Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Anne Gillain - Francois Truffaut... | bog.guide.dk

Normale film for normale mennesker

Monografi: Inspirerende og fremragende tematisk anlagt analyse af samtlige Francois Truffauts film. Bogen skæmmes af mekaniske psykoanalytiske teorier, men dem bærer man over med dens kvalitet taget i betragtning.

Anne Gillain
Francois Truffaut. The Lost Secret

Indiana University Press

335 sider, 30 dollars


B97564389Z.1_20140225182842_000+GA4ASSE3.1-0.jpg

To gange i mit liv har jeg grædt mine modige tårer på grund af et dødsfald, skønt jeg ikke personligt havde kendt de afdøde.

Første gang var ved meddelelsen om Albert Camus’ død i en færdselsulykke den 4. januar 1960, kun 47 år gammel. Jeg var lige fyldt 18 og havde dyrket hans bøger som åbenbaringer.

Anden gang ved meddelelsen om den franske filminstruktør Francois Truffauts død, den 21. oktober 1984, kun 52 år. Siden jeg i 1960 så hans debutfilm, ”Ung flugt” (1959), havde jeg dyrket ham med en lidenskab, der nærmede sig kærlighed.

Succes og fiasko

Som kunstner oplevede Truffaut både succes og fiasko, succes med ”Ung Flugt”, ”Jules og Jim” (1962) og – sent – ”Den sidste metro” (1980). Fiasko med ”Silkehud” (1964) og – hvad der nagede ham voldsomt – med mesterværket ”De to engelske piger og kontinentet” (1971). Som reaktion på dens negative modtagelse lavede han lige efter som en manifestation af det oprørske og utilpassede i sit væsen: ”En dejlig pige som mig” (1972), der modsat den førstes klassiske stil og elegiske kærlighedshistorie handler om en vildt anarkistisk, grum og hårdkogt pige (Bernadette Lafont). Men også den blev kasseret af kritikken. ”Den er en indiskutabel fiasko, ja en fejltagelse,” lød dommen fra en kendt fransk kritiker. 24 film blev det til i løbet af Truffauts korte karriere. Han havde planlagt tredive, for derpå at trække sig tilbage for at skrive, men så vidt kom det aldrig.

Sammen med Jean-Luc Godard og adskillige andre var Truffaut med til i 1968 at tvangslukke festivalen i Cannes i solidaritet med studenteroprøret i Pars, og han fik tæv under demonstrationerne til fordel for det franske filminstituts leder, Henri Langlois, da kulturministeren ville fyre ham. Alligevel blev Truffaut karakteriseret som »borgerlig«, »reaktionær«, »akademisk« og »uden dybde og reelt engagement«, og hans film betragtet som harmløse, gammeldags og uden substans.

Analyse af hele værket

Det vurdering har ændret sig og falder tilbage på ophavsmændenes fordomme. I dag betragtes han som en af det forrige århundredes betydeligste filmkunstnere med et sammenhængende og originalt oeuvre. Selv regner jeg ham blandt de største og mest sympatiske og bekræftes af Anne Gillains bog, der med beundring og indlevelse fordyber sig i den samlede produktion og påviser indbyrdes referencer og gennemgående temaer fra film til film, hvor forskellige de end kan være. De enkelte kapitler kombinerer Truffauts film to og to, ofte mærkværdige sammenstillinger, men hver gang med overraskende og overbevisende pointer. Således parres – som et enkelt eksempel – ”Den vilde dreng” (1970) tankevækkende og udbytterigt med ”Historien om Adéle H” (1975).

Fortænkt metode

Men! Sine uomtvistelige kvaliteter til trods lider bogen under et handicap: En programmatisk, ofte fortænkt psykoanalytisk metode, der vil se Truffauts komplicerede forhold til sin mor og hans usikkerhed vedrørende sin biologiske far som et ubevidst ledemotiv i hans film. Aldeles uanfægtet vedgår Gillain sin inspiration fra adskillige navngivne psykoanalytikere, der citeres for abstrakte dybsindigheder, skønt metode, uanset hvilken, er det mest overflødige i beskæftigelsen med kunst, eftersom kunsten i sig selv er en metode – til afdækning af de fundamentale livsforhold. »Siger man, at ni af ti film er kærlighedsfilm, svarer jeg: Det er ikke nok,« erklærede Truffaut engang.

At den ukendte far og den problematiske mor har spillet en vigtig rolle i hans liv kan måske ikke afvises, men i så fald løfter han dem ud af det private og op i det almene.

For at vække medlidenhed

Intet menneske har et problemløst forhold til sine forældre. Men når en dreng (”Ung Flugt”) undskylder sit pjækkeri med, at hans mor er død, er det ikke så meget af modvilje mod sin mor, som for at vække lærerens medlidenhed. »Jeg laver normale film for normale mennesker,« sagde Truffaut. Den sætning er det bedste udgangspunkt for en fordybelse i hans kunst.

Den psykoanalytiske raptus skæmmer bogen, men hindrer ikke, at den er en fremragende, inspirerende monografi om en af filmens store, uforgængelige kunstnere. Den kom på fransk for 20 år siden, men nu, hvor dens hovedperson igen nyder anerkendelse, i revideret engelsk oversættelse.

En halv snes af Truffauts film kan fås på dvd med danske undertekster.

Anmeldelse af Cathrine Errboe - Malene

14-10-2014: Anmeldelse: Ny biografi om skuespilleren Malene Schwartz er en noget ujævn, men ganske underholdende affære. Læs artikel

Anmeldelse af Karsten Jørgensen - George Harrison - den spirituelle beatle

05-08-2014: Karsten Jørgensen har skrevet den første dansksprogede biografi om George Harrison. Historien er fantastisk, men bogen er for lang. Læs artikel

Anmeldelse af Jean Echenoz - Løb

23-06-2014: Der var engang, da Emil Zátopeks navn var på alles læber, men i dag kender de færreste den legendariske langdistanceløber. Det råder Jean Echekoz bod på i et fortræffeligt lille eftermæle. Læs artikel

Anmeldelse af Jakob Levinsen - Den liflige musik - Richard Strauss som komponist og undersåt

17-06-2014: Jakob Levinsens veloplagte biografi om Richard Strauss er informativ og underholdende, men når aldrig helt ind under huden på jubilaren. Læs artikel

Anmeldelse af Sylvie Simmons - I'm Your Man. En biografi om Leonard Cohen

19-08-2013: Kildetung biografi om Leonard Cohen kunne med fordel have været skrevet mindre kronologisk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...