Med fem bind noveller er den store, videnskabelige udgave af Herman Bangs skønlitteratur fuldført. Den viser bl.a., hvor dybt han borede i sin samtid.
Herman Bang: ROMANER OG NOVELLER 6-10
Hovedredaktion: Jesper Gehlert Nielsen og Jørgen Hunosøe
472+520+448+424+480 sider, 499 kr.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/People's Press
UDKOMMER I DAG
Onsdag og torsdag i næste uge holder Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) seminar om Herman Bang på Det Kongelige Bibliotek i København. Her vil førende danske og internationale Bang-forskere gøre status i anledning af, at den monumentale udgivelse af i princippet al hans skønlitterære prosa nu er fuldført.
Der er også noget at være stolte af.
Fraregnet de noget ældre nationalkoryfæer, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, er det den største videnskabelige udgave til dato af en dansk forfatter, og af Bangs samtidige er kun de langt mindre produktive J.P. Jacobsen og Sophus Claussen vederfaredes en tilsvarende standsmæssig skæbne.
Men Bang er ikke blot værd fortsat at læse og læse, fordi han er en kanoniseret klassiker og uforlignelig skildring af såvel det larmende som det stille Danmark for 100-130 år siden. Han er det også, fordi han er eksemplarisk.
Ikke alene som den forfatter, der satte og fortsat sætter niveauet for, hvordan man kan lade journalistisk nysgerrighed og litterær sprogkunst flyde sammen. Men også i videre forstand som et menneske, der i enestående grad evnede at være til stede i, registrere og genfortælle verden rundt omkring, uanset hvor meget hyldest, hån og til tider had det så kastede af sig.
Som det vil fremgå af den bibliografi, der ventes udsendt af DSL senere på året, taler vi endda stadig langt fra om Bangs samlede skrifter.
Hans poesi, skuespil og essays er ikke med i denne forbindelse, ej heller hans lige så enorme journalistiske produktion, der omkring 150-årsdagen i 2007 fik sit eget delmonument med DSL's udgivelse af fire bind ”Vekslende Themaer” fra Bangs unge år.
I alle tilfælde er det - for nu ikke at tage munden helt fuld - ét af vore allerstørste og mest skelsættende skønlitterære forfatterskaber, der endelig er samlet, korrekturlæst og kommenteret i mange detaljer. Endda til en spotpris - mindre end 1.000 kr. for alle 10 smukt layoutede hvide bind - som man i vore dage knap kan komme til stadionrock endsige spise molekylærkøkken for.
Modsat den traditionelle, samlede novelleudgave i ét bind, som Gyldendal senest genoptrykte for fire år siden, har udgiverne fra DSL også været vidt omkring i Bangs utrykte noveller og novellelignende tekster fra aviser og magasiner.
Så ud over de ni regulære novelleudgivelser er her også hele to bind med fortællinger og skitser, der ikke hidtil har været udgivet i bogform, samt for første gang nogensinde Bangs allertidligste novelleforsøg '”Paria'er”' (anførselstegnene er hans egne).
Kommentarerne er samlet til sidst i hvert bind, så man stadig kan læse teksterne som sig selv. Modsat Gyldendal-udgaven har DSL valgt altovervejende at benytte de tidligste udgaver frem for de senere, i nogle tilfælde mere tilrettede.
Ikke mindst i kraft af de mange skitser og avisfortællinger bliver novellebindene læst fra ende til anden et unikt blik ind i Bangs konstant boblende laboratorium.
Her er fuldendte, perfekt slebne mesterværker som miniromanen ”Ved Vejen” - om man tænder på dens tudevorne traurighed er så en anden sag - og den dampende erotiske artisthistorie ”Les quatre diables”, men også alskens spredte idéer, vilde eksperimenter og gråzonehistorier midt mellem reportage, essay og fiktion.
Hvilket på en måde også kommer til at stå som det centrale. Bang fremstår netop ikke som en afmålt enten-eller-forfatter, eller i det hele taget blot forfatter i snæver forstand, men som en stadig opdager og eksperimentator.
Præcis derfor kunne han bevæge sig så ubesværet mellem genrerne, mellem provinsmelankoli og hidsig moderne storbystemning, med sit dirrende, konstant registrerende og kommenterende sprog som den samlende faktor, hvad enten han skrev journalistisk farvet skønlitteratur eller litterært farvet journalistik.
Han var ikke bare et selvlært skandale-geni, der debuterede som purung (hans første offentliggjorte tekst stod såmænd her i avisen), introducerede den nye europæiske realisme i Danmark før Georg Brandes og fik sin første roman ”Haabløse Slægter” beslaglagt af politiet for usædelighed. Han lærte også hele tiden igennem sin godt 30-årige skribentkarriere om sig selv og om den øvrige verden.
Ikke for ingenting løber der igennem mange af kommentarerne en modsætning mellem multitalentet Bang og akademikeren Brandes.
Ikke nok med at Bang var kommet Brandes i forkøbet med hensyn til at slå dansk litteraturs vinduer op mod Europa, som så mange i egen opfattelse frisindede mænd var Brandes også usikker over for Bangs flamboyante homoseksualitet (han kaldte ham »en middelgod Fruentimmerforstand«, og konkluderede, at »Han har et dødt Punkt i sit Hoved, thi han kan ikke tænke«). Men forskellen viser sig at stikke meget dybere.
Uanset sit evangelium om frisind og fornyelse var Brandes først og fremmest en klassisk litterat med firkantede teoretiske meninger om roman og novelle, høj og lav litteratur, og hvilket ideologisk formål den skulle have.
Bang derimod oplevede og observerede og skrev løs som det moderne storbymenneske han i stigende grad blev - en del af novellerne er skrevet i Prag og Berlin - i hvilke genrer og på hvilke måder han selv ville. Fra herregårde til bordeller og fra bøhland til cirkus.
”Hvor der er Saar, sætter jeg Sonder”, som han så malende udtrykte det. Og overlod så i øvrigt til sine læsere selv at mærke efter.
Herman Joachim Bang, født den 20. april 1857 som præstesøn i Adserballe på Als, senere opvokset i Horsens, fra midten af 1870'erne bosat i København.
1879: Forfatterdebut med essaysamlingen ”Realisme og realister”.
1880: Skønlitterær debut med novellesamlingen ”Tunge melodier”.
1880: Romandebut med ”Håbløse slægter”, der beslaglægges af politiet for usædelighed.
Senere litterære hovedværker bl.a. ”Ved vejen” (1886), ”Stuk” (1887), ”Tine” (1889), ”Ludvigsbakke” (1896), erindringsbøgerne ”Det hvide hus” (1898) og ”Det grå hus” (1901), ”Mikaël” (1904) og ”De uden fædreland” (1906).
Desuden omfattende virke som journalist, teaterkritiker, instruktør og skuespiller.
Flere udlandsophold, bl.a. som følge af den såkaldte sædelighedsskandale i 1906, hvor forfatteren Johannes V. Jensen håner Bang for hans homoseksualitet.
Død den 29. januar 1912 i Ogden City, USA under en foredragsturné.
Et de mest skelsættende skønlitterære forfatterskaber er samlet, korrekturlæst og kommenteret.
De i alt 10 bind kan købes for under 1.000 kr.


