Anmeldelse: Jens Kaiser og Søren Tage Rasmussen: Den aarhusianske massemorder

Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussen:

Den aarhusianske massemorder

208 sider, 250 kr.

Aarhus Byhistoriske Fond

»Observandens hele karakter og temperament gjorde ham hensynsløs, destruktiv og nihilistisk«.

Sådan lyder en central passage i den mentalerklæring, der blev udarbejdet under retssagen mod Kaj Bothildsen Nielsen – malersvenden fra Aarhus, hvis ugerninger i de sidste besættelsesår fik andre terrorister i besættelsesmagtens sold til at blegne.

Bothildsen Nielsen, eller ”Perletand” som han også blev kaldt, var medansvarlig for drabene på ikke mindre end 55 landsmænd samt en lang række bombeattentater mod dansk ejendom. Der er altså belæg for bogens påstand om, at »Bothildsen Nielsen er en oplagt kandidat til listen over danmarkshistoriens største forbrydere.«

Lungelidelse på tværs

Bogens hovedperson, og emnet i det hele taget, burde borge for elementær dramatik, og læseren skuffes da heller ikke. Vi følger Bothildsen Nielsen under opvækst, skole- og læretid i Aarhus. Hvordan han (efter at have flirtet med Socialdemokratiet) indfanges af den nazistiske ideologi og i forlængelse heraf forsøger at blive optaget som frontsoldat i Waffen-SS.

Men en lungelidelse fra barndommen stiller sig hindrende i vejen. I stedet bliver han tjenestegørende i Schalburg-korpset for siden at ende i den berygtede Peter-gruppe, som skulle omsætte Hitlers og Himmlers krav om modterror over for den danske befolkning som svar på Modstandsbevægelsens sabotage og likvideringer.

Skruppelløs

Bogen viser Bothildsen Nielsen som en drivende og utrættelig kraft i Peter-gruppen, til det sidste hensyns- og skrupelløs, kulminerende i februar-marts-april 1945 med bombeattentaterne mod større strøggader i Aarhus og Odense samt koldblodige afretninger af uskyldige medborgere.

Koldblodigheden forlod tilsyneladende ikke Bothildsen Nielsen under retssag og henrettelse: Han stod mandigt ved sine (u)gerninger, rationalet bag dem og den nazistiske ideologi. Så intet flæberi her!

Manglende overvejelse

Forfatternes kildemateriale er altovervejende akterne i retssagen mod Bothildsen Nielsen. I denne som i andre landssvigersager har politi-, anklagemyndighed og retspsykiater sanket et stort materiale, som udgør et righoldigt kildemateriale for historikeren. De to forfattere trækker også på en selvbiografi af Bothildsen Nielsen, som beror i Det kgl. Bibliotek. Den kunne forfatterne godt have gjort sig nogle eksplicitte overvejelser om udsagnskraften af.

Det gælder i det hele taget det kildemateriale, som bogen bygger på. Forfatterne, henholdsvis den fhv. JP Aarhus-redaktør Jens Kaiser og faghistorikeren Søren Tange Rasmussen, synes i det hele taget (uforståeligt) at mene, at notehenvisninger (eller blot bredere kildehenvisninger) nedsætter en bogs læseværdighed, for man har ganske fravalgt det. Sine steder kan man af brødteksten udlede kilden, men langtfra altid.

Elementær dramatik

Bogens struktur er lidt springende og ikke-kronologisk, ligesom en del af de generelt korte kapitler forekommer noget repeterende. Muligvis alt sammen på grund af et ønske om at levere smæk for skillingen. Bogen er da også generelt ganske fermt skrevet, uden dikkedarer og med sans for stoffets elementære dramatik.

Ud over billedet af Bothildsen Nielsen formidler bogen også et indtryk af besættelsestidens Aarhus med vægten lagt på de konfrontatoriske tilstande, som prægede byen det sidste krigsår.

Karaktergivningen afhænger af hvilke præmisser, man lægger til grund. Men hvis bogen bedømmes som formidling til et almindeligt interesseret publikum (især i Aarhus), så må den betegnes som ganske vellykket.

Det gælder også generelt bogens illustrationsside, men enkelte fotos er gengivet så småt, at anmelderen kom i tvivl om, hvorvidt han skulle have stærkere læsebriller.

Henrik Skov Kristensen er overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejrens Museum. Han har senest udgivet ”Straffelejren – Fårhus, landssvigerne og retsopgøret”.