!

For fødselaren viser sig som sprællevende og en stor humorist, hvad nærværende anmelder kan bekræfte ved selvsyn. For snart 15 år siden oplevede jeg et vidunderligt middagsselskab med ham og Lucie hos broderen Benjamins enke i Nice. Til sent diskuterede vi Den ny Bølge - Truffaut, Godard, Chabrol og Rohmer. Jeg var fuldstændig ør, da vi endelig brød op. Det er jeg også efter flere dage i hans selskab, som det tilbydes i bogen her.