Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Samfund (valgte)
Anne Chaplet (valgte)

Anne Chaplet: Liget i sneen (Schneesterben, 2003)

Tredje krimi på dansk af tyske Cora Stephan alias Anne Chaplet, og der er heldigvis mange at tage af endnu.

Krimi

Anne Chaplet: Liget i sneen (Schneesterben, 2003)

Oversat fra tysk af Steen Sohn

303 sider, 299,95 kr.

Sohn

Udkommer i dag

Af tyske bestsellerlister fremgår det klart, at også tyskerne er store krimilæsere. Men det er påfaldende, så mange oversatte krimier, der er tale om. For adskillige skandinaviske krimiforfattere er Tyskland faktisk deres største marked.

Men tyskerne kan også selv. Anne Chaplet, der er pseudonym for den 59-årige historiker, journalist og essayist Cora Stephan, debuterede i 1998 med ”Caruso singt nicht mehr”, som vi fik på dansk i 2008. Året efter kom så herhjemme ”Intet andet end sandheden”, og nu ”Liget i sneen”. Der er seks tilbage i bunken af endnu uoversatte titler. Hvis hun slår an herhjemme, og det burde hun, er der nok at tage af.

Liget i landsbyen


Historien fortælles på skift af de involverede personer, men den overordnede stemme tilhører Paul Bremer, der sysler med skriveri. Han er flyttet fra storbyen Frankfurt til det lille bondesamfund Klein-Roda, fast besluttet på at blive en del af det lokale, koste hvad det vil. Skriveriet haster ikke mere, end at han kan påtage sig den sygemeldte landsby-altmuligmands arbejde, mens han tålmodigt og med stille desperation håber på den bortrejste elskedes tilbagekomst.

Bremer er altså godt placeret som informationscentral. Der bliver da også noget at tale om, da liget af en kendt krigskorrespondent dukker op af sneen. Han er tilsyneladende blevet kørt ned. Alt peger på en affekthandling begået af hustruen til en børnelæge, der har fritidshus i byen.

Da retssagen starter, ser det ud som ren rutine, selvom hverken forsvarer eller anklager er helt tilfredse med situationen. Da ægtemanden pludselig tager skylden, ligner det mere et trivielt trekantsdrama, men heller ikke nu passer brikkerne særligt godt sammen. Men det kommer de til, på meget dyster vis, efterhånden som de involverede betror sig til hinanden og til læseren om fortidens synder.

Næsten perfekt


”Liget i sneen” - hvorfor har den danske forlægger brugt en så patineret titel, når nu ”Snedød” ligger lige for? - er en roman om en forbrydelse, eller rettere flere, der først viser et mønster, da forbindelsen til nogle fatale drengestreger kommer for dagen. Men det er også en roman om et tysk lokalsamfund på landet med rutiner, regler og historie, der ikke på alle områder er storbyens eller forbundsstatens.

Plottets slægtskab med klassisk græsk tragedie forstærkes af landsbybeboerne karakter af kor, der med konstant bedrevidende distance kommenterer begivenhederne som en del af en uafvendelig skæbne.

”Liget i sneen” er en helstøbt og næsten perfekt krimi.

Anmeldelse: Anne Chaplet: En ren død

15-05-2011: Hovedpersonen oplever, at hans gamle venner fra 1981 og nu veltilpassede samfundsstøtter én for én findes kvalte. En femtakket stjerne findes ved ligene og er nøglen til fortiden. Læs artikel

Anmeldelse: Anne Chaplet: Intet andet end sandheden

19-03-2009: Nyoversat tysk krimi er overvejende et positivt bekendtskab. Læs artikel

Anmeldelse: Caruso synger ikke mere

09-05-2008: Roman: Anne Chaplet har skrevet en krimi med veltempereret ironi og analytisk brod. Læs artikel

Anmeldelse: Sporskifte til spændingslitteratur

17-03-2012: Krimi: I disse år vælger mange, der har beskæftiget sig med så meget andet end at skrive, at blive krimiforfattere. Læs artikel

Anmeldelse: Georges Simenon: Maigret 1

19-04-2011: Ikke blot tåler Georges Simenons 80 år gamle Maigret-romaner et gensyn. De sætter også et niveau, som det meste af vore dages krimibølge knap kan få øje på. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...