Født og forbliver lige og frie? Om diskrimination og etik
red. Kasper Lippert-Rasmussen og Jesper Ryberg
Museum Tusculanum
248 sider, 198 kr.
Er udkommet
Filosofi En række mandlige filosoffer har sat sig for at belyse fænomenet diskrimination. Det er der kommet en nyttig antologi ud af. De gør et godt forsøg på at nuancere begrebet. Nok er de filosoffer, men alligevel er der forbavsende få henvisninger til filosofi. De enkelte essays fremtræder snarere som lange aviskronikker om aktuelle emner end som filosofi. Og hvor lærer unge filosoffer at skrive så kedeligt? Kunne de ikke få et retorikkursus? Og har det forlag ingen folk til at lave bøger? Skal akademiske bøger være grimme?
Diskrimination af kvinder behandles grundigt, men det er ironisk, at der ikke er en eneste kvindelig bidragyder med. Er det diskrimination? Det vil bogen vist nok svare ja til. På den måde er den et argument for kønskvotering.
For ringe research
Kasper Lippert-Rasmussen indleder med at omtale indførelsen af apartheid efter nationalisternes knebne sejr i Sydafrika i 1948. Han vil undersøge, om f.eks. diskrimination af ældre medborgere i dag er samme slags diskrimination som den, der var i Sydafrika. Hvad har de to til fælles? Han tilslutter sig en filosofi, der efter min mening er uholdbar, der deler udsagn op i beskrivende og vurderende. Ordet diskrimination kan bruges beskrivende eller vurderende, men den sondring løser intet. Hvad der er beskrivende for den ene, er jo vurderende for den anden. Ingen af de andre bidragydere bruger denne distinktion.
Derefter deler han mere nyttigt begrebet op i et snævert og et bredt - det er snævert, hvis vi vurderer, at noget er uretfærdigt, men bredt, når vi bruger det i betydningen positiv diskrimination.
Fokus på USA
Jesper Rydberg behandler de to amerikanske fænomener politisk korrekthed og hadsk tale. Det er dem, der gør, at negerkonger og negerkys forsvinder fra kulturen. Han mener, at man kan handle forkert med sproget, og det sker, når man skader andre.
Han har stort set ikke benyttet standardværkerne om de to fænomener, så behandlingen er o.k. som filosofi, men bestemt ikke, hvis den skulle forestille at beskrive situationen i USA. Det er for ringe research.
Reklamer kan være diskriminerende, siger Morten Ebbe Juul Nielsen, men hvordan vil han forhindre det, når han ikke vil have forbud? Nielsen er en udmærket filosof, men han ved alt for lidt om reklamer. De forsvinder i hans redegørelse. Han er bedre, når det kommer til spørgsmålet, om man må holde visse grupper uden for boligmarkedet. Han har en god kritik af selve begrebet en ”gruppe”, hvor etnicitet afvises som kriterium, og han anviser faktisk brugbare politiske løsninger.
Det ville være betænkeligt, hvis retsvæsenet diskriminerer. Det gør det amerikanske, siger Ryberg, fordi flertallet af fanger er sorte. Alligevel er hans anliggende ikke at anklage, men at finde ud af, om det er muligt overhovedet at finde ud af, om der diskrimineres. Men hvorfor denne fokus på det amerikanske? Hvad med Kina?
Ingen god reklame
Thomas Søbirk Petersen skriver oplysende om diskrimination af homoseksuelle i forbindelse med adoption og vielser, men hvorfor homoseksuelle i det hele taget vil vies, forklares ikke.
Sune Lægaard er aktuel med et kapitel om diskrimination mod muslimske kvinder med tørklæder. Han er imod. Men hvorfor er det filosofi, som han bedriver? Er det ikke blot meninger?
Meget i bogen handler mere om begrundelser for visse handlinger end om filosofiske analyser, således også det sidste afsnit om, hvordan man kan begrunde positiv særbehandling. Lippert-Rasmussen tager ikke stilling, for filosoffen kender sin egen begrænsning, siger han og overlader resten til samfundsforskeren. Det er da en meget ydmyg opfattelse af filosofi, så bogen er nu ikke en særlig god reklame for, at filosofi kan anvendes.
kultur@jp.dk
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



