Bjørn Bredahl: Manden der ville vise verden

Biografi

Bjørn Bredahl

Manden der ville vise verden

Malthe Conrad Bruun & Malte-Brun

Gyldendal 2011

425 s. 200 kr (vejl.)

»Med 100 mand lod en revolution sig gøre, når man kunne i staden formere et komplot, og når der var misnøje. Men med 2.000 mand gøres revolutionen uden folkets hjælp, når man blot kan udfinde nogen måde at landstige hurtigt, ubemærket nær ved staden. Man bør nemlig overrumple Frederiksberg og familien om natten og ved portåbningen angribe staden, fra kastelsiden er det let at storme.«

Det er den 22-årige Malthe Conrad Bruun, som her præsenterer sine jakobinske synspunkter. Året er 1798, og han er i eksil. »Frederiksberg og familien« refererer til den danske kongefamilie, der bor på Frederiksberg Slot.

Citatet er fra en ny bog om Bruun - denne »intellektuelle med visse voldsfantasier, en type kendt fra de franske til de russiske revolutioner og fra De Røde Brigader til Blekingegadebanden.«

Bogen omtales i en medfølgende pressemeddelelse som »oprejsning« for »en af danmarkshistoriens store outsidere«, hvilket der måske knap nok er brug for, eftersom vores indtil videre siddende kulturminister, Per Stig Møller, allerede i 1970'erne løftede Malthe Bruun frem af glemslen.

Vi får i samme pressemeddelelse at vide, at bogen ligefrem er en »hyldest« af Bruun, som præsenteres som »bondesøn fra Thy«, hvad han aldeles ikke var. Han var proprietærsøn med adelige/halvadelige forældre, og det er noget ganske andet.

Bestilt af et fond

En hyldest kan man måske godt kalde bogen. Det fremgår af et takkekapitel, at den er bestilt af et fond, der har ønsket at gøre Malthe Bruun lige så kendt i Danmark som i udlandet. Fondet har oven i købet stillet en forskningsassistent til rådighed, og set til at bogprisen er holdt nede.

Malthe Bruun (f. 1775) var grebet af Rousseaus frihedstanker allerede fra 14-års-alderen, da han landede i København. Det fik ham straks i myndighedernes fokus. Da han var i midt-tyverne blev han smidt ud af landet - sammen med en anden af tidens ytringsfrihedskæmpere, P.A. Heiberg, ligesom hvem han endte i Paris, tidens Mekka for revolutionære fantaster.

I modsætning til Heiberg slog Malthe Conrad igennem i det franske, under navnet Malte-Brun. Det skyldtes især to ting: en god idé, og en enorm arbejdsomhed. Den gode idé var, at den politisk revolutionære genopfandt sig som geograf og satte sig for at udgive en geografisk beskrivelse af hele kloden, ”Précis de la Geographie Universelle”, som udkom i ganske mange bind frem mod 1826, hvor han døde, 51 år. Parallelt med at gøre sig til et stort navn i den videnskabelige verden, levede han som anerkendt kulturskribent og avisanmelder i Paris. Den revolutionære ham afstødte han undervejs.

Alt i alt et ret udansk forløb, kan man synes. En samtidig karakteriserede ham da også som »dansker af udseende, men sydlænding af karakter«.

En læseværdig bog

Det er der kommet en ganske underholdende og i lange stræk læseværdig bog ud af, selv om det ville være en overdrivelse at sige, at man kender Bruun særlig godt, når man er færdig. Det skyldes, at kilderne til ham som oftest er andres sporadiske bemærkninger om ham, sat op som citatsamling med forbindende tekst, ikke hans egne inderste tanker fra breve eller dagbøger.

Det skyldes måske også en lidt uengageret forfatter, som ynder at bevæge sig i det ironiske, noget distante toneleje. Man ved ikke, hvor han står i forhold til sin genstand. Bogen er skrevet med fingerspidserne, men spørgsmålet er, om det også er med fingerspidsfølelse. Man savner hjerteblod, men det kan jo hænge sammen med, at den er et bestillingsarbejde.