Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Forfatterskolens afgangsantologi.. | bog.guide.dk

Fra føllenes egen mund

Alt er ved det gamle på Forfatterskolen. Der er langt til feel good-genrerne, heldigvis.

Tekstsamling
Martin Bastkjær Christensen, Hannah Lutz, Josefine Graakjær Nielsen, Molly Balsby, Ida Holmegaard, Lea Løppenthin og Sarah Elise Bruun

Forfatterskolens

afgangsantologi 2013

182 sider, 150 kr.

Basilisk


B97412742Z.1_20131108184358_000+GU58BHST.1-0.jpg

Hvordan vil de kommende års udgivelser af yngre danske forfattere se ud? Hvilke genrer og hvilke former vil vi få at se?

At dømme efter de otte afgangselever fra Forfatterskolen 2013 (syv kvinder, en mand!) vil den eksperimenterende litteratur dominere helt og aldeles.

Skolen uddanner ikke forfattere til markedet, men til de litterært trænede læsere: Uddannelsessystemet og eliten. Men kunstnerisk fornyelse kommer gerne fra forfattere, der er rundet af avantgarden og senere bevæger sig over i mere populære former – tænk på Helle Helle og Jens Chr. Grøndahl, uden sammenligning i øvrigt.

Hvad angår digtningen, vil vi tilsyneladende fortsat få eksempler på centrallyrik, altså lyrik, der kredser om et jeg, som prøver at samle en splittet verden i et koncentreret udtryk – selv om Peter Stein Larsen i sin disputats om den moderne danske lyrik, ”Drømme og dialoger” (2009), viser, at den nyeste lyrik rummer mange stemmer og i højere grad åbner mod verden og det dialogiske. Traditioner

kan være svære at slå ihjel, og godt det samme.

Hvis jeg var forlægger, ville jeg sætte et kryds ud for Cecilie Lind, Josefine Graakjær Nielsen og Martin Bastkjær Christensen. Den sidste er repræsenteret ved det mest tilgængelige stykke prosa: Et romanuddrag om en mand, der er god til at analysere Vilhelm Hammershøjs malerier, og som i dén grad er berøringsangst. Alene-manden ligner et godt signalement af det moderne menneske.

De to førstnævnte dyrker en komprimeret prosa med klassisk moderne sprængt syntaks. Uafbrudt springes der i rum, tid og bevidsthed, men der er omvendt også grænser for desorienteringen. De to forfatterspirer dyrker ikke ligefrem feel good-litteraturen. Den kan markedets forfattere producere.

Anmeldelse af Jonas Langvad Nilsson - Amerikanske portrætter

26-06-2013: Litterær journalistik: ”Amerikanske portrætter” er en sympatisk, underholdende bog om kompromisløs amerikansk portrætjournalistik. Læs artikel

Anmeldelse: Jørgen Leth: Kunsten at gå på gaden

22-08-2012: Antologi: En ny samling tekster viser avantgardelyrikeren og journalisten Jørgen Leth fra 1960’erne – fra før kokkens datter og alt, hvad deraf fulgte. Det er god læsning. Læs artikel

Anmeldelse: J. Aabenhus, A. N. Bech Albertsen & P. K. Hansen: Hvor lidt der skal til

16-12-2011: En antologi har mange overbevisende bidrag om hendes forfatterskab. Læs artikel

Anmeldelse: Arthur Rimbaud: Udvalgte værker

19-12-2010: Det er dobbeltarbejde igen at oversætte Rimbaud. Læs artikel

Anmeldelse af Rigtige guder gider ikke psykologi

26-12-2013: Fem danske forfattere fortolker Bibelens mere ukendte historier. Resultatet er ujævnt, men pletvist godt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...