Julian Assange: Selvbiografien

Biografi

Julian Assange:

Julian Assange - Selvbiografien

Oversat af Ninna Brenøe og Svend Ranild

342 sider, 299 kr.

Tiderne Skifter

Uautoriserede biografier er ingen sjældenhed. Folk, levende som døde, får deres liv endevendt af interesserede biografister igen og igen, også skønt den biograferede egentlig helst var fri og derfor ikke autoriserer portrættet. Men en selvbiografi er nærmest pr. definition autoriseret. Skrevet, eller i det mindste bestilt, som den er af hovedpersonen selv.

Men ikke for Julian Assange, WikiLeaks legendariske grundlægger, der i år må affinde sig med, at hans egne ord om sig selv udgives på 38 forskellige forlag rundt om i verden - uden hansofficielle tilladelse.

Et mærkeligt og bizart forløb, der naturligvis må få enhver, som selv har været udsat for en ufrivillig publicering af deres ord, transaktioner, handlinger, tanker, e-mails og hemmelige dokumenter igennem et læk fra netop Julian Assanges magtfulde netværk, til at trække på smilebåndet. Nu er det tid til at smage sin egen medicin.

Skribent ikke nævnt

Julian Assange har fået kvalificeret hjælp til opgaven med at formulere sit liv over godt 250 sider (resten af bogen er et længere appendiks med udvalgte afsløringer), og det er overordnet set både pænt skrevet og interessant læsning - det første stykke tid.

Ghostwriteren hedder Andrew O'Hagan, og han er mærkeligt nok ikke nævnt med et ord i Tiderne Skifters danske oversættelse. Det er synd, for hans prosa er udmærket, og Assanges barndomsminder er både poetiske og interessante, om end de også på temmelig prætentiøst vis er fulde af iscenesættende varsler om kommende storhed: »Mit første ord var hvorfor« - og den slags.

Bogen giver et udmærket indblik i hackernes særegne verden, hvor alle kender hinandens falske identiteter, men sjældent mødes i virkeligheden, og Assange gør ingenting for at skjule, at dette liv sikkert passer hans noget aparte karakter udmærket. Social intelligens har han ikke meget af, og det har uden tvivl bragt ham i en række af de fedtefad, som han resolut er trådt op i.

Udmattende affære

I længden bliver det dog også det, der gør bogen til en temmelig udmattende affære. For Assange har et udestående med Gud og hvermand. Alle har svigtet ham og ingen tilsyneladende hjulpet. Det er lille stakkels Julian mod resten af den onde verden. Informationsalderens Robin Hood, som lades i stikken af alle andre.

Bogen driver simpelthen af bitterhed i et omfang der gør den lettere komisk. Udlægningen af den bizarre anklage for dobbelt voldtægt i »feminismens svar på Saudi-Arabien« - Sverige - tilsløres også i forsmåelsens tåger, og man får her og flere andre steder hele tiden fornemmelsen af, at Assange bevidst tilbageholder en del af den information, som han selv har gjort det til sin mission, at andre skal opgive uden vrøvl.

Mangel på præcision

I det hele taget står netop WikiLeaks projekt temmelig svagt i bogen. Hvorfor må nogen have hemmeligheder, mens andre (stater, banker, store firmaer, ambassadører etc.) ikke må?

Den mangel på konsekvens får Julian Assange til at fremstå som den typiske venstreorienterede aktivist, der bare slår ned på alt, hvad der er stort og magtfuldt, men som er fuldstændig blottet for et sammenhængende idégrundlag. »Vores filosofi var lige fra starten fundamentalt imod røvhuller, og hvor groft det end kan lyde, rummer det også en vis ærlighed.«

Bestemt, men så sandelig også en vis mangel på præcision.

Den uautoriserede selvbiografi om Julian Assange gør hverken manden eller sagen meget ære, og det er ikke svært at være uenig med hovedpersonen i, at den nok aldrig skulle have været trykt.