Portrætbog
Joakim Jakobsen: Guld Harald Topscorer, idol, rebel
296 sider, 299 kr.
Gyldendal
Er udkommet
Tænk, hvis man forlangte, at balletdansere, forfattere eller musikere ikke måtte tjene penge på deres kunst? Hvad var der så blevet af dansk kultur? Tænk, hvis skuespil kun måtte være en fritidssyssel, så var dansk teater reduceret til dilettantkomedier i forsamlingshuse.
Det virker grotesk at forestille sig, men sådan var dansk fodbold indtil i 1970'erne.
Det mærkede en ung frederikshavner, Harald Nielsen, der som 17-årig debuterede på fodboldlandsholdet. Han opnåede 14 landskampe og scorede 15 mål og skrev så som 20-årig kontrakt med Bologna i italiensk fodbold. Han ville hellere leve af sit talent end arbejde seks dage om ugen på fabrikken i Frederikshavn til 29 kr. i ugeløn.
Dermed var Harald Nielsen tabt for dansk fodbold, fordi Dansk Boldspil Union (DBU) ikke tillod professionalisme. Man måtte i Danmark ikke leve af fodbold. Selv om Harald Nielsen blev topscorer i Italien og senere solgt som verdens dyreste spiller, blev han af DBU landsforvist fra landsholdet. Fordi DBU sværgede til amatøridealer, mens alle andre lande var gået over til professionel fodbold.
Som professionel i Bologna fik Harald Nielsen en strålende karriere, selv om der selv for den bedste er op- og nedture. I en årrække var han i verdenseliten som angriber, eller centerforward, som det hed dengang.
Journalist Joakim Jakobsen fortæller historien om Guld-Haralds karriere, så det er svært at lægge bogen fra sig, når man først er begyndt. Man bliver så irriteret på DBU's stupiditet undervejs. Danmark kunne have haft et af de bedste landshold i 1960'erne, hvis Guld-Harald sammen med de øvrige fra holdet, der vandt sølv ved De Olympiske Lege i Rom i 1960, havde fået lov at fortsætte på landsholdet.
Topscorer, idol og rebel kalder Jakobsen Harald Nielsen.Topscorer blev han i den italienske Serie A, og om fodboldkampene fortælles, så det næsten er som at se dem for det indre blik.
Idol blev Nielsen især, da han medvirkede i en "Far til fire"-film, og det var kærlighed ved første kys, da han skulle flirte med folkekære Mie i filmen. De blev senere gift. Han skrev også en bog, tjente penge og kunne købe en bil, hvad DBU tog såre ilde op.
Rebel blev Harald Nielsen, da han som den eneste landsholdsspiller var åbenmundet omkring DBU. Journalisterne kunne få kritiske kommentarer fra ham, selv om de fleste journalister støttede amatøridealerne. Forholdet til DBU blev svært fra starten og helt til i dag, som Joakim Jakobsen kan berette. Til et DBU-gallashow i 2006 ville dørmanden ikke lukke Harald og Rudi Nielsen ind, da han var strøget af nomineringslisten.
Efter endt karriere i Italien var Harald Nielsen aktiv for at få indført professionel fodbold i Danmark og også med til dannelsen af FC København. Nu måtte dumheden have en ende.
Joakim Jakobsen har skrevet en fremragende bog, som alle fodboldfans vil elske. Selv referatet af italienske kampe fra 1960'erne er levende, og det er svært at lægge bogen fra sig.
Bogen er også en øjenåbner for, hvad der burde være en af de største skandaler i nyere dansk kulturhistorie: DBUs fanatiske modstand mod betalingsfodbold. Man får lyst til at foreslå nedsættelsen af en sandhedskommission til at få klarlagt, hvorfor og hvordan en junta i DBU kunne isolere Danmark fodboldmæssigt fra den øvrige verden i så mange år. Så Harald Nielsen måtte leve som en landflygtig fodboldspiller.



