Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Høns og regnbueis | bog.guide.dk

Anmeldelse: Høns og regnbueis

Usædvanlig og lidt vild fotografisk billedbog for børn.

Billedbog
Pernille Glavind Olsson & Ulrik Jantzen
Sjuske Dorte og mysteriet om de forsvundne høns

56 sider, 250 kr.

Forlaget Turbine


Skønlitterære børnebilledbøger er som regel tegnet. Derfor er Pernille Glavind Olsson og Ulrik Jantzens børnebog, ”Sjuske Dorte og mysteriet om de forsvundne høns”, lidt af et særsyn. Ulrik Jantzen er fotograf og ledsager Pernille Glavind Olssons tekst med helsidefotografier.

Bogen er en eventyrlig fortælling om fire børn i alderen mellem fire og otte år, der har hver deres høne i ejendommens baggård. En morgen er hønsene sporløst forsvundet, og børnene må derfor på jagt for at opklare mysteriet. Viceværten Bjarne siger, at han har set fjer hele vejen op ad bagtrappen til femte sal. Dér bor en mærkelig og skræmmende gammel dame med hvide øjne, og selv om børnene er bange, går de derop for at lede.

B971516246Z.1_20140929201005_000+G5QG1IR1.1-0.jpg

I hendes stue finder de en kiste uden bund, der gemmer på en magisk rutsjebane. Den fører dem til et fantasiland, hvor det sner med regnbueis, og hvor de også møder Lises afdøde far, som normalt kun holder øje med hende fra en sky i himlen. Han hjælper dem videre til et slot, hvor de skal få en rigtig sur prinsesse til at grine, førend de får lov til at komme tilbage til den virkelige verden. Det lykkes så godt, at prinsessen ender med at tisse i bukserne af grin. Men så kan børnene også vende hjem til viceværten og finde deres høns.

Som man næsten kan høre af handlingsreferatet, strutter Pernille Glavind Olssons tekst af idéer. Det realistiske glider uden særlig overgang eller påviselig årsag over i det fantastiske. Man oplever derfor bogen som en række af lidt tilfældige påfund, der ikke er begrundet af en indre fortællermæssig nødvendighed.

Flot billedsprog

Fotograf Ulrik Jantzen gør, hvad han kan, for at få en sammenhæng mellem tekst- og billedside. Jantzen er en prisvindende fotograf, der er kendt for at lave meget kreative og anderledes billeder. Mens børnene er i den kendte verden, er hans billeder skarpe og klare, men i det øjeblik, fantasien overtager, begynder der at komme uskarpe og slørede områder i billederne. Eller også leger Jantzen med belysning eller baggrund, så man aner, at noget ikke er, som det skal være. Det er vældig dygtigt gjort, og han forsøger heller ikke at tage alt med. Det gør, at billederne kan få den fokus, som historien delvist savner.

”Sjuske Dorte og mysteriet om de forsvundne høns” er en opfindsom, men noget ujævn bog, som primært tager stik hjem takket være sit fine billedsprog.

Damian Arguimbau er børnebogsanmelder ved Weekendavisen.

Anmeldelse: Malene Reynold Laugesen: Havkongens have

04-10-2011: En fortælling, der åbenlyst bliver båret igennem af de smukke illustrationer. Læs artikel

Anmeldelse: Driblekunstneren Fupz

10-03-2012: Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska er et godt billedbogsmakkerpar. Læs artikel

Anmeldelse: Gro Dahle og Svein Nyhus: Vrede mand

11-10-2011: En billedbog, der handler om en familie, hvor far slår mor. Læs artikel

Anmeldelse: Sarah Lindkvist: Superteam, tandfeen og glemslen

27-07-2011: Tandfeen kender de fleste børn i rokketandsalderen. Læs artikel

Anmeldelse: Tore Renberg og Øyvind Torseter: Giv den gas, Ine

08-06-2011: Bag den lidt kluntede titel ”Giv den gas, Ine”, som måske klinger bedre i norske barnemunde, gemmer der sig en perle af en billedbog for de helt små. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...