Barack Obama: ARVEN FRA MIN FAR

Biografi

Barack Obama: ARVEN FRA MIN FAR

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

413 sider, 350 kr. Lindhardt og Ringhof

UDKOMMER I DAG [x] [x] [x]

Biografi John McCain: MINE FÆDRES VERDEN

Oversat af Bente Møller Sørensen

381 sider, 250 kr.

Forlaget Hovedland

Er udkommet

[x] [x] [x] [x

Det siger ikke så lidt om den hjemlige interesse for personerne i USA's valgkamp, at netop Barack Obamas ”Arven fra min far” og John McCains ”Mine fædres verden” i denne uge udkommer på dansk. For bøgerne er rene selvbiografier med et minimum af politisk vision eller program.

Mindst er der hos McCain, der dog har fået sin tale om ”Common Sense Conservatism” påhæftet som et akavet appendiks, men heller ikke Obama folder sig ud på samme måde som i den langt bedre ”Mod til at håbe”. Det er historier om præsidentkandidaterne selv og i høj grad deres fædrene arv, og hvis man bare ikke kan få nok af at høre om John og Barack som virkelige mennesker, er de uomgængelige. Alle andre kan roligt springe dem over.

Obama kan skrive, men desværre ikke redigere. Der er alt for meget med i denne bog, og det er i længden bare ikke særligt spændende at høre om borgermøder i Chicago, hvor der kun møder fire op, hvorefter alle går skuffede hjem.

Den unge Obama
Hvor ”Mod til at håbe” var perfekt komponeret med politiske nedslag oven på de personlige anekdoter, så mangler refleksionerne i ”Arven fra min far” den tyngde, som den senere Obama får. Men ”Arven fra min far” er trods alt også skrevet af en kun 33-årig Obama, der i 1995 knapt var gået ind i politik endnu. Det handler derfor stadig alt for meget om Obama selv og hans forsøg på at få sit eget liv og kamp til at ligne en forlængelse af sin kenyanske fars. Men dertil er der faktisk for langt mellem den opportunistiske indvandrer og hans idealistiske søn.

Noget at skrive om
Det er der til gengæld ikke imellem John McCain og familiens patriarker. Her bliver man soldat, går i krig og dør først, når man er hjemme igen. McCain opremser hele familiehistorien med alle dens tragiske helte og slutter af med at fortælle sin egen hårrejsende historie fra fem års fangenskab i Vietnam.

McCain skriver ikke så flot som Obama, til gengæld har han mere at skrive om. En beretning fra hans fars ubåd i Anden Verdenskrig er ganske enkelt nervepirrende, og McCains trodsige opgør med de urimelige forhold på flådeakademiet føjer vigtige facetter til billedet af ”ham den anden kandidat”, som i Europa står noget i skyggen af den karismatiske Obama.

Stålsatte mænd
På trods af den afgrundsdybe respekt for de andre våbenføre mænd i familien bliver ”Mine fædres arv” dog aldrig et rosenrødt portræt. Dertil er fædrene og McCain selv for hidsige, drikfældige og for enerådige. Men det er et kærligt portræt af nogle stålsatte mænd og deres lige så stålsatte meninger.

Tydelige forskelle
I det hele taget er McCains historie en beretning om national stolthed og æresbegreber, der nok kan forekomme en anelse abstrakte og gammeldags, men McCain forsvarer sine principper, så de bliver forståelige.

Det er ikke svært at få øje på forskellen ud fra disse to selvbiografier.

Hvor Obamas historie understreger kampen for de fattige og mindre bemidlede, så fremhæver McCain forsvaret for kammeratskab, frihed og nationen.

Det er to forskellige opskrifter på, hvordan man bedst løser landets problemer, fra to forskellige herrer med meget forskellige personlige historier.