Anmeldelse: J. Aabenhus, A. N. Bech Albertsen & P. K. Hansen: Hvor lidt der skal til

Antologibog

Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen & Per Krogh Hansen (red.):

Hvor lidt der skal til

En bog om Helle Helles forfatterskab

310 sider, 278 kr.

Syddansk Universitetsforlag

Helle Helles forfatterskab nyder stor popularitet. Jørgen Aabenhus, Anita Bech Albertsen og Per Krog Hansen har redigeret en antologi, hvor forskellige forskere og undervisere demonstrerer, hvorfor der bliver læst Helle Helle ude i det ganske land.

Undertegnede har givet udtryk for skepsis over for forfatterskabet - jeg betvivler ikke dets kunstneriske sikkerhed, men er loren ved den forsigtighed og fraværende refleksion, som bærer hendes bøger.

Til gengæld er det underinformerende et trick, som vækker læseren: Teksterne siger sjældent noget klart om, hvad der sker inde i hovedet på figurerne, blot hvad en iagttager kan se, og hvad folk siger til hinanden.

Der er meget scenisk over Helle Helles bøger, noget filmisk registrerende, og det giver læseren en masse fortolkningsfriheder. Læseren opfordres til, som det står et sted i antologien til mindreading.

De erfaringer, som læseren har fra eget liv, er basis for de vurderinger, som gør læsningen af Helle Helles bøger til en dynamisk proces, og som betyder, at folk i de små hjem, i læsekredse, i skoleklasserne diskuterer, hvad der sker - for teksten siger det næppe. Man må så håbe, at folk ikke bare laver projektioner, når de afkoder hende.

Indbyrdes uenige

Mange bidrag er ganske overbevisende.

Det gælder f.eks. Anker Gemzøe, der altid er en skarp tekstanalytiker, det gælder Nils Gunder Hansen, og det gælder gymnasielæreren Trine Wittenburg Kvorning, der som den eneste i bogen kommer med nye begreber (om talehandlinger og brug af implikatur, dvs. brud på regler for samarbejdets dialog), som faktisk beviser, hvor meget det ligger under overfladen i de dialoger, som Helle Helle er så ferm til at skrive.

Også redaktørernes bidrag er f.eks. fine. Stiltiende har to af de tre så undladt at tage indbyrdes uenighed op.

Per Krog Hansen argumenterer for det synspunkt, at Helle Helles »hovedinteresse er mere eksistentialistisk end sociologisk«, mens Anita Nell Albertsen omvendt skriver, at »det, der fortælles, ikke bliver tillagt nogen eksistentiel betydning eller fortolkende placeret i tilværelsens store plot.«

De to synspunkter er indbyrdes modstridende.

De tre redaktører er nogle flinke mennesker. Det er jeg sikker på, hvordan ellers forklare, at de har valgt at trykke Lars Bukdahls bidrag? Han annoncerer en idé »om kun at tale sort til alle et halvt år« og »minimalmarathon« er et lysende bevis på sort tale på skrift.