Alex Goldfarb med Marina Litvinenko: Litvinenko. Mordet på Ruslands demokrati

Alex Goldfarb med Marina Litvinenko:

LITVINENKO

Mordet på Ruslands demokrati

Oversat fra engelsk

af Bonnie Mia Jacobsen

313 sider, 249 kr.

Jyllands-Postens Forlag

Er udkommet



Via tv-skærme kunne hele verden følge med i hans dødskamp. Dødsårsagen var poloniumforgiftning. Hvordan han blev forgiftet, af hvem og hvorfor ligger stadig hen i det uvisse. Nogle mener, at det var den russiske efterretningstjeneste FSB (KGB's efterfølger), der stod bag Litvinenkos død, andre er mere tvivlende.

Litvinenko var selv tidligere FSB-officer, men i 1997 skiftede han side i den forstand, at han begyndte at anklage sin tidligere arbejdsgiver for en række forbrydelser. Bl.a. hævdede han, at FSB ønskede at likvidere den russiske forretningsmand Boris Berezovskij.

Berezovskij var under Boris Jeltsin steget til tops ikke alene økonomisk, men også politisk. Da Jeltsin forlod sin post som præsident for at blive afløst af Vladimir Putin, mistede Berezovskij indflydelse, og på et tidspunkt fandt han det tilrådeligt at forlade Rusland. Han er nu britisk statsborger. Det nåede Litvinenko også at blive.

Spegede tråde

Denne bog er den anden på dansk om Litvinenko. Men det er fortsat uendeligt svært at rede de mange spegede tråde ud i det væv af skiftende alliancer og intriger, der karakteriserer russisk politik, forretningsliv og forbryderverden. Ofte er det umuligt at vide, hvornår der er tale om det ene eller det andet for slet ikke at tale om det tredje. Forfatteren til denne bog (det er Goldfarb, der er forfatteren, mens Litvinenkos enke er med som pynt) er overbevist om, at Litvinenko blev myrdet af FSB. Det er som sagt muligt, at det forholder sig sådan, men man kan ikke sige, at bogen beviser denne påstand.

Goldfarb tegner et overordentligt sympatisk billede af Litvinenko. Om portrættet er troværdigt, er en anden sag. Litvinenko havde fingrene nede i mange affærer, der ikke tålte dagens lys - herunder også tjetjenske. Det er i den forbindelse et ejendommeligt faktum, at han på sit dødsleje antog islam - en kendsgerning, som stort set ikke er blevet omtalt i danske medier.

Alt for drastisk

Læseren føres gennem en labyrint af møder, rejser, telefonopkald og samtaler i mange lande. Man skal virkelig holde ørene stive for at følge med.

Det må stærkt anbefales at læse pensioneret generalmajor Karsten Møllers indledning til bogen. Her får læseren en meget ædruelig indføring i hele sagen, som ikke er så enkel, som Litvinenkos ven Aleksandr Goldfarb gerne vil have læserne til at tro.

Bogens titel er alt for drastisk. Putins styre er Gud bedre det ikke noget mønsterdemokrati. Men mange af de kredse, som Litvinenko opererede i og for, var heller ikke besjælet af noget ønske om en demokratisk retsstat i Rusland. Som symbol på det russiske demokrati dur Litvinenko ganske enkelt ikke.