Carl Lexow: P.A. Heiberg - borger av menneskeligheten

Carl Lexow:

P.A. HEIBERG - BORGER AV MENNESKELIGHETEN

680 sider, 395 norske kr.

Novus Forlag (udgivet med støtte fra Fritt Ord)

Er udkommet

Når du skriver en vens biografi, skal du gøre det, som om du tager hævn for ham, skriver den franske forfatter Gustave Flaubert i et af sine breve til en ven.

Udsagnet kunne med god grund have indledt den norske journalist og forfatter Carl Lexows nyudkomne biografi om samfundskritikeren Peter Andreas Heiberg, der blev landsforvist fra Danmark i 1799, og som døde 42 år senere i sit franske eksil. For hævn er, hvad Lexow tager på Heibergs vegne.

Det har været P.A. Heibergs store tragedie, at han udover at få den kongelige støvle i enden også har måttet henslæbe sin eftertid i periferien af den danske litteraturhistorie.

Godt nok udkom der en større biografi om ham i slutningen af 1800-tallet ved litteraturhistorikeren Henrik Schwanenflügel. Men ellers er det mest gennem de tilsvininger, som hydraerne Thomasine Gyllembourg og Johanne Louise Heiberg havde tilovers for deres hhv. eksmand og svigerfar, at vi kender til forfatterens ulykkelige liv.

Nævnes navnet Heiberg i dagens Danmark, er det derfor oftere i forbindelse med kokken Morten Heibergs dessertcirkus end med mindet om en af landets største samfundskritikere gennem tiderne.

Satire og storpolitik

Er P.A. Heiberg kendt for noget, er det for det stadigt gyldige udsagn om, at »Ordener hænger man paa Idioter«. Selskabssangen, som sætningen er taget fra, er dog kun en af forfatterens mange læseværdige skrifter, og det er derfor helt på sin plads, at der nu er udkommet en biografi, der på næsten 700 tætskrevne sider giver en indføring i Heibergs tid og samlede forfatterskab.

Når bogen er højrelevant, er det, fordi Heibergs historie samtidig er historien om nogle af de emner, der fylder godt op i medierne i disse år: Ytringsfrihed, satire og storpolitik. Datidens ømme tæer var ikke bomber i turbanen, men Frederik VI's indskrænkninger af ytringsfriheden og enevældens totalitære magt.

Ligesom nutidens satirikere var Heiberg et mulehår fra at få en økse over halsen for sine karikaturer, og mange af de samme argumenter, der blev brugt mod hans afprøvning af ytringsfrihedens grænser, bliver også genbrugt i dag.

Gavebod af afskrifter

Man kan stadig skære sig på en række af Heibergs drikkeviser, lejlighedssange og satiriske skrifter, og Carl Lexow gør et forbilledligt arbejde med ikke blot at placere dem i samtiden og brede dem ud til et større læsepublikum, men også med at bruge dem til blandt andet at ironisere over de krumspring, som nogle nutidige danske debattører gør for at gradbøje ytringsfriheden.

Societykvinderne Thomasine Gyllembourg og Johanne Louise Heiberg bliver derudover spiddet, så det er en lyst, og bogen er en gavebod af affotograferinger og afskrifter af de dele af Heibergs forfatterskab, som borte ellers synes at have taget.

De fleste af Heibergs helte var franske, og det var med udgangspunkt i Oplysningstidens tanker, at han agiterede for mange af de frihedsrettigheder, som vi i dag tager for givet. Det skulle visse politikere huske på, når de i disse år selvfedt hylder de såkaldt danske værdier.

De danske værdier havde nær lagt Heiberg på hjul og stejle.