Artiklens emner:

Ny Bush-biografi rives af hylderne

USA’s forhenværende præsident har kronede dage, hvis man måler på sagstallene for hans nye bog.

Amerikanerne kaster sig i disse dage over George W. Bushs personlige memoirer, som netop er udkommet i bogform.

Erindringerne i ”Decision Points” solgte mindst 220.000 eksemplarer på udgivelsesdagen.

Det oplyser Random House Inc., som er forlaget bag udgivelsen.

I konkurrence med Clinton

Det imponerende salg er forlagets bedste for ikke-skønlitterære udgivelser i seks år.

Rekorden indehaves af en anden forhenværende præsident. I 2004 solgte Bill Clinton ca. 400.000 eksemplarer på førstedagen blandt andet på grund af et hidtil uset antal forudbestillinger.

George W. Bush kan til gengæld glæde sig over, at hans værk tilsyneladende slår en masse rekorder, når det drejer sig om salget af den såkaldte e-bogsversion.

Elektronisk salg imponerer

Over 50.000 eksemplarer er allerede downloadet af læsere, der har købt adgang til den elektroniske version af bogen.

Den forhenværende præsident har efter længere tids ro brugt de seneste dage på at promovere erindringerne.

Det har blandt ført til tv-optrædener hos Oprah Winfrey samt Matt Lauer på NBC og Sean Hannity hos Fox News.

Blandede anmeldelser

Anmeldelserne har været blandede, som de også var i Bill Clintons tilfælde, og som de tilsyneladende altid er, når tidligere præsidenter udgiver deres erindringer.

The Wall Street Journal roser bogen og skriver, at den ”indeholder dejlige og gode fortællende personlige observationer,” mens The Washington Post finder bogen ”kompetent, læseværdig og flad”.

Anmeldelse: En mand med mange udtryk

03-03-2012: Putin-land: Vladimir Putin er storfavorit til at vinde søndagens præsidentvalg i Rusland. Tre nye bøger ser tilbage på Putins karriere og Rusland efter Sovjetunionens opløsning. Læs artikel

Anmeldelse: Thomas Thurah: Statsminister Anker Jørgensen

02-11-2011: Der er en god historie også om 1970'erne i Thomas Thurahs mere end 600 sider om Anker Jørgensen. Læs artikel

Anmeldelse: Ulla Terkelsen i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Vi kan sove i flyvemaskinen

25-10-2011: Biografien om Ulla Terkelsen er historien om verdens gang gennem 67 år. Ulla Terkelsen var der, hun er der, og hun er stadig på vej videre. Læs artikel

Anmeldelse: George W. Bush: Kritiske beslutninger

04-06-2011: Erindringer: George W. Bush gennemgår de vigtigste beslutninger i sine otte år som USA's præsident. Det er der kommet et stykke interessant samtidshistorie ud af. Læs artikel

Anmeldelse: Carl Lexow: P.A. Heiberg - borger av menneskeligheten

22-11-2010: En stor norsk biografi om samfundskritikeren P.A. Heiberg falder på et tørt sted her på 350-året for enevældens indførelse i Danmark. Heiberg agiterede for mange af de frihedsrettigheder, som vi i dag tager for givet. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...