Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Arne Haugen Sørensen: LANDSKABET BAG.. | bog.guide.dk

Anmeldelse: Arne Haugen Sørensen: LANDSKABET BAG MIG og Henrik Juul Jensen: BJØRN NØRGAARD

Personligheder: Velfortalte biografier om Arne Haugen Sørensen og Bjørn Nørgaard, der har mere til fælles, end man skulle tro.

Arne Haugen Sørensen: LANDSKABET BAG MIG
Erindringer i løs vægt
224 s., 299 kr.
Thaning & Appel
Er udkommet


Henrik Juul Jensen: BJØRN NØRGAARD
En billedhuggers verden
320 s., 299 kr.
Politikens Forlag
Er udkommet


De stødte sammen i 1970'erne, da Bjørn Nørgaard ville afskaffe censuren på Kunstnerens Efterårsudstilling i Den Frie Udstillings bygning til fordel for en fri udstillingsform, hvor alle skulle kunne vise det, de havde lyst til. Den 15 år ældre Arne Haugen Sørensen kæmpede derimod for at bevare den traditionsrige form, hvor få håbefulde kunstnerspirer hvert år slipper gennem nåleøjet hos et kunstfagligt censurudvalg.

Balladen endte med en retssag, som Bjørn Nørgaard og hans revolutionære kumpaner »selvfølgelig tabte med et stort brag,« som Bjørn Nørgaard siger i sin bog. Arne Haugen Sørensen mener modsat i sin biografi, at det var en sag »som de (Nørgaard og co., red.) til deres store overraskelse tabte.«

Flere lighedspunkter
Historien afhænger altid af de øjne, der ser på den, og umiddelbart står de to kunstnere i hver sin lejr med hver sin udlægning af dansk kunstliv. Men lighederne mellem de to viser sig at være flere end forskellene.

De brænder begge for kunsten og tror på, at kunstrummet er vigtigt for vores samfund. De er skeptiske over for kunsthandlere og unge kunstnere, der tænker mere på at pleje deres forretning end at lave kunst. De hader politisk korrekthed. Og efter mange år i fattigdom er de begge begyndt at tjene penge.

Famlende
Bjørn Nørgaard kommer til Fanø for at mødes med journalist og forfatter Henrik Juul Jensen, som har sat sig for at lave en samtalebog med 60-års fødselaren Bjørn Nørgaard. Han tror ikke rigtig på projektet, Bjørn Nørgaard.

De to mødes igen - i kunstnerens hus på Møn, og samtalen halter, hvilket Henrik Juul Jensen fint illustrerer ved bogens indledende kaotiske karakter, hvor samtalen hele tiden afbrydes, ikke mindst af hunden Walter, der i bogen er en gennemgående figur.

I Kina, hvor Bjørn Nørgaard ofte arbejder, sker der imidlertid noget mellem interviewer og interviewoffer, og herfra glider bogen. Især tiden omkring Eks-skolen og Fluxus i 1960'erne og 1970'erne - en periode, der former Bjørn Nørgaard som kunstner og privatperson - er glimrende læsning.

Gruppearbejde
Det er først og fremmest en bog om dansk kunst i nyere tid, og Bjørn Nørgaards rolle i den. Privatlivet er han nemlig ikke meget for at tale om. Henrik Juul Jensen prøver at komme tæt på, men må sande, at Bjørn Nørgaard ikke er nem at dreje væk fra kunsthistorien.

Eks-skolens projekt handlede jo netop om at opløse kunstnersubjektet og undgå at dyrke personlige anliggender. Alt skulle foregå i gruppen, hvor især Paul Gernes og Peter Louis-Jensen har Bjørn Nørgaards respekt. At tjene penge og pleje sin kunstnerkarriere var forbudt. Det overholdt Per Kirkeby ikke, og derfor blev han ildeset i gruppen, fortæller Bjørn Nørgaard, der selv skyder et par giftpile efter Kirkeby.

Arven fra Eks-skolen vejer altså tungt for Bjørn Nørgaard, og Henrik Juul Jensen spørger fint, hvordan 1960'er-ånden harmonerer med den position, Bjørn Nørgaard har i dag som højprofileret kunstner med en god indtægt. Der er ikke noget modsætningsforhold, argumenter Bjørn Nørgaard arrigt, og i kraft af hans altid overbevisende argumentation tror man ham - næsten.

Hul i jorden
Der er mange navne i bogen, og for den ikke-indviede vil det være svært at finde rundt i dem. Fotos af både kunst og persongalleri ville have hjulpet, men desværre er bogen kun illustreret med nogle (bio)grafiske blade, som Bjørn Nørgaard har lavet til anledningen.

Fotos er der til gengæld masser af i Arne Haugen Sørensens bog, der dog primært adskiller sig fra Bjørn Nørgaard-udgivelsen ved det faktum, at Arne Haugen Sørensen selv har skrevet den.

Den skulle egentlig også have været en interviewbog, men allerede efter enkelte spørgsmål sendte Arne Haugen Sørensen intervieweren væk fra sin andalusiske bjergtop. Det gik nemlig op for ham, at han aldrig havde stoppet op for at tænke over sit liv, hvem han er, og hvorfor.

Han besluttede i stedet at bruge samme metode, som når han maler: »At gøre mig selv til et hul i jorden og vente på, at erindringerne løb til som i en brønd, og så skrive det ned.«

Kunstnergeni
Resultatet er både velskrevet og underholdende. Her er ingen Eks-skole, der postulerer, at alle er kunstnere, hvis de vil være det. Arne Haugen Sørensen er kunstner med hud og hår, og han tror på, at det at være kunstner er noget helt særligt, der kun er de færreste forundt.

Hans liv begynder i fattige kår, hvor Arne og hans bror (den store billedhugger Jørgen Haugen Sørensen) vokser op i København sammen med deres mor. Faren er skredet. Herfra går fortællingen gennem hæslige jobs, før han begynder at opfatte sig selv som kunstner og rejser rundt i Europa. Han får kvinder og børn, som han forlader mere eller mindre brutalt, og også mange venskaber ryger på gulvet, vi hører bl.a. om et bittert opgør med perlevennen Hans Edvard Nørregård-Nielsen, mens også brødrene Arne og Jørgen glider fra hinanden.

Danmark forlader han på grund af det politisk korrekte klima, der præger landet, hvor han føler sig stemplet som reaktionær.

I modsætning til Bjørn Nørgaard-bogen er vi hele vejen helt tæt på - ikke mindst i forbindelse med den tragiske og bevægende historie, da hans skrøbelige datter Matilde tager en overdosis i midten af 1990'erne. Billedet, der står tilbage, er af en egoistisk, men også kærlig far, mand og kunstner.

tom.hermansen@jp.dk

Anmeldelse: Dan Fante: Fante - En Familiehistorie om at skrive, drikke og overleve

04-05-2012: Forfatteren Dan Fantes bog om sin far, John Fante, er en forstemmende afsløring af fortrængte følelser. Hans ros af faderen klinger hult på en baggrund af mindreværd. Læs artikel

Anmeldelse af Tomas Espedal - Biografi. Dagbog. Breve

10-09-2013: Der er ikke mange scorereplikker hos Tomas Espedal. Men han er god! Læs artikel

Anmeldelse: Christa Wolf: Englenes by

17-12-2011: Det er som altid overvældende og fantastisk at følge den store tyske forfatter Christa Wolf ind i de store eksistentielle spørgsmål. Hendes selvbiografi bygger på et ophold i Los Angeles. Læs artikel

Anmeldelse: Berømt forfatter taler ud fra graven

25-05-2010: Han bestemte selv, at hans erindringer ikke måtte udgives før 100 år efter hans død - og sådan blev det Læs artikel

Anmeldelse af Lene Henningsen - Vi lever et digt. Filmiske fragmenter

01-11-2014: Digteren Lene Henningsen har begået en parodisk, sjov selvbiografi. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...