Benjamin Franklins selvbiografi giver et glimrende billede af, hvilke mennesketyper der skabte det unge USA.
Benjamin Franklin:
Selvbiografi
410 sider, 399 kr.
Forlaget Rosenkilde
Er udkommet
Benjamin Franklin (1706-1790) er en af det unge Amerikas store igangsættere. Han fødtes, mens staterne stadig var under britisk herredømme og endte sit liv som en af USA's forfatningsfædre. Franklins biografi er en klassiker, hvori han for eftertiden skildrer sit enormt aktive liv.
Som 17-årig kom han til Philadelphia i Pennsylvania uden penge på lommen og opbyggede et trykkeri og udgav byens første avis. Han blev velhavende uden at være stenrig og udfoldede en borgerlig aktivisme typisk for det unge USA.
Han tog initiativ til at grundlægge Philadelphias bibliotek, brandværn, landeværn, sygehus, første brolagte gader, gadebelysning, universitet osv. Det meste skete ved, at Franklin forenede byens og statens borgere til at støtte disse initiativer på frivillig basis. Ved siden af det offentlige virke var han forfatter, filosof og videnskabsmand og et ægte barn af 1700-tallets godartede oplysningstid. Som opfinder og fysiker nævnes han stadig i lærebøger.
Med selvbiografien får vi et fremragende indblik i det unge Amerikas historie, da myndige borgeres virketrang på ganske kort tid formåede at skabe en enestående civilisation på et nyt kontinent.
Benjamin Franklin opstiller 13 dyder: Mådehold, tavshed, orden, beslutsomhed, sparsommelighed, flid, ærlighed osv., som også er en glimrende karakteristik af den moral, som grundlagde USA. Selv er han som samtidens oplysningstænkere præget af en dogmefri gudstro uden fanatisme.
I Pennsylvania opstod konflikter med mange sekter, bl.a. kvækerne, der ikke ville deltage i krigshandlinger, men dog indvilgede i at hjælpe nabostater med korn, selvom de ved, det er krudtkorn. Også herrnhuterne, der mest var tysktalende, dominerede Pennsylvania, men sekterne var enige om friheden til at dyrke deres religion i fred. Franklin tog bl.a. initiativ til et fællesreligiøst menighedshus i Philadelphia for alle religioner, hvor enhver kunne forkynde sin tro, endog muftien af Konstantinopel, hvis han skulle komme forbi, skriver Franklin.
Det meste af biografien foregår, inden de unge fristaters løsrivelse fra Storbritannien, men i sine ældre år er Benjamin Franklin med til at skabe uafhængigheden og præge unionen mellem de 13 fristater, som skulle blive til USA.
Bogen er et strålende bevis på, hvad mennesker formår i deres mest civiliserede tilstand ved flid, ansvar og offervilligt samarbejde. De unge amerikaneres samfundsopbygning er på mange måder det mest succesrige eksperiment i verdenshistorien, og bogen er en superb fremstilling af den moral og religion, som byggede USA. Dengang aktivisme bestod i at gøre tingene selv og kun forlange af staten, at den holdt sig væk.
Oversættelsen er en korrigeret ældre dansk udgave og ville have vundet ved en ny og indførende introduktion og opdaterede noter.


