Anmeldelse: Fra raritet til ikon

Biografier

Andrea Bak: Else Marie Pade - En biografi

224 sider, 249 kr.

Gyldendal

Udkommer i dag

Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne

312 sider, 299 kr.

Byens Forlag

Er udkommet

En del komponister, fra Johann Sebastian Bach og nedefter, er først blevet anerkendt i en sen alder eller måske ligefrem længe efter deres død.

Else Marie Pade, der den 2. december fylder 85, er imidlertid mig bekendt den eneste, der aldrig har opnået anerkendelse i det klassiske musikliv som meget andet end en raritet, men til gengæld i en meget høj alder er blevet opdaget af og blevet en slags ikon for unge elektronica-musikere.

De fandt nemlig for få år siden pludselig ud af, at den første danske elektronmusik-komponist var en kvinde. Resultatet blev en kultstatus, hvor hun fra aldrig at være udgivet på plade og på et hængende hår have fået slettet sine båndkompositioner til Danmarks Radio, gik til som den første og hidtil eneste komponist at modtage rockkritikernes Steppeulv-pris.

Modstandskvinden

Hendes historie bliver ikke ringere af, at hun som uregerlig teenager i Århus nåede at være med i modstandskampen i Århus, blive stukket og interneret i Frøslev-lejren. Foruden at hun som voksen kvinde valgte kunsten frem for ægteskabet, længe før der var noget, der hed rødstrømper og feminisme i nutidig forstand.

Så på en måde er det ikke overraskende, at der nu uafhængigt af hinanden kommer to regulære biografier om denne på én gang visionære, seje og skrøbelige pionerskikkelse. Det er snarere overraskende, at det ikke er sket før.

To bøger, én historie

De to journalistforfattere baserer begge primært deres fremstilling på omfattende interviews med hovedpersonen og fortæller i alt væsentligt den samme historie, ofte helt ned i detaljerne og billedmaterialet. Afvigelserne i substans skal man være musikhistoriker eller, hvad angår hendes forhold til kollegaen Vagn Holmboe, meget sladdervorn for at gå op i.

Til gengæld illustrerer de mildest talt, hvor forskelligt biografier kan skrives. Andrea Baks, som er blevet til på Else Marie Pades eget initiativ, er en helt klassisk, no nonsense-biografi, der veksler mellem Else Marie Pades egen fortællerstemme og bredere beskrivende passager i tredje person.

Det lykkes eksemplarisk, og uden at Else Marie Pades trods alt relativt udramatiske voksenliv pumpes op til mere, end det kan bære.

Efter at være blevet ramt af såkaldt kz-lejr-syndrom først i 1970'erne holdt hun stort set op med at komponere, og siden er der kun hendes spektakulære genopstandelse i dette årti som ”techno-bedste” at berette om.

Svulmende patos

De litterære prætentioner er anderledes store i Troels Donnerborgs bog. Det signalerer allerede undertitlen: ”Historien om vidunderbarnet, Else Marie Pade, der voksede sig stærk i nazisternes fængsel og blev Danmarks første elektroniske komponist.”

Her er fremstillingen gennemført i tredje person og i en højstemt, konstant dramatiserende stil, hvor selv banale begivenheder jævnligt bliver genfortalt nærmest som overdramatiseret prosalyrik med svulmende patos og mange stakåndede linjeskift.

I længden bliver det ikke så lidt trættende.

Men han skal have ros for at forholde sig kritisk til nogle af Else Marie Pades tilsyneladende erindringsforskydninger og at have flere værker med i kompositionslisten end Andrea Bak.

Til gengæld virker hun mest skridsikker i det musikfaglige, og i Donnerborgs personliste er opslagene om komponisterne Pierre Schaeffer, Pierre Boulez og Karlheinz Stockhausen skrevet mere eller mindre ordret af fra internet-leksikonet Wikipedia.