Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Malene Reynold Laugesen: Havkongens.. | bog.guide.dk

Anmeldelse: Malene Reynold Laugesen: Havkongens have

En fortælling, der åbenlyst bliver båret igennem af de smukke illustrationer.

Malene Reynold Laugesen:

HAVKONGENS HAVE

24 sider, 199,95 kr.

Høst &Søn

Malene Reynold Laugesen fik noget af et gennembrud med sine illustrationer til Cecilie Ekens prisbelønnede sonetkrans for børn, ”Mørkebarnet” (2007). ”Havkongens have” er hendes debut som forfatter, og hun har selvfølgelig også illustreret. Det virker som et naturligt skridt at tage, for Malene Reynolds Laugesen er i forvejen meget fortællende og meget poetisk i sine illustrationer.

Fortællingen om lille Amalies natlige udflugt til Flodheksen og Havkongens have havde i virkeligheden ikke behøvet nogen ord, for billedsiden er så utroligt mættet. Blå-gråt tusmørke brudt af lysglimt, skæve, drømmeagtige vinkler og en enorm detaljerigdom fortæller med om Amalie, hvis elskede gamle bamse, Oskar, bliver taget til gidsel af Utysken og Flodheksen, som på én betingelse vil levere ham tilbage til Amalie: Hun skal stjæle Måneblomsten, der vokser i hjertet af Havkongens have.

Det hele er lidt farligt (på den søde måde), men Amalie belønnes for sit mod, og både hun og Oskar kommer trygt hjem igen.

Det er åbenlyst illustrationerne, der bærer fortællingen igennem. Teksten har et altmodisch præg, og den poetisk-fantastiske stil står i kontrast til en noget tung opbygning og sætningsstruktur.

Det er imidlertid de smukke illustrationer og den søvnige, drømmeagtige sødme, der præger billedbogen som helhed, og det gør den selvskrevet som godnatlæsning.

Anmeldelse: Høns og regnbueis

30-09-2014: Usædvanlig og lidt vild fotografisk billedbog for børn. Læs artikel

Anmeldelse: Sarah Lindkvist: Superteam, tandfeen og glemslen

27-07-2011: Tandfeen kender de fleste børn i rokketandsalderen. Læs artikel

Anmeldelse: Driblekunstneren Fupz

10-03-2012: Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska er et godt billedbogsmakkerpar. Læs artikel

Anmeldelse: Gro Dahle og Svein Nyhus: Vrede mand

11-10-2011: En billedbog, der handler om en familie, hvor far slår mor. Læs artikel

Anmeldelse: Klaas Verplancke: Æblemos

27-07-2011: Selv de sødeste fædre kan bliv sure ind i mellem. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...