Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Juliet Macur - En kæde af.. | bog.guide.dk

Dopingringenes herre

Prisvindende amerikansk journalist laver en Ole Bornedal om vor tids største cykeldrama, så man keder sig halvt ihjel.

BIOGRAFI
JULIET MACUR
EN KÆDE AF LØGNE – AFSLØRINGEN AF LANCE ARMSTRONGS BEDRAG

Oversat af Morten Andersen

390 sider, 300 kr.

People’s Press


B971681581Z.1_20141101170735_000+GG7GS40A.1-0.jpg

»Blev Hannibal testet for doping?« spurgte en sportskommentator retorisk, da amerikaneren Lance Armstrong vandt sit første Tour de France i 1999.

Armstrong var den nye imperator i Europa, genopstået fra de dødes rige, onkologisk genfødt som frelseren af både historien om det legendariske cykelløb og amerikanernes kommercielle interesse i det. En bedrift, den berømte cykelrytter og forretningsmand vågede over, først som en høg, siden mere nonchalant og indbildsk, indtil hans ulovlige brug af præstationsfremmende medikamenter og systematiske bedrag i cykelsporten indhentede ham 14 år senere ved forskellige interessers sammentræf.

Det er især denne periode af professionel løgn over løgn, der danner rammen om den amerikanske journalist Juliet Macurs biografi om dopingringenes herre, og hvor den er bedst, beskriver den begivenhederne kriminalistisk med afsæt i en lang række skriftlige kilder og interviews med talrige personer omkring kejseren og hans hof.

Der er lagt et kæmpe arbejde i denne bog. Hvorfor det også er så skuffende at læse resultatet. Hvad der kunne have været bogen om fænomenet og brandet Lance Armstrong er i stedet blevet til en ensidig gennemgang af anklager og skyld – uden at forfatteren kommer ind på livet af manden i gult.

Sort-hvidt perspektiv

Gul er som bekendt sejrens farve på de franske landeveje; i Macurs bog mærker man om ikke misundelsen så den puritansk-amerikanske tradition for at opdele verden i helte og skurke, gode og onde. Når man tænker på, at Macur har brugt 10 år af sit liv på at efterforske sagen, undrer det, at hun ikke forsøger at trænge dybere ned i Armstrongs sociale dna, men nøjes med at stable en parade af mere eller mindre utroværdige papmachéfigurer op i 25 journalistisk korte kapitler, mens hun foregriber og gentager sine pointer igen og igen, så intet overlades til læserens egen fatteevne.

Vist så, der er rørende afsnit, som for eksempel beskrivelsen af Armstrongs følelsesmæssige sammenbrud, da han under de tiltagende dopinganklager styrter under Tour of California i 2010 og nærmest bønfalder sin chef om at pille ham ud af løbet.

B971681581Z.1_20141101170735_000+GK1GS0NA.1-0.jpg

»Hvorfor gør jeg det her?« spørger kejseren med grådkvalt stemme, og for en sjælden gangs skyld mærker man dobbelttydigheden og hovedpersonens menneskelige dilemma, der kort sagt bestod i, at hvis man kørte rent, havde man ikke en ærlig chance for at følge med feltet.

Dét var – bortset fra bogens mange små sandheder – den store sandhed om professionel cykelsport i den pågældende periode – og er det sandsynligvis stadig.

Vi venter stadig ...

Det er den menneskelige tilstand, der mangler i forståelsen, dramaturgien og persontegningen. Juliet Macur laver en Ole Bornedal, så man keder sig halvt ihjel. At ulykken ikke indtræffer, skyldes stoffet, ikke forfatteren.

Jeg er ked af at sige det, men bogen om doping-

ringenes herre er endnu ikke skrevet.

Anmeldelse af David Bugge - Løgstrup & skolen

22-07-2014: Vellykket lille grundbog om teologen og filosoffen K.E. Løgstrups skolesyn. Læs artikel

Anmeldelse af Mario Vargas Llosa - Kelterens drøm

19-10-2013: Mario Vargas Llosa genopliver historien om den irske diplomat, der først overværede vestlige firmaers mishandling af arbejdere i kolonierne, siden blev militant nationalist og dømt til døden. Læs artikel

Anmeldelse: Jens Glebe-Møller: I kamp mod dumhed og hykleri

25-04-2012: Portrætbog om rigsgreve i 1700-tallet skildrer brudstykker fra den dansk-norske oplysningstid. Læs artikel

Anmeldelse: Kristian Hvidt: Forsker, furie, frontkæmper

15-10-2011: Få kender i dag sprogforskeren Lis Jacobsen og hendes livshistorie. Det hul fylder en ny bog op. Læs artikel

Anmeldelse: Rasmus Agertoft: I gamle bøger, i oplukte høje

31-12-2010: Den fynske fæstebondes søn Rasmus Nyerup røg til tops i den akademiske verden og stod bag oprettelsen af Nationalmuseet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...