Arne Schmidt Møller: Sonay

Arne Schmidt Møller:

SONAY.

Hft. med flapper.

175 sider. 198 kr.

Forlaget Siesta.

UDKOMMER I DAG.


Det var fortællingen om en 15-årig pakistansk pige, som møder den 10 år ældre Emal og over de næste fire år forelsker sig så voldsomt i ham, at hun beslutter sig for at trodse familien og følge ham frem for farens valg af ægtefælle. Med det resultat at hendes far efter et familieråd beordrer sin søn til at skyde Ghazala - en dødsdom som brutalt bliver eksekveret foran banegården i Slagelse. For kvinder skal ikke overtræde de kønsgrænser, som mænd og traditionen har fastsat.

Nu følger Arne Schmidt Møller op med endnu en skæbneberetning om kvindelikvidering - et ord, vi skal vænne os til at bruge i stedet for det misvisende "æresdrab". Der er intet ærefuldt ved at slå en kvinde ihjel, fordi hun ikke vil underkaste sig mænds dominans.



Løgn på løgn
Sonays historie er kort fortalt denne: Hun kommer til Danmark fra Irak - i første omgang sammen med sin far, som søger asyl og får opholdstilladelse på en løgn: Han har aldrig deltaget i Golfkrigen, er aldrig deserteret og aldrig tortureret. Sonay beslutter sig for at blive dansk, hvilket betyder, at hun vælger sin muslimske baggrund fra. Forholdene i hjemmet i Næstved er temmelig kaotiske, og hun udsættes for konstante overgreb af såvel den psykisk ustabile mor som den voldelige far.

En klasselærer reagerer på den omsorgssvigtede piges råb om hjælp, hvilket udløser en tvangsfjernelse. Sonay har imidlertid svært ved at slippe hjemmet - også fordi forældrene manipulerer hende til at tro, at alt vil blive anderledes, hvis hun bare flytter hjem igen. Hvilket hun gør. Sonay udvikler en stadig mere udadvendt og omkringfarende adfærd, som selv for en dansk teenager undertiden ville tangere det grænseoverskridende, og forældrene kan slet ikke styre hende. Familiens ære står på spil, og konsekvenserne kender vi i dag: Hendes far Ashraf Mohammad bliver i september 2003 i Østre Landsret idømt 14 års fængsel for at have slået Sonay ihjel og smidt hende i Præstø Havn.



Håndskrevet brev
Han nægter sig skyldig hele vejen igennem, men bliver alligevel dømt. Med rette lader det til, for forfatteren støder under sin gennemgang af de mere end 5.000 sider sagsakter på et håndskrevet og hidtil ikke offentliggjort brev fra Ashraf til lillebroren Jabbar, hvori der bl.a. står:

»Jeg vil myrde dig, lige som jeg myrdede den vantro Sonay. Hun plejede at lave fordærvelse hver dag med de vantro svin.«

Vi lader den lige stå et øjeblik?.

Om denne skildring vil jeg sige det samme, som jeg skrev i min anmeldelse af Ghazala: Holder hovedparten af de fremstillede data vedrørende Sonay - hentet igennem dels en lang række interviews med familiemedlemmer, skolekammerater, hendes lærer og plejemor, dels de mange tusind sagsakter - er reporteren sluppet smukt fra opgaven. Godt nok er der indimellem lovligt meget gang i den kulørte journalistiks stilistiske virkemidler, men de lander sjældent i sensationssumpen.



Sparet sammen til huse
Derfor bliver det store spørgsmål ud fra den foreliggende dokumentation: Hvor mange muslimer i Danmark repræsenterer Ashraf Mohammad og hans kone Suheyla? For hvad de to mennesker ikke har kostet det danske samfund igennem løgn og bedrag - ud over at de har slået deres datter ihjel - det skal der mere end en kugleramme til at beregne.

Ikke bare har familien snydt og bedraget den danske stat i forbindelse med opholdstilladelser og familiesammenføringer - de har fortsat sugerøret solidt nede i statskassen: »Jeg [Suheyla] har købt to huse i Kirkuk i det nordlige Irak. Som flygtning i Danmark har vi fået så mange penge af de sociale myndigheder, at jeg har kunnet spare op og betale husene kontant (?) Min mand sidder i fængsel, men jeg vil vente på ham. Jeg har fået en lejlighed, og jeg får penge fra det offentlige, så der er ingen grund til, at jeg rejser til Irak.«

Læs denne ufrivilligt spændende bog, som kan konkurrere med enhver kriminalroman og bliv nok engang pinefuldt klogere på klaner, kvindeundertrykkelse og kultursammenstød. Et kultursammenstød, som reelt betyder, at de muslimske parallelsamfund har indført dødsstraf i Danmark - mens politikere og embedsværk tilsyneladende ikke aner hvad de skal stille op?