Offentligheden så kun Franklin D. Roosevelt siddende eller stillet op til fotografering i storsmilende positurer som her i 1936. At han var lam i benene, fik ingen at se. Arkivfoto: AP
Biografi
Jean Edward Smith: FDR. Franklin D. Roosevelt
888 sider, 399 kr.
Gyldendal
Er udkommet
Franklin D. Roosevelt (FDR) regerede USA gennem 1930'ernes depression og blev i Anden Verdenskrig krigsherre i kampen mod Japan og Tyskland. Men at FDR kunne nå den position er en utrolig historie om spin og rævekager.
FDR fødtes ind i et New England-aristokrati med hovedrige forældre, der rejste rundt i Europa uden at behøve at arbejde. Han gik på de bedste privatskoler og Harvard University, men brugte stort set aldrig sin ufuldendte jura-uddannelse, fordi politik hurtigt fyldte mest.
Han var viceminister under Første Verdenskrig og kandiderede som vicepræsident i 1920. Så blev han syg og lam i benene resten af livet, men han blev i politik, og fra guvernør i staten New York valgtes han i 1932 til USA's 32. præsident.
Historieprofessor Jean Edward Smith beskriver Roosevelts karriere medlevende og engageret, så bogen trods sin tykkelse er svær at slippe. At han som krøbling kunne blive præsident fire gange, er det største spin i verdenshistorien.
I bogen findes et af de to eneste billeder af ham i rullestol, som kun eftertiden kender. Offentligheden så kun FDR siddende eller stillet op til fotografering, men det utrolige er, at journalister og fotografer aldrig viste ham andet end i storsmilende positurer. Han skulle have hjælp til at rejse sig, sætte sig og bevæge sig blot få meter, men det vistes aldrig i offentligheden.
Også hans affære med sekretæren Lucy Mercer forblev uomtalt. Hans hustru, halvkusinen Eleanor Roosevelt, ville gerne lade sig skille, men han valgte politikken og proforma ægteskabet frem for kærligheden. De sidste år kom Lucy alligevel i Det hvide Hus, og hun var modsat Eleanor tilstede ved dødslejet.
Også som politiker var FDR mester i spin. Han havde stort set intet program, men talte kun i overordnede vendinger om håb og optimisme og om ikke at frygte fremtiden, og det var nok til at blive valgt fire gange.
Hans faktiske politiske vej ud af Depressionen var en række tilfældige statsinterventioner, hvis succes kan diskuteres. Alligevel forblev han det absolutte magtcentrum i USA, og fra Det Hvide Hus regerede han næsten enevældigt uden smålig skelen til hævdvundne principper. Han blandede sig i delstaternes anliggender og viste ikke megen tolerance over for politiske modstandere.
Da Højesteret underkendte hans politik, prøvede han at udskifte dommerne. Samtidig formåede han ved radiochats og pressemøder - altid siddende - at styre den offentlige mening som ingen anden før eller siden.
Smith beundrer Franklin D. Roosevelt, men er heller ikke blind for hans fejl og magtmisbrug.
Under Anden Verdenskrig var præsidenten rystende naiv over for Stalin, og han døde skuffet efter Jalta-konferencen og uden at opleve freden.



